Debat

De unges valg

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Skolen har et ansvar for at ruste den enkelte elev til at kunne begå sig i et stadig mere digitaliseret samfund«, siger undervisningsministeren.

Ja, som med mange øvrige dele er det skolens opgave, at de unge på bedst mulige måde kan begå sig i samfundslivets foranderlighed, når de træder ud af skolen.

Det bekymrer rigtig mange, om skolen formår det! It-branchen, arbejdsgiverorganisationer, erhvervsuddannelser og politikere klager allerede nu over manglen på arbejdskraft inden for teknologi, naturvidenskab og it.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kun 16 procent af en ungeårgang søger ind på erhvervsuddannelserne, resten på gymnasiale uddannelser. Giver øget brug af it gennem det nye valgfag teknologiforståelse eller en øget brug af anvendelsesorienteret undervisning med mere projektorienteret indhold en ændring i de unges valg?

Regeringens disruptionsråd diskuterer, hvordan skolen kan leve op til fremtidens kompetencebehov på arbejdsmarkedet, andre taler om en teknologipagt med fokus på it, naturvidenskab og teknologi som løsningen. Flere skoler arbejder med andre organisationsformer og indhold i udskolingen, hvor linjer eller profiler indgår.

Kan karrierelæring, som er indholdet i projektet »Udsyn i udskolingen«, som blandt andre DLF og KL stod bag, flytte elevernes valg? Vil vejledningsindsatsen i forbindelse med den ny FGU føre til andre valg blandt de unge?

Ungdomsuddannelser, erhvervsorganisationer og ikke mindst de unges forældre har også enorm indflydelse på de unges valg. Der er ikke noget at sige til, at nogle unge allerede i 8. klasse bliver stressede over at skulle foretage valg, der måske følger dem resten af livet. Der er mange, der prøver at påvirke dem!

Måske er der brug for at se på, hvordan vi organiserer undervisningen i udskolingen. Kan vi tænke andre former, hvor eleverne får et bedre grundlag for at blive selvstændige unge med selvtillid og overblik til at overveje, hvilke uddannelsesveje de har lyst til? Det ligger også i skolens formålsparagraf at danne eleverne, så de bliver i stand til at finde veje i den konstant foranderlige verden, som de bliver en del af.

De unge skal ikke allerede i folkeskolen sættes på et spor i én retning, de skal opleve muligheder og have skiftespor. Ja, måske skal der være sidespor, hvor man får tid til overvejelser! Det er bare vigtigt, at der ikke sker afsporinger af den unges valg! Vi må i skolen give de unge en ballast til at foretage valg og handlinger i deres eget liv, så de kan håndtere tilværelsen efter skolen.

Derfor er det nødvendigt at overveje, hvordan vi får den bedste udskoling til at give dem muligheder for det. Det er vigtigt, at vi i DLF også tager den diskussion, hvilket vi er godt i gang med.