Mange steder er der aftalt lange eftermiddage og andre frivillige ordninger, som betyder, at lærerne er til stede flere timer på skolen. Skolelederformand Anders Balles ønske om tvang vil derimod skabe flere problemer, end det løser, mener flere lærere.

Anders Balle: Lærerne skal være mere på skolerne

»I dag er udgangspunktet, at har jeg ikke undervisning, så er jeg her ikke. Lærerne skal aftale, hvornår de mødes. Det skaber kalendertyranni og stress, og det er ved at kvæle os. Vi kunne slippe for rigtig mange møder, hvis alle bare var på skolen noget mere. Mange ting ville blive løst i løbet af dagen i samarbejdet i teamet«. Sådan sagde Anders Balle i Folkeskolen nummer 8 i april måned.

Den udlægning ærgrer imidlertid Gordon Ørskov Madsen, der er lærer og formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

»Det er rigtig ærgerligt, at skolelederne taler om pligt. Jeg tror, at der er brug for at vende tilstedeværelsesdiskussionen til noget positivt. Jeg tror faktisk, at rigtig mange lærere gerne vil være mere til stede på skolen, men det skal give mening, og de fysiske rammer skal være i orden«, siger han. Tvinger man lærerne til at være på skolen, så risikerer man bare, at nogle bliver stressede, mener Gordon Ørskov helt omvendt Anders Balle.

»Hvis ikke det giver mening at være på skolen, fordi man ikke kan finde ro til en selvstændig opgave, så vil man helt naturligt føle, at man spilder sin tid. Næste dag står man over for klassen med ansvaret for at præstere god undervisning. Det kræver ro at forberede sig«, siger Gordon Ørskov.

Fyn: »Det er bedst, når alle er her«

På Ejerslykkeskolen i Odense mener skoleleder Birgitte Sonsby som Anders Balle, at en tilstedeværelsespligt på skolen er værd at satse på.

»Jeg oplever stadigvæk, at lærerne med arbejdstidsaftale A08 har udfordringer med at få tid til at mødes i teamsamarbejde og lignende. Så jeg har det lidt, som det lyder i fraværskampagnen: Det er bedst, når alle er her«, siger hun med henvisning til Ministeriet for Børn og Undervisnings kampagne mod elevpjæk.

Gordon Ørskov er nu ikke enig i, at udfordringen med at finde tid til at mødes i blandt andet teamsamarbejde har noget at gøre med arbejdstidsaftale A08. Han giver derimod Birgitte Sonsby ret i, at det må være et mål, at lærerne får lettere ved at finde tid til at mødes.

»Nogle skoler har allerede løst det ved at lægge nogle eftermiddage undervisningsfri. Det er altså et planlægningsproblem. Tilstedeværelse på skolen skal ikke være en pligt. Jeg mener, det er meget vigtigt at fastholde fleksibiliteten«, siger formanden for Lærerforeningens overenskomstudvalg.

Tillidsrepræsentant på Ejerslykkeskolen Jørgen Hansen mener som Gordon Ørskov, at det skal være frivilligt, om lærerne vil arbejde på skolen eller hjemme.

»Halvdelen synes, det er en god idé, og de bliver så på skolen efter endt undervisning. Men det centrale her er frivillighedsprincippet. Hvis det bliver en tvungen ordning, så tror jeg nok, at der er mange, der vil brokke sig voldsomt«, siger han. Mange vil gerne have friheden til at tage arbejdet med hjem, hvis det er det, der i situationen giver bedst mening.

Jørgen Hansens leder, Birgitte Sonsby, argumenterer med, at lærerne ikke bør være deres egne arbejdsgivere.

»Når jeg siger, at man kunne udvikle skolen, hvis lærerne var på skolen fra 8 til 16, så er det med visse modifikationer. Det behøver måske ikke hedde 8 til 16, men hvis man prøvede med to lange eftermiddage i første omgang«, foreslår hun. Mangel på faciliteter kan i hvert fald ikke være et argument imod at arbejde på skolen.

»Vi har bærbare computere og trådløst netværk på skolen«, siger Birgitte Sonsby og spørger retorisk, hvordan det er, vi er vant til at arbejde?

»Mange unge lærere arbejder jo i sofaen, mens tv'et kører, og radioen spiller. Derfor er jeg ikke sikker på, at det er nødvendigt med et skuffedarium og et aflukket kontor til alle. Men det er nødvendigt med fleksible og hyggelige rammer«, siger hun.

Midtjylland: Tilstedeværelse

På Haderup Skole i Herning Kommune har alle lærere fået hver sin arbejdsplads i nogle lokaler, skolen ikke brugte. Det har betydet, at langt de fleste lærere bliver og arbejder på skolen efter endt undervisning, fortæller lærer Niels Lynnerup, der også er hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening.

»Det er mit indtryk, at rigtig mange bruger deres timer på skolen. Det er sket helt automatisk, fordi rammerne er i orden. Man sidder nok lidt tæt, men pointen er, at man kan lade sine ting ligge på sin arbejdsplads«, siger Niels Lynnerup. Herning Kommune har tidligere finansieret bærbare computere til alle lærere.

Storkøbenhavn: Behov for fleksibilitet

På to skoler i Tårnby Kommune på Amager gennemførte man for flere år tilbage forsøg med tilstedeværelsespligt. En af skolerne blev glad for ordningen, men kommunen kunne ikke retfærdiggøre at blive ved med at finansiere den høje pauseakkord, som tilstedeværelsespligten medførte. Det var ikke rimeligt over for kommunens andre skoler. Derfor blev tilstedeværelsesordningen afskaffet. Siden har ingen skoler i Tårnby Kommune haft en sådan ordning. Og det tror formand i kreds 13 Ulla Erlandsen heller ikke, at der kunne rejses stemning for blandt lærerne.

»Det er ikke noget, de vil bryde sig om. Mange synes i øvrigt, at de har det i forvejen på grund af alle de møder, der ligger fast«, fortæller hun og forklarer, at tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag på alle skoler i kommunen er reserveret til teamsamarbejde for henholdsvis indskolings-, mellemtrins- og overbygningslærere. På den måde giver man i grundskemaet lærerne mulighed for, at de kan placere deres møder, fortæller hun. Desuden slutter alle elevers undervisning om mandagen senest klokken 14.

»Her er der så lagt op til, at man kan afholde møder i pædagogisk råd, pædagogiske eftermiddage eller andre møder, der kræver alle læreres tilstedeværelse«, fortæller Ulla Erlandsen. Hun mener, at det er måden at gøre det på. Tvungen tilstedeværelse giver ingen mening for hende at se.

»Der er behov for en høj grad af fleksibilitet i den måde, vores arbejde er skruet sammen på. I nogle perioder er der elevplaner at udarbejde. Det tager en herregård af tid på skolen. I andre perioder giver det bedre mening at sidde hjemme for sig selv i ro og rette opgaver«, slutter Ulla Erlandsen.