Det er svært at vide, om man skal skrue op for et lille smil eller være negativ, når man læser lærernes svar i den nye undersøgelse, som Scharling Research har foretaget for Folkeskolen om ledelse i skolen i dag.

Da lov 409 og reformen blev gennemført med bulder og brag, lød det mellem torden-drønene, at nu skulle der satses på pædagogisk og faglig ledelse på skolerne. Det havde der åbenbart ikke været tidligere.

I slowmotion mod mere 
pædagogisk ledelse

Samtidig ændrede skolelandskabet sig totalt. I de seneste ti år er der blevet 300 færre skoler, især på landet. Mange skoler er lagt sammen med andre skoler, ofte på de samme matrikler.

Ifølge Skolelederforeningen er der fjernet 16 procent af lederne. Men opgaverne er heller ikke her blevet færre. For kravene til dokumentation over for forvaltningen i kommunerne er vokset. Og så skal reform og arbejdstidsregler også fungere i praksis.

På den baggrund er det faktisk imponerende, at man kan læse i undersøgelsen, at flere lærere oplever at se deres leder ude i klassen, og at flere taler med lederen om undervisningen. Det kunne godt give anledning til et lille smil.

Men tallene er desværre stadig mikroskopiske. Der er ganske vist en fremgang på ti procentpoint i forhold til den tidligere undersøgelse i år 2013, i forhold til hvor mange lærere der har fået pædagogisk sparring ved, at en leder har været ude at kigge på undervisningen. I alt er det nu godt en tredjedel af lærerne, som har haft en leder på besøg inden for det seneste år!

Lærerne i undersøgelsen udtrykker en rørende forståelse for, at ledelsen suser rundt og ikke har tid til at komme på besøg. Og skolelederne siger da også selv, at de har haft de værste år i mands minde.

Forståeligt nok. Og det kan jo sagtens tænkes, at undervisningen er ganske udmærket, uden at lederen kommer på besøg. Men nu var det altså det, som blev fremhævet i forbindelse med reformen - og som mange lærere også efterspørger.

Det var til at forudse, da drømmene om at frisætte lederne til at udøve pædagogisk ledelse blev lanceret. Der var såmænd også nogle nejhatlærere, som vrissede om det dengang i 2013.

Presset på ledelsen er større end nogensinde. Oven i reform og arbejdstidslov er nu også kommet læringsplatforme og læringsmål plus mange kommunale projekter, som også skal passes.

Ønsket om god ledelse er også udtalt. Det kræver sin leder m/k at sikre, at der bliver prioriteret (læs: sorteret) i de mange krav, og at sørge for, at rammerne er så gode som muligt.

Men som så meget andet kræver det tid. Fortsætter vi i samme tempo som fra den tidligere undersøgelse i 2013 til i dag, vil der gå cirka 35 år, før alle lærere oplever at se deres leder i klasseværelset en gang om året. Mon ikke der er kommet andre ting på dagsordenen inden da ...