Et nyt fænomen tordner gennem skolelandskabet: Overbygningskoler. Det er skoler, der kun rummer de ældste klassetrin, typisk 7.-9. klasse.

I alt 17 af slagsen er der lige nu, viser en undersøgelse, som Folkeskolen har gennemført.

12 blev indviet i august i år, fem var der i forvejen. August 2012 følger tre efter. Skolerne ligger i 15 forskellige kommuner.

I andre kommuner er der desuden gang i såkaldte strukturdebatter, der meget vel kan resultere i oprettelse af flere overbygningsskoler.

»Det er en spareøvelse«, siger formand for Haderslev Lærerkreds Bent Øxenberg Hansen.

Haderslev Kommune og Fredensborg Kommune er gået mest radialt til værks. I Haderslev er 14 skoler lagt sammen til syv. To af dem er rene overbygningsskoler, hvor der kun går elever fra 7. til 9. klassetrin. Disse to skoler åbnede dørene i august.

Alle kommunens ældste elever bliver samlet på de to skoler og - fra august 2012 - på to andre skoler, hvor der også er mellemtrin og indskoling. Disse fire enheder kaldes ungeuniverser.

Målet med at samle kommunens ældste elever i ungeuniverser - der altså ligger på fire forskellige matrikler - er at få flere gennem ungdomsuddannelserne, fortæller formanden for børne- og ungeudvalget, Bent Iversen, Socialistisk Folkeparti (SF).

»På den måde får vi nogle stærkere lærerfaglige miljøer, og på sigt kan vi få linjer, som eleverne vælger imellem, alt efter hvad de interesserer sig mest for. Og så også få et bedre samarbejde mellem skolerne og ungdomsuddannelserne«, siger han.

Kommunen fattes penge

Men han »erkender blankt«, at der også er en økonomisk årsag. Kommunen fattes penge, og eftersom skolerne er et udgiftstungt område, skal der spares, og det kan gøres ved at presse klassekvotienten op gennem sammenlægninger af skoler.

»Der er mange skoler, der kun har et eller to spor, og nogle af dem, der har to, har i virkeligheden kun halvandet spor, så det er også gjort for at få klassekvotienten op over 20, så den ikke længere er på 15«.

Men de frigivne penge bliver ikke brugt på at udvikle pædagogikken og undervisningen, medgiver udvalgsformanden. Det har kommunen simpelthen ikke råd til. De sparede penge skal være med til at få udgifter og indtægter til at passe bedre sammen i kommunebudgettet.

Men kommunen ville have indført overbygningsskoler under alle omstændigheder, siger Bent Iversen.

»Om fire år vil denne her omstrukturering frigøre seks-ti millionerne kroner, og de penge kan så til den tid eventuelt blive brugt til at oprette linjer i udskolingen. Men de kan også blive brugt til tolærersystemer i indskolingen. Det må vi se. Det kan også være, der er et nyt hul i kommunekassen, der skal lukkes til den tid. Det kan man desværre ikke vide«, tilføjer han.

Kald en skovl for en skovl

Formand i Haderslev Lærerkreds Bent Øxenberg Hansen fortæller, at omstruktureringen foreløbig har kostet 80 lærerstillinger i august. De fleste er gået på efterløn eller pension. Han vurderer, at endnu 30-40 stillinger bliver nedlagt august 2012. Og det vil betyde egentlige fyringer, siger han.

»Jeg ville hellere have, at de kalder en skovl en skovl i stedet for at fedte besparelsen ind i store pædagogiske tanker. Der er jo nul kroner til ungeuniverser. Der er penge til minimumstimetallet, og det er det«, tilføjer han.

Grundmekanismen er for så vidt den samme i Fredensborg Kommune, men hensigten er ikke at spare penge, men at fordele dem på en mere hensigtsmæssig måde.

Ni af kommunens skoler er blevet lagt sammen til fire skoler, der hver består af en indskolingsskole og en udskolingsskole, som ligger på hver sin matrikel, nemlig i de oprindelige bygninger (som det er kendt i England, hvor det hedder secondary og primary school, og i Sverige og Finland, hvor det hedder lavstadie og højstadie).

Nogle af skolerne blev økonomisk udsultet, forklarer formand i Fredensborg Lærerkreds Jørgen Cseh. Det skyldes, at i Fredensborg Kommune følger pengene eleven, stort set, og de skoler, der havde mange tosprogede elever, fik ikke så mange elever, fordi mange af de etnisk danske forældre fravalgte skolen, der så mistede penge.

Men kommunen har så nu slået skoledistrikterne sammen og på den måde spredt de tosprogede elever i to skoler, altså en indskolingsskole og en udskolingsskole. Og derved er pengene også blevet fordelt ligeligt mellem dem.

Lærerkredsen er tilhænger af den sammenhængende danske enhedsskole, der går fra 0. til 9. klasse, og derfor principielt imod opdelingen i indskolingsskoler og udskolingsskoler, siger Jørgen Cseh.

»Men det er fint, at der har været den sidegevinst, at eleverne er blevet socialt blandet. Før havde én skole 30 procent tosprogede og en anden stort set ingen«, tilføjer han.

Fra kommunens side har der også været en pædagogisk grund til opdelingen, nemlig at oprette linjer i udskolingen. Kommunen, der er frikommune, har allerede sendt en ansøgning til Indenrigsministeriet om dispensation til at oprette linjer.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra formanden for børne- og skoleudvalget, Hanne Berg, der i øvrigt er SF'er ligesom skoleudvalgsformanden i Haderslev Kommune. Også formanden for skoleudvalget i KL Jane Findahl er SF'er.