Indgangen til et nyt kalenderår bruges af mange til at komme med bud på, hvordan vi skaber en bedre verden. Lærere har meget at byde på i den henseende. God undervisning, god skole og uddannelse af kommende generationer er meget vigtige elementer i forhold til at sikre vores fælles fremtid. Derfor er det så vigtigt at få peget på, hvad der skal til, for at vi kan udfolde hele vores potentiale.

Forårets overenskomstforhandlinger bliver allerede fulgt med interesse - og hvor er det stærkt, at de øvrige organisationer har meddelt, at de ikke vil forhandle, før der er realitetsforhandlinger i gang om lærernes arbejdstid. Naturligvis skal læreres arbejdstid være omfattet af en aftale - og ikke være fastlagt i en lov. Det er der heldigvis mange, der kan se.

I kommunerne er der nedlagt 15 procent af lærerstillingerne siden 2009 - og der er kun fem procent færre elever. Samtidig skal eleverne have 36 procent mere undervisning end før 2014. Prisen for en undervisningstime per elev er faldet med 22,5 procent fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2016/17. Overenskomsten kan ikke tilføre midler, der kan rette op på de misforhold, men det er nødvendigt, at vores arbejdsgiver tager ansvar for, hvordan vi kan lykkes ordentligt med vores opgave. Desværre er elevernes læseresultater for eksempel blevet dårligere. Mange års indsats i forhold til læsning havde ellers givet pote i en årrække, men nu viser Pirls-undersøgelsen, som blev offentliggjort i december, at det går den gale vej.

Som lærere ved vi, hvad der skal til for at ændre udviklingen: god tid til den enkelte elev.

Søren Kierkegaard forklarede det nærmere, da han skrev om »sand hjælpekunst«: »At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der«.

Uanset om man vil hjælpe en person til at nå hen til et bestemt geografisk sted eller til en ny erkendelse, er det helt logisk nødvendigt at forstå, hvor personen er i udgangspunktet. Og Søren Kierkegaard fortsætter: »For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han - men dog ved først og fremmest at forstå det, han forstår«.

Der er ikke nogen lette løsninger i undervisning. Der kan ikke laves rationalisering, genbrug og standardløsninger. Det tager tid at kunne forstå hver enkelt elev så godt, at man forstår, hvad han eller hun forstår. Og det tager tid at forstå, hvor ens elever »er« hver især. I dag har mange lærere mindre end 20 sekunder per elev per lektion til den øvelse. Det er ikke godt nok.