Kom i dag til at tænke på, hvorvidt vi lærere bør skiftes til at stå foran Netto. Dér kan vi vel stå og "samle penge ind"! Dette fx via et fælles "lærerblad" i stil med den måde, de hjemløse bl.a. får penge på.

Vi skal jo tilsyneladende ikke skal have en rimelig løn i forhold til det faktum, at vi siden de sidste to overenskomster har brugt en ret stor andel af de (alt for små) lønstigninger på at afbetale den sidste (2013-) konflikts udgifter. Disse udgifter i form af manglende løn under lockout i 2013 el. betaling af større kontingent med henblik på solidarisk at være med til at dække andres "lån" pga. manglende løn.

Derfor kunne det vel være en god idé, at forsøge at få befolkningens sympati for nævnte forhold ved at stille os op foran Netto og "sælge" et lærerblad, hvor i der redegøres for nævnte forhold. Kunne det ikke det?

Jeg var i dag med til en KLF-aktion, hvor vi uddelte påskeæg til forældre sammen med en brochure, der fortalte om en evt. Lockout. Måske vil mange forældre tænke: "hvorfor bruger lærere, der siger, de har får for lidt i løn, tid og penge på at dele påskeæg ud?"

Derudover kunne det måske også være en god idé, hvis alle de andre offentlige og konfliktende faglige organisationers medlemmer blev (endnu) mere solidariske med lærerne (og pædagogerne) og fx (el. måske især) gik med på at dække de "lån", som fx lærerne (nu igen!) skal til at afbetale på, hvis vi altså bliver lockoutet.

Med sådan evt. økonomisk (større) solidaritet, ville vi jo kunne "udholde" lockouten i meget længere tid end, når/hvis lærerne skal dække egne tab selv med hinanden.

Det er selvfølgeligt godt med solidaritet mellem alle de offentligt ansattes fagforeninger. Men solidariteten giver desværre ikke altid tilstrækkeligt "brød på bordet", hvis de(n) ramte faggruppe(r) ved en lockout alligevel står alene og hver for sig med at dække udgifter, herunder især i form af "lån" til at dække løntab. Derfor kunne det være en god grund til også at aftale en større økonomisk solidaritet. Kunne det ikke det?

Til sidst vil jeg nævne den udfordring, det er, at vi offentligt ansatte jo står overfor noget af en "kæmpe" i forhandlingerne, hvor det er Staten, regionerne og KL overfor os. Staten (Regeringen) med Statskassen og Kommunerne i form af KL har (naturligvis) ret så mange flere resurser at "tære" på i sådan en konflikt.

Derfor kunne det også på sigt være en god idé, at aftale solidaritet på tværs af landegrænser, når fx en faggruppe, som vores lærernes "rammes" af sådan en uretfærdig behandling, som vi blev udsat for i 2013 - og som vi muligvis igen udsættes for, hvis Regeringen (igen) griber ind og (alene) tilgodeser arbejdsgiversiden, som det skete i 2013, hvor KL blev tilgodeset, imens vi lærere ikke fik nogen som helst forbedringer, men tværtimod pga. "lån" til konflikt oplevede et reallønsfald. Og ikke nok med det! Samtidigt fik vi som den eneste faggruppe det forhold, at skulle rette os efter en lovgivet arbejdstid fremover.

God påske til alle parter, men i håb om at især arbejdsgiversiden tager sig sammen og giver tilstrækkeligt i forhandlingerne. Alternativt at vi (lærerne) arbejder (mere) på at iværksætte ovenstående idéer.

Nicolaj Christensen