Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jo, et bud kunne være, at de lige har fået deres opgaveoversigt for næste skoleår. Fyldt op med mange undervisningslektioner i mange klasser, ikke bare et par forskellige fag, men tre eller fire forskellige fag, som de skal overskue og dertil mange forskellige klasser, på flere og flere skoler med alt for høje klassekvotienter til at kunne give eleverne den fornødne hjælp. Dertil en del særlige, 'andre' opgaver, hvoraf de fleste slet ikke står på opgaveoversigten - de fleste 'andre opgaver' er nemlig usynlige og skal løses i den mere og mere knappe forberedelsestid. Nogle opgaver vil vise sig at være så tidskrævende, at de fire viise lærere her stort set ikke vil have mulighed for at planlægge god undervisning eller rette elevarbejde i store dele af året. Andre opgaver ved de, at de vil komme til at ’løse’ så hurtigt og overfladisk, at kvaliteteten og udkommet deraf er at regne for nul.
Et andet bud kunne handle om netop de digitale portaler. Måske en læringsvejleder fra The Ministry Authorities - eller en konsulent fra Central Department er ved at fortælle vores fire Hogwarts-lærere om nogle smarte måder at spare tid på, nemlig ved brug af noget, vejlederen kalder Digital Learning Portals. Portalerne er så snedigt indrettede, at de på hvad der synes nærmest magisk vis, sikrer, at hver enkelt elev kommer i faglig trivsel og bliver så dygtige, som de kan. Konsulenten ser glad ud, lige indtil hun modvilligt må svare Dumbledore, der vover at insistere på en formel forklaring - at hun skal implementere en datadrevet policy, som handler om bedre velfærd og kvalitet i kerneydelsen gennem udvikling af velfærdsteknologier, i dette tilfælde indenfor undervisningssektoren. Flere skal simpelthen lære mere. Det er selve formålet (konsulenten ser igen glad og engageret ud). Det taler man om nu, inde i Departementet, formålet, og formålet er selvfølgelig alt muligt, som der står noget om i formålparagraffen, og så det der med dannelse. Og altså, vejen derhen er jo læring, det kan de fleste enes om. Og det, altså læring for alle, også de svage, kan portalerne være med til at sikre. Dels fordi de er så åbenlyst gennemarbejdede og intuitivt opbyggede - med læringsmål og alt muligt - og ofte med indbygget differentiering også, vistnok. Dels fordi de jo så sparer læreren tid, og så kan læreren være flere timer sammen med eleverne. Man kan også, sådan makroøkonomisk set, spare på skoleområdet, men det er der vist ingen planer om. Det har konsulenten i hvert fald ikke hørt noget om.
Harry og hans kammerater kan, loves det, se frem til godt nok lettere konceptualiseret, ensrettet og standardiseret, men altså samtidig smart, fremtidssikret, dynamisk, varieret og differentieret undervisning via de professionelt udformede, magiske lærings - og undervisningsportaler. Vores fire viise lærere skal primært sørge for, at de tekniske aspekter i klasserummet er på plads . Dertil noget virksom og relationsbåren klasseledelse og selvfølgelig nogle trivselsaktiviteter ind imellem - samt noget digital dannelse. Begge disse to sidste findes der heldigvis også portalundervisning til. Og så selvfølgelig noget monitorering, og indsamling af data samt feedback og feed forward af elevernes result(e)ater. Såvel de målbare som de ikke-målbare. En del af de endelige eksaminer lægger sig tæt op ad portalernes logik og ’måder’, det konkrete indhold dog ofte undtaget. Andre eksaminer er stort set som de altid har været - nemlig med fokus på fordybelse i stof og med stor variation i logikker, tilgange og fortolkninger. Dette sidste er der ingen forklaring på logikken i, fortæller konsulenten, men måske man også på disse områder bare skal fortolke kravene lidt mere konceptuelt. Altså man skal jo tage udgangspunkt i indholdet, siger lærerne selv, så det kan man jo bare gøre - altså tage udgangspunkt i det indhold, som portalerne leverer. Og selvfølgelig holde nogle PLF-møder med sine fagkolleger. Måske de kan opklare, hvad der egentlig skal lægges vægt på og hvordan man kan få det hele til at gå op i en højere enhed. Læring er det vi vil, og det opstår, når bare vi vil det nok! Motivation og engagement er nøgleord. Og team-ånd! Og hvis nu vi sammen(!) udvikler et fælles sprog, et læringssprog, der passer til portalerne og mødeskabelonerne for PLF-møderne, så skal det nok komme til at glide, det hele, smiler hun.
En af de viise lærere mumler noget om tid til at sætte sig ind i og tage ejerskab over stoffet. Konsulenten lyser op: Eventuelt kan læreren læse portalernes forløbsintroduktioner sammen med klassen. På den måde er både lærer og elever hurtigt ’klædt på’. Læreren behøver nemlig ikke længere at vide mere end eleverne. Det er faktisk en styrke at være uvidende, begå fejl, prøve sig frem og slippe kontrollen. Og så har man også sørget for, at der er noget samlende klasseundervisning, lidt variation og sådan, inden eleverne går i gang bag skærmene. (Man skal huske at indsætte tid til i hver time at evaluere også - og til at foretage observationer - og flere ting... ) Men først og fremmest spares der tid, for vores fire viise lærere behøver altså ikke længere fordybe sig i undervisningens ellers så ædle didaktiske treenighed, nemlig forholdet derimellem af viden og stof, elever og så lærerens person og professionalitet. Man går simpelthen bare i gang.
Dog, når nymånen står op over det østlige læringstårn, skal de fire viise lærere mødes og ud fra en fast mødestruktur og på baggrund af noget, som konsulenten kalder udtræk af data om eleverne (igen - et magisk element - for ’alt’ er data, dels alle mulige og umulige observationer, man gjorde sig i dansktimen forrige fredag, og indtryk fra en rundboldkamp af elevernes positioneren sig til hinanden, men også selv mere tvivlsomme test og prøveresultater), diskutere hvad god undervisning er - altså fremadrettet, næste skridt og nye planer og tilpasse planer... og sådan… Her på disse møder er der såmænd mulighed for at bringe didaktiske og pædagogiske emner på bane - men jo altså først og fremmest de emner, som datagrundlaget, observationer, mødestruktur og tid afsat tilsiger at fokusere på. Hvis det ’giver mening’ og ’virker’ er det helt fint også at snakke magi i undervisningen. Det er faktisk jo det, det hele handler om! Magi, kreativitet, motivation! Og dannelse - og formål. Konsulenten går naturligvis ind for masser af den slags! Eventuel kritik skal til gengæld være af undersøgende og konstruktiv art - men oftest vil der jo ikke være tid hertil, desværre. Men måske man kan oprette en ny funktion, som kan sortere i kritikken og sætte udvalgte dele af den på dagsorden-skabelonen på næste møde?
Når mødet er slut er der blevet talt og udvekslet data og ideer. Et par aftaler om mulige forløb at sætte i gang i de respektive klasser er det også blevet til. Derefter er det tanken, at de viise lærere igen går hver til sit - og ofte direkte til time i hver deres fag og til hver deres respektive klasser, alle individuelt berigede, nu vist endnu dygtigere lærere og - hokus-pokus - nu med et tæt på ikke-eksisterende behov for at læse og dvæle over indholdet i en fagtekst, læse og analysere på en fortælling eller øve sig på højtlæsning af egen favoritfortælling, gennemprøve opgaver, øvelser eller arbejdsgange, så man kan forudse nogle af de didaktiske eller praktiske faldgruber, gennemlæse og forholde sig didaktisk-kritisk til (digitale eller andre halv - eller helfærdige ) undervisningsforløb, disses indlejrede arbejdsgange og holde hele herligheden op mod ens ofte indlejrede, delvist tavse viden om pædagogik og ens kendskab til elever og klasser. Uden ejerskab til stoffet, uden personlige præferencer. Alt det overordnede er jo (viden)delt på et møde, data har talt, overordnede planer er aftalt, og portalerne har tænkt såvel indhold, variation, struktur, hjæpemidler, faglige introduktioner, differentiering og evalueringsmåder for en. Enkelte lærere har måske endda kunnet finde tid til at mødes og kigge et forløb hurtigt igennem sammen, inden de har skrevet en ugeplan til elever og forældre derom. Tid har de ikke sparet, men de har jo da videndelt og sparret, imens de kiggede ind i skærmen sammen. Nu er det bare at indtænke en brainbreak, der kan udføres halvvejs i hvert modul (noget med bevægelse) og ellers tænde for smartboardet og logge ind…
Denne dagfriske artikel fra Altinget er inde på noget af det samme:
Forsker om ph.d-afhandling: Mine fund bør tænde de politiske advarselslamper
"Folkeskolelærere må ofte ty til standardiserede undervisningskoncepter, som de ikke har sat sig nok ind i, fordi de mangler tid til at forberede undervisningen. Det kan medføre demotiverede lærere og elever, som ikke lærer, hvad de burde", skriver Ronni Laursen.
https://www.altinget.dk/artikel/forsker-om-phd-afhandling-mine-fund-boer-taende-de-politiske-advarselslamper
(foto: Nina Aldin Thune. Katedralen i Durham, en af de bygninger, der 'spiller' Hogwarts i Harry Potter-filmene, Wikipedia Commons)