Skoleleder Søren Hald, direktør for børne- og undervisningsforvaltningen Jette Runchel og kredsstyrelses­medlem Dorthe Æbelø, alle fra Albertslund, går grundigt til værks, når de skal øve sig i at registrere den samlede under­visning til beregning af den nye arbejdstidsaftale

Fælles dans om arbejdstiden

Der var regneark og tekniske forklaringer, da lærere og kommuner kridtede skoene til forhandling om en arbejdstidsaftale

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spørgsmål og svar flyver i luften mellem kredsstyrelsesmedlemmer, skoleledere og repræsentanter fra skoleforvaltninger. De er samlet til et af 15 kick-off-møder om nye arbejdstidsaftaler.

Det er KL og DLF, der orienterer alle de kommuner og kredse, der skal til at forhandle lokal arbejdstidsaftale.

I dag er syv kommuner og lærerkredse mødt op på Axelborg i København.

»Hvor i skemaet skal vi placere 'tilsyn med billedkunst', og hvad med 'forældresamarbejde'?«

Ved Albertslund-bordet sidder tre fra kredsstyrelsen, en skoleleder og to chefer fra skoleforvaltningen. Der er dyb koncentration ved de bærbare computere, imens de møjsommeligt udfylder et specielt Excel-ark. Som en øvelse er de sat til at registrere forskellige læreres skema, hvilket er et af de første skridt. Men ude i virkeligheden skal de gå igennem samtlige læreres skemaer på alle kommunens folkeskoler. På den måde får man en plan for skolernes nuværende aktiviteter omsat til ensartede opgavetyper. Det giver kommunen en indsigt i de samlede undervisningsopgaver. Indsigten skal de bruge til at udregne den såkaldte omregningsfaktor, der angiver den tid, som lærerne får i tilknytning til undervisningen.

Fra minutiøs optælling til tillid

I Albertslund har de prøvet det før. For halvandet år siden var de nået langt i at indgå en lokal arbejdstidsaftale, men da der tegnede sig en mulighed for en central aftale, så valgte de at vente.

»Kredsen og kommunen havde en god gensidig forståelse af, hvad skolelederens og den professionelle lærers roller skulle være. Og det svarer meget til tankerne bag den nye arbejdstidsaftale«, siger skolechef Susanne Sjørslev. De skrev også et fælles enighedspapir om rammerne og indholdet af sådan en aftale.

»Men vi har ikke tænkt os bare at hive papiret frem og støve det af. Vi skal arbejde os ind på den fælles forståelsesramme igen, så vi er bedre rustet til de forskellige udfordringer, der ligger i aftalen«, siger Claes Hjort, kredsformand for Albertslund Lærerkreds.

Skoleleder Søren Hald fra Hyldagerskolen i Albertslund mener, at arbejdstidsaftalen lægger mere op til en helhedsvurdering af skolen. Men det er en stor omvæltning.

»Nu har vi siden 1993 haft en minutiøs optælling af alle opgaver på skolen, så det kræver en vis omstilling at få en arbejdstidsaftale, der bygger på gensidig tillid og en løbende dialog frem for optælling«, siger han.

Susanne Sjørslev synes især godt om tanken om den professionelle skoleleder og lærer. Skolelederen skal være rammesættende i samarbejde med lærere og lærerteam og løbende følge op. Det skal give plads til de professionelle lærere, som selv eller i team bedst vurderer, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at drive undervisning inden for skolens mål.

»Men udfordringen er, at det er en helt anden måde at arbejde på. Fokus skal ikke længere være på tid, men på opgaven. Det betyder, at der er meget, der skal aflæres«, siger hun.

»Det bliver en udfordring at sørge for, at der ikke er nogle, der hele tiden løber for hurtigt, når der ikke er tid på de forskellige opgaver, som der er i dag. Lærere vil jo helst gøre en opgave 110 procent, og det overlever man jo ikke på«, siger Claes Hjort. Han mener, at der skal bruges meget tid på forventningsafstemningerne i team og mellem leder og team.

Konflikterne flyttes

Susanne Sjørslev forudser, at aftalen kan indebære, at konfliktniveauet rykker fra skoleleder/tillidsrepræsentantniveau til lærerteam.

»Det kræver, at de i team arbejder med, hvordan man får sagt det til hinanden, hvis der er én, der underpræsterer eller er for ambitiøs i forhold til de mål, som et team har sat sig«.

»Det bliver en stor dans, som kommune og kreds skal tage i fællesskab, hvor vi får forklaret lærere og ledere, hvad aftalen går ud på. Så vi får sikret os en god proces ude på skolerne og fortsætter med at følge op på det«, understreger Claes Hjort.

Men først skal kredsen og kommunen samles inden for de næste par uger, hvor de udformer en tidsplan for de nærmere drøftelser og forhandlinger om en aftale. Folkeskolen har fået lov til at følge kommunen og kredsen i deres videre bestræbelser på en lokal arbejdstidsaftale.