Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører, Jacob Mørk, vil have undervisningsminister Ellen Trane Nørby til at sætte KL på plads, fordi KL’s formand, Martin Damm, i et brev til landets 98 borgmestre »har opfordret kommunerne til at holde sig fra at give grønt lys til kortere skoledage« (folkeskolen.dk).

Opfordringen går ifølge Jakob Mørk direkte imod det, som ministeren har plæderet for i et hyrdebrev, som hun tidligere har sendt ud til kommunerne.

Det har Jakob Mørk ret i, men dermed gør han det alene til en sag om politik. Sagen har imidlertid også et juridisk aspekt, der tager afsæt § 60, stk. 1 i den kommunale styrelseslov:

»Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra statsforvaltningen.«

Det er ikke første gang, at KL benytter sit »Borgmesterbrev« som politisk taktstok eller spanskrør.

Det gjorde KL også i 2013 i kølvandet på folkeskolereformen, lærerlockouten og vedtagelsen af Lov 409, da foreningen i sit brev af 23. maj til »Borgmesteren, Kommunalbestyrelsen, Kommunaldirektøren, Økonomidirektøren, Direktøren for skoleområdet, HR-direktøren, Direktøren for kommunikation« opfordrede kommunerne til ikke at indgå bindende aftaler med Danmarks Lærerforenings lokalafdelinger:

Ifølge brevet »bør kommunerne ikke sætte de nye frihedsgrader over styr ved at båndlægge det fremtidige handlerum gennem indgåelse af nye lokale aftaler eller give tilsagn om aftaler med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening eller tillidsrepræsentanten om, hvor meget arbejdstid lærerne bruger til forskellige arbejdsopgaver«.

I tilfælde af, at denne formulering ikke var tilstrækkelig til at få budskabet til at stå funklende klart på lystavlen hos modtagergruppen, fortsatte brevet i umiddelbar forlængelse heraf:

»KL finder derfor anledning til igen at tage afstand fra indgåelsen af egentlige juridisk bindende lokale aftaler...«

At KL optræder på denne måde er ensbetydende med, at de kommunale politikere og embedsmænd blev sat under maksimalt politisk pres fra KL’s bestyrelse. Vé dem blandt modtagerne, der tænkte – endsige handlede – anderledes. Mon ikke de ville få læst og påskrevet et par kammeratlige ord af KL-tro politikerkolleger og ditto embedsmænd?

En sådan mobbe-måde at optræde på fra KL’s side medfører en reel »indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser«, hvilket er i strid med den kommunale styrelseslov. Med mindre, naturligvis, at den private interesse- og medlemsorganisation KL ved lov eller godkendelse fra statsforvaltningen har bemyndigelse til at indskrænke kommunalbestyrelsernes beføjelser. Jeg har forgæves ledt efter en bekræftende oplysning herom på KL’s hjemmeside.

Miseren kommer af, at KL i realiteten ikke er en demokratisk bottom-up organisation, der eksekverer beslutninger truffet i kommunalbestyrelserne, men en udemokratisk policy-maker, der som en mafia bulldozer KL-bestyrelsens beslutninger igennem top-down over for kommunalbestyrelserne ved hjælp af politisk pression og intimidering.