En uge med 12 undervisningstimer er ikke meget. Alligevel kan udbyttet vise sig at blive større af at gå i dialog om timernes indhold end at gøre krav på flere timer - hvis pengene er begrænsede.

Sådan lyder det fra Lars Ulriksen, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han har sammen med kollegaen Christoffer Nejrup undersøgt studietidens betydning for studerende på fire forskellige universitetsuddannelser.

De to forskere har interviewet og lavet workshops med universitetsstuderende, da de var på deres andet år. Her har de fundet ud af, at de studerendes indsats på studiet afhænger af meget mere end antallet af undervisningstimer, de skal møde op til.

"Vi har undersøgt, hvor meget tid universitetsstuderende bruger på deres studier og samtidig forsøgt at blive klogere på, hvordan og hvorfor de gør, som de gør. Der tegner sig et klart billede af, at deres tidsforbrug er meget komplekst, og at de studerende nogle gange bruger meget tid, uden der nødvendigvis er tilsvarende meget læring - og andre gange får de meget læring med en mindre indsats", fortæller Lars Ulriksen.

Folkeskolereformens forøgelse af timetallet er enestående i OECD

Brug for mere interesse for de studerendes engagement

De to forskere har fulgt flere af de studerende igennem hele semesteret. Under workshopsene er de studerende blandt andet blevet bedt om at tegne deres hverdag på og uden for studiet.  

"Det viser sig, at det er for simpelt at forstå studietid som noget, hvor de studerende enten er på studiet eller sidder derhjemme og læser op eller skriver en opgave. Det handler også om, hvor meget og hvordan de studerende mentalt er engageret i deres studie. De bruger fx ofte lang tid på at læse op til en eksamen, men uden nødvendigvis at være specielt engagerede og fordybede i det. Andre gange bruger de kort tid på noget, hvor det alligevel sætter et dybt aftryk i dem", siger Lars Ulriksen.

Minister ærgrer sig over egen uklarhed om kortere skoledage og læsning

Alle de studerende i undersøgelsen understreger, at de prioriterer studiet i et samspil med en række omkringliggende ting som venner, kærester, studiejobs og generelt tanker om fremtiden. Og studiet har igennem et semester større eller mindre mental prioritering, fortæller de studerende i undersøgelsen.

"Når de studerende fx tager stilling til, om de har planer om at forberede sig til en undervisningstime, så sker det ud fra en rækker overvejelser. Det kan fx være, at de finder stoffet interessant og/eller relevant, at det har en personlig betydning for dem, eller at de gør det af frygt for at fejle". 

Den mentale indsats følger ikke timetallet

Lars Ulriksen henviser til en illustration fra en af de studerende i undersøgelsen, som i slutningen af semesteret tegnede en kurve over sin arbejdsindsats gennem semesteret.

"Hun laver på samme tegning en kurve over, hvor meget mental energi hun har brugt. Det interessante er, at de to kurver ikke følges ad", fortæller han.

Forsker: Ministerens begrundelse for den lange skoledag holder ikke vand

Mens kurven for hendes arbejdsindsats i starten klart overstiger mængden af hendes mentale engagement, lægger kurven for det mentale energiforbrug højere i forbindelse med en række valg, hun skal foretage sig i forbindelse med en opgave og kommende studievalg.

"Der er tidspunkter, hvor det mentale ligger meget højt, mens den konkrete arbejdsindsats ikke er så stor. Her arbejdede hun på en opgave, der fyldte så meget i hovedet, at hun fx begyndte at drømme om den om natten. Omvendt stiger hendes arbejdsindsats op til en mundtlig eksamen, men den mentale energi er allerede på vej ned, fordi det ikke er en mundtlig eksamen, der fylder så meget for hende mentalt".

Lyt mere til de studerende

Undersøgelsesresultaterne får Lars Ulriksen til pege på, at der generelt er en tendens til, at der både politisk og ude på de videregående uddannelser fokuseres for ensidigt på studerendes konkrete timeforbrug.

Minister om ændringer af læreruddannelsen: De kan blive både små og store

I stedet mener han, at der er behov for en interesse for, hvad de studerende bruger deres tid på, og om de er mentalt investeret i det, de beskæftiger sig med på deres uddannelse.

"Vi skal beskæftige os noget mere for, hvad er det, der gør, at de studerende synes, at det er meningsfyldt at bruge deres liv og ungdom på at engagere sig i deres uddannelse. Derfor skal man i langt højere grad høre, hvilke forventninger de studerende har, og hvad de opfatter som relevant".

Lærerstuderende bør tænke i mere end timetallet

En udviklingsgruppe nedsat af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal i det kommende år frem mod oktober pege mulige forbedringer af læreruddannelsen.

Gruppen består blandt andet af de lærerstuderendes organisation LL. Her har ønsket længe været flere undervisningstimer. Sådan et ønske kan ifølge Lars Ulriksen give god mening, men han understreger, at man skal passe på med at have et for snævert fokus på timetallet.

"Man bliver nødt til både at tænke i antal timer og i indholdet af de timer, så man får udnyttet resurserne bedst muligt. Hvor er det, at der skal være mange timer, fordi der er brug for øvelser, og hvor skal vi understøtte, at der kan være interaktion om det faglige indhold? Og hvor er det mindre vigtigt at bruge meget tid, så vi kan frigive tid til en tættere relation mellem underviser og studerende?", siger han og tilføjer, at hans og Christoffer Nejrups undersøgelse ikke omfatter studerende på professionshøjskoler.

Studerende: Gør nu læreruddannelsen til et fuldtidsstudie 

Ifølge Lars Ulriksen skal de lærerstuderende derfor undgå at gå i det, han kalder for i en "kvantitativ fælde".

"Det er et problem, hvis de studerende bare siger: 'Vi vil have flere timer'. Så siger uddannelserne: 'Vi har ikke flere penge, men vi kan godt give jer nogle flere timer. Vi klemmer vi flere af jer ind på samme hold, så de bliver større, så kan I blive undervist flere gange'. Men så bliver kvaliteten af kontakten til underviseren også anderledes", siger han og tilføjer, at de videregående uddannelser er hårdt ramt af årevise besparelser.

Inddrag underviserne

Underviserne på læreruddannelsen har på folkeskolen.dk/lærerstuderende meldt ud, at de undrer sig over ikke at være blevet inviteret med i udviklingsgruppen. For de ser sig selv som den gruppe, der vil være bedst i stand til at indgå i en reel diskussion om indholdet af undervisningen.

Lars Ulriksen er ikke i tvivl om, at det er helt afgørende, at underviserne skal involveres.

"Uden dialog med underviserne om, hvad timerne skal bruges til, risikerer det ikke at ændre så meget", siger Lars Ulriksen.

Underviserne på læreruddannelsen føler sig glemt af ministeren

Udover et begrænset antal undervisningstimer er læreruddannelse udfordret af et højt frafald. På baggrund af sin forskning i frafald understreger Lars Ulriksen, at frafald på de videregående uddannelser som regel skyldes en kombination af flere forhold. Især overgangen fra gymnasiet kan være svær, fordi studieformen på de videregående uddannelser ofte adskiller fundamentalt fra gymnasietiden.

"De studerende har svært ved at organisere et studie, fordi der er så meget selvstændig studietid. Gymnasieelever har ofte et skema med 30 timer om ugen, hvor en underviser fortæller dem, hvad de skal gøre. De får fravær, hvis de ikke møder op, og de bliver smidt ud, hvis de ikke gør det, og så får de også årskarakterer. Så der er et tæt regime af kontrol og rammesætning for deres studieaktivitet", siger han og fortsætter:

"Hvis du så starter på et studie med 12 timer om ugen, skal du beskæftige dig selv i 28-30 timer om ugen. Så det er egentlig ikke så underligt, hvis det er en svær overgang".

Uddannelserne gør ikke nok

Ifølge Lars Ulriksen er der brug for, at de videregående uddannelser gør en langt større indsats for at omstille de studerende til en helt ny studievirkelighed.

"De videregående uddannelser gør noget, men der er brug for at arbejde mere og bredere med den problemstilling. Det er ikke noget, man bare lige klarer med et kursus i studieteknik, hvor du får at vide, hvordan du læser en bog og organiserer dit ugeskema. Det er en mere grundlæggende kompetence, der skal udvikles og arbejdes med over tid".

Nyuddannet lærer skyder med skarpt mod de medstuderende og uddannelsen