Vejen til Arbejdsretten

KL og DLF’s uenighed om, hvordan skolelederen skal drøfte forberedelsestid med læreren, endte i Arbejdsretten den 24. maj. Se her, hvordan enighed om tre linjer i et overenskomstbilag endte i uløselig uenighed.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

15. februar 2015: KL og DLF/LC underskriver overenskomsten

Søndag aften kunne formand for KL's løn- og personalepolitiske udvalg Michael Ziegler og lærernes formand, Anders Bondo, med tilfredse miner underskrive lærernes overenskomst. De kunne ikke blive enige om en ny arbejdstidsaftale, og regeringens arbejdstidslov måtte fortsætte, men de blev enige om 15 punkter, som sætter rammer for planlægningen af lærernes arbejdstid med særligt fokus på forberedelsen. Punkt 3 lyder: »I drøftelserne af opgaveoversigten, underbilag 2.1 paragraf 5, stykke 1 og stykke 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver«.

15. februar 2015: KL udsender brev til borgmestrene

I brevet, som er KL's første fortolkning af overenskomsten, står blandt andet, at den fælles forståelse »konkretiserer muligheden for dialog om tilrettelæggelse af den enkelte lærers opgaver og tid«.

10. april 2015: Anders Bondo sender bekymringsmail til KL

Anders Bondo skriver en mail til formand og næstformand for KL's løn- og personalepolitiske udvalg for at forklare, at han fra DLF's kredse hører, at KL melder ud, at punkt 3 »ikke betyder, at læreren skal oplyses om det forventede omfang af tiden til forberedelsesopgaven«. I brevet skriver Anders Bondo: »Punkt 3 betyder ikke, at skolelederen skal redegøre for overvejelserne til den enkelte time eller det enkelte fag, men derimod om overvejelserne om den samlede tid til forberedelsens omfang. Vi var enige om, at vi skal undgå, at tiden til forberedelse bare er den tid, der er tilbage - residualen - når alle opgaver er løst«.

7. maj 2015: KL: Der skal ikke tid på forberedelsen

Kontorchef i KL Nanna Abildstrøm skriver til sekretariatschef i LC Mariann Skovgaard:

»Vi var enige om, at forberedelsestiden ikke skulle blive den rest, der så at sige var tilbage ud over andre opgaver. Tilsvarende var det en helt afgørende forudsætning for os og for vores politikere, at der ikke skulle sættes tid på forberedelsen. Det gjorde vi helt klart«, står der i mailen.

10. maj 2015: Intern mail i KL beskriver, at der ikke skal tid på forberedelsen

Michael Ziegler gør over for Nanna Abild-strøm klart, at han ikke forstår, at der kan blive en diskussion omkring punkt 3 i arbejdstidsbilaget.

»Punkt 3 var lige præcis et af de punkter, jeg hæftede mig ved - og jeg kan tydeligt huske, at jeg under forhandlingerne fredag aften (efter mødet i formandskabet i forlængelse af forhandlingerne 13. februar, redaktionen) rejste det over for Anders og sagde til ham, at jeg opfattede det som en drøftelse af opgaverne under ét, hvor man kunne diskutere, om der var den fornødne tid til forberedelse med de givne opgaver, og det fint kunne være en drøftelse, hvor man ikke kvantificerede tiden til forberedelse, og det var han enig i«, skriver Michael Ziegler i mailen.

28. maj 2015: DLF: Absurd, at forventet tidsforbrug ikke betyder tid på forberedelse

Anders Bondo sender på vegne af kredsformændene i DLF et brev til KL. Her beklager han, at LC nu bliver nødt til at forberede en fagretslig sag mod KL.

»Det er for os helt absurd, at KL nu skriver ud til kommunerne: 'I dialogen mellem leder og lærer afstemmes forventninger til, om de samlede opgaver kan nås inden for arbejdstiden. Det er opgaven, der er i fokus - ikke tiden', når der i de aftalte initiativer direkte står, at i drøftelserne af opgaveoversigten 'indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver'«, lyder det i brevet.

22. juni 2015: KL: Skøn over tidsforbrug er en mulighed

KL udsender notat til kommunaldirektører og direktører for skoleområdet. I notatet giver KL tre inspirationseksempler på, hvordan dialogen med lærerne kan gribes an. Man kan have: »Dialog om opgaverne - med udgangspunkt i opgaverne«, »Dialog om opgaverne - med skøn over tidsforbruget« og »Dialog om opgaverne - med udgangspunkt i teamets opgaver«.

I notatet skriver KL også: »Uanset hvilken form man lokalt vælger for dialogen om det forventede tidsforbrug, er det væsentligt at være opmærksom på, at der ikke sker binding af resurserne«.

Notatet bliver efterfølgende sendt til Anders Bondo og kredsformændene.

9. juli 2015: Anders Bondo til KL: Er vi enige?

Anders Bondo sender et svar til KL's bestyrelse, hvor han er meget tilfreds med, at KL har givet et bud på, hvordan leder og medarbejder kan have en dialog om opgaveoversigten og det forventede tidsforbrug til forberedelse og de øvrige opgaver. Men han har et par spørgsmål. Et af dem er:

»I forhold til eksempel 1 i KL's brev må det betyde, at der i drøftelserne om de opgaver, der samlet ses skal løses inden for arbejdstiden, også indgår en dialog om skolelederens forventninger til lærerens tidsforbrug til forberedelsen, hvis læreren efterlyser det. Er vi enige om det?«

18. august 2015: KL: Kommunerne bestemmer selv, om der skal tid på lærerens forberedelse

Efter sommerferien modtager Anders Bondo et brev fra Michael Ziegler, hvori han svarer på det spørgsmål.

»Som nævnt i notatet kan det for eksempel ske med udgangspunkt i opgaverne (eksempel 1) eller med skøn over tidsforbruget (eksempel 2). Det kan også foregå med udgangspunkt i teamets opgaver (eksempel 3). Eksemplerne er kun eksempler. Der kan være andre måder at håndtere det på. Hvordan dialogen nærmere tilrettelægges, håndteres lokalt«, lyder svaret.

24. august 2015: LC: Sagen må afgøres i Arbejdsretten

LC skriver i et brev til KL, at LC ønsker at indbringe uenigheden for Arbejdsretten. »LC har flere gange såvel mundtligt som skriftligt tilkendegivet, at man finder, at KL's udmeldinger i sagen er et brud på den indgåede aftale, som man ser sig nødsaget til at få afklaret ved en fagretslig behandling«, skriver sekretariatsleder Mariann Skovgaard til KL.

1. september 2015: Ingen enighed om tid på forberedelsen

På et fællesmøde mellem LC, DLF og KL kan parterne ikke blive enige. »KL har noteret sig, at det, LC gør gældende, er, at KL har begået et hovedaftalebrud. KL gør gældende, at KL i det hele har overholdt hovedaftalens paragraf 2«, står der i notatet om fællesmødet.

24. maj 2016: Hovedforhandling i Arbejdsretten

Sagen føres i Arbejdsretten med en dommer og seks sidedommere. Begge sider har advokater, der fører sagen, og Anders Bondo, Michael Ziegler og sekretariatsmedarbejdere fra begge sider vidner. Sagen varer 4 ½ time.

Denne artikel er blevet til på basis af 279 siders retsbogsudskrifter og bilag til sagen, som Lærernes Centralorganisation kørte mod KL den 24. maj 2016 i Arbejdsretten. Sagen blev ført over 4 ½ time.