Rundt omkring i DLF's kredse er man gået i gang med forberedelserne til at forhandle arbejdstidsaftaler efter helt nye principper.

På en kredsformandskonference, som DLF afholdt for nylig, blev de overordnede strategier diskuteret, samtidig med at man udvekslede erfaringer om allerede indgåede aftaler.

»Vores arbejdstidsaftale har givet lærerne et bedre arbejdsmiljø og en større arbejdsglæde, hvor der er plads til den professionelle lærer. Og det gavner undervisningen«, sagde Lene Skytte, formand for DLF's Furesøkreds. Hun har været med til at forhandle to nye aftaler først i Farum og siden i Furesø Kommune.

Afkald på timetælleri

»De største konkrete fordele er, at der er kommet et maksimalt undervisningstimetal, og at forberedelsestiden hænger sammen med undervisningstiden«.

Det betyder i Furesø Kommune, at lærerne maksimalt har 24 undervisningstimer om ugen.

»Med arbejdstidsaftalen kommer der ikke nødvendigvis flere resurser, men der sker en omfordeling«, understregede hun.

Der var på konferencen en skepsis i forhold til, hvorvidt det vil være muligt at blive enige om en arbejdstidsaftale, når de kommunale budgetter lægger op til en del besparelser.

»Vi ved, at resurseforringelserne sikkert kommer alligevel, men med arbejdstidsaftalen kan man måske sikre det gode arbejdsmiljø på trods af besparelserne, sagde Lotte Lange, formand for DLF's overenskomstudvalg.

I Furesøkredsen havde de gjort meget ud af at fortælle, at når man skal forhandle sig til noget nyt, så betyder det ofte, at man både opnår noget og skal give afkald på noget.

»I det her tilfælde må lærerne give afkald på at få deres tid talt op, og lederne må acceptere, at de mister muligheden for at kontrollere lærernes tid«, sagde hun. Selvom hun beskriver det som en kulturændring, i forhold til hvordan arbejdslivet er blevet planlagt på skolerne i mange år, så oplevede de ikke de store indvendinger hos lærerne, lederne eller forvaltningen. Det professionelle lederum for lærere og ledelse var en større gevinst.

»Aftalen afskaffer ikke alle problemer, men den åbner op for en anden måde at tænke skole på, hvor lærerne kan disponere over arbejdet«, sagde Lotte Lange. Men hun understregede, at det kræver, at skolelederen får mere tid til ledelse, så lærerens disponering ikke sker i et tomrum.

Lene Skytte mener, at drivkraften i deres kommune var, at både kommunen og kredsen kunne se fordelen i at indgå en lokal arbejdstidsaftale og derfor gik til opgaven med stort engagement.

Aftale med kattelemme

Når arbejdstidsaftalen skal indføres lokalt, så kræver det blandt andet, at man får et overblik over hele undervisningsopgaven i kommunen. Arbejdstidsaftalen bygger nemlig på en matematisk sammenhæng, en såkaldt omregningsfaktor, der skal udregnes lokalt, og som angiver, hvor meget yderligere tid en undervisningstime udløser. Det betyder en del regnearbejde.

»Man kan let blive fanget af tekniske resurseberegninger. Men det er væsentligt, at kommune og kreds sætter sig ned sammen og tolker aftalens værdigrundlag inden. Vi er nødt til at blive enige om, hvad aftalen kan betyde for os lokalt«, understregede Lene Skytte.

Og så er det hendes erfaring, at man ikke skal hænge sig for meget i millimeterretfærdighed.

»Ellers ender man lige pludselig i et frygteligt bureaukrati, på trods af at aftalen netop ikke skulle bygge på optælling«, sagde hun.

De oplevede, at det var svært at tage højde for alt i en generel aftale.

»Vi har skrevet os ud af det ved at skabe en form for kattelem, når en lærer får betydelig ekstra arbejde. Så skal der forhandles ekstra tid, og det gør tillidsrepræsentanten med skolelederen«, forklarede Lene Skytte.

Og man skal ikke være bange for at tænke anderledes i forhandlingen om arbejdstiden, for den er en stor fordel for både forvaltning og lærere.

»Derfor vil man se begge parter bøje sig i helt nye retninger, som man måske ikke tidligere havde turdet tro på«, sagde hun.

Lotte Lange mindede også om, at konsulentfirmaet Mercuri Urval har undersøgt fem kommuner med en lokal arbejdstidsaftale. Rapporten viste, at den lokale arbejdstidsaftale blandt andet havde givet større arbejdsglæde og motivation hos lærerne, ledelse med fokus på pædagogik, strategisk tænkning og værdier og et fælles billede af visioner, fremtid og strategi mellem kommune og lærere.

Kommune og kreds er forpligtet til at forhandle arbejdstidsaftalen.

Lokalt skal forhandles:

. Et maksimalt undervisningstimetal

. Omregningsfaktor for, hvad en undervisningstime udløser af ekstra tid

. Omregningsfaktor for nyuddannede, der sikrer en nedsættelse af det maksimale undervisningstimetal med 30 timer

. Beslutning om lejrskoler, afgangsprøver og censur og så videre regnes som undervisning eller andre opgaver

. En ny lønaftale.

Hvis det ikke lykkes at blive enige om en lokal arbejdstidsaftale, fortsætter kommunen med den nuværende.