Når vi ikke kan anbefale den nye aftale, skyldes det, at den mangler nogle helt afgørende bindinger for arbejdstiden, som bør være gældende på landsplan. Det gælder antallet af undervisningstimer og en norm for forberedelsestiden.

Forbedringer, men utilstrækkelige

Hermed ikke sagt, at der ikke er forbedringer. For i forhold til Lov 409 er det et fremskridt, at der nu er en årsnorm på 1924 timer og at der stilles krav om beskrivelser af arbejdstiden, som vil give et værktøj i kampen for rimelige arbejdsforhold.

Aftalen indeholder også formelle forbedringer med hensyn til lokalt samarbejde, og er også her et fremskridt ift. Lov 409. Men omvendt er den samlet set mere en samarbejdsaftale end nogen egentlig arbejdstidsaftale. Og det er utilstrækkeligt.

Vi savner værnsregler – uafhængig af de enkelte kommuner

Vi savner værnsregler, der sikrer en god og velforberedt undervisning samt sætter et loft på undervisningstiden for den enkelte lærer. Uden dette lever aftalen ikke op til det, som bør forventes af en landsdækkende aftale: Nemlig at sikre nogle minimumsbetingelser for alle lærere – uafhængigt af lokale styrkeforhold og den politiske farve i den enkelte kommune.

Ingen fagretlige forpligtelser – ingen konfliktret

Denne svaghed forstærkes af, at der intet fremgår om, at lokale aftaler er fagretligt bindende. Og nogen konfliktret er der heller ikke tale om, da der i § 3 kun henvises til at 'indhente fælles viden' i tilfælde af uenighed.

En landsdækkende aftale, som overlader spørgsmålet om arbejdstid til det lokale styrkeforhold – uden fagretslige forpligtelser eller nogen form for konfliktret – lever ikke op til det, som vi mener, der kræves af en arbejdstidsaftale.