"Markante forældre" landede på mit bord lige før jul. Den har en sjov tegning på forsiden, og titlen appellerede til min nysgerrighed og gav mig en (forbudt – det vidste jeg godt) følelse af indforståethed. Jeg kender dem godt, de markante forældre, og nu glædede jeg mig til at læse om dem.

Bogen indledes med et forord, der i første person flertal beskriver de markante forældre:

"Vi ringer til vores barns klasselærer, når vores Filippa ikke har fået den rolle i teaterstykket, hun syntes tilkom hende, eller hvis hun har fået plads ved siden af en klassekammerat, hun ikke ønsker at sidde sammen med ... Vi undersøger gerne dagplejemorens køkkengrej og tallerkener for ftalater og andre hormonforstyrrende stoffer … Vi skyr ingen midler og finder os ikke i noget … Mange professionelle er bange for os og med god grund! … Vi er de markante forældre, og vores magt er stor".

Sjovt – sådan lidt selvironisk, tænkte jeg … Derefter fortsætter bogen med sin indledning, hvor Rikke Yde Tordrup beskriver, hvordan emnet – de markante forældre – i hendes version kan være yderst kontroversielt. I begyndelsen vækker beskrivelsen af Tordrups oplevelser med udvandrende foredragstilhørere medfølelse, men allerede her kan jeg mærke provokationen vokse i mig. For det viser sig, at nok er Rikke Yde Tordrup psykolog, men hun er også – endda selverkendt – markant forælder.

"Markante forældre" er således ikke en bog til professionelle om de frygtede markante forældre, men en bog, der viser vejen frem i samarbejdet mellem institutioner (primært skoler) og markante forældre uden at tage klart parti for de professionelle. Det er ikke helt let at håndtere.

Ikke at jeg ikke deler Tordrups opfattelse af, at der er masser af resurser at hente hos de markante forældre, men åh, hvor kan det være hårdt at samarbejde, ikke at gå i forsvar, ikke at tie, men at svare. Samarbejdet er nødvendigt, men kunne vi ikke få lidt mere respekt for, at det kan være urimeligt slemt med de der markante forældre. Selvfølgelig især fordi Tordrup har ret i, at vi skal samarbejde:

Hver gang et samarbejde mellem forældre og professionelle bryder sammen, kommer et barn i klemme. Hver gang forældre taler grimt om de professionelle, der skal støtte deres barns udvikling, kommer barnet i en loyalitetskonflikt. Og hver gang et barn mærker, at de professionelle ikke anerkender barnet selv eller barnets forældre, får barnet svært ved at finde tryghed til at trives. Derfor er det så vigtigt at bygge broer af forståelse mellem professionelle og forældre, så barnet kan gå trygt frem og tilbage på dem hver eneste dag.

Heldigvis viser Tordrup en vej gennem samarbejdet. Vejen væk fra det, hun kalder skoleshaming og forældreshaming. Vi skal mødes i samarbejde – ikke shame hinanden. Med Daniel Sterns udviklingspsykologi i hånden giver hun et bud på, hvordan de professionelles professionalisme kan komme i spil. Kunsten er at se forældrenes gode intention, møde dem og vise dem, at skolens dispositioner er baseret på faglige videnbaserede valg. Her kan Sterns udviklingsteori hjælpe forståelsen på vej.

Tordrup har interviewet en lang række fagpersoner, hvis historier danner en meget genkendelig referenceramme for bogen. Der er gode eksempler på de svære situationer og på den gode håndtering af samarbejdet.

"Markante forældre" understreger også vigtigheden af mødeledelse og konflikthåndtering, men fokus er på det daglige samarbejde. Bogens lille kapitel om mødeledelse er ikke tilstrækkeligt, men det understreger, at træning i mødeledelse og pressehåndtering også er vigtigt. Det er provokerende, hvorfor kan vi ikke bare drive skole og undervise? Svaret er ligetil: Det kan vi ikke, for forældrene er markante, engagerede og resursestærke. Vi skal altså lære at samarbejde, og hvordan vi bringer professionalismen i spil i samarbejdet.

"Markante forældre" er en vigtig bog. Det er altafgørende, at vi samarbejder om børnenes trivsel og læring. Og det er de professionelle, der har ansvaret for samarbejdet – for det er os, der sidder med de professionelle kort på hånden: den professionelle tilgang, den pædagogiske faglighed, blikket for fællesskabet og individet. Rikke Yde Tordrup viser en mulig spilstrategi. "Markante forældre" er letlæst og umiddelbart anvendelig.