"Arbejdstidsbilaget fra OK15 har for et antal kredse vist sig at være et såkaldt 'skridt i den rigtige retning', 'en trædesten på vejen' eller 'en fod i døren'. Billedet er dog ualmindeligt broget, og variationerne er enorme. Jeg tillader mig i al stilfærdighed at spørge: Har vi et mindstemål? Hvad er såkaldte 'forbedringer' af arbejdsvilkårene? Og hvor langt er vi villige til at gå for at opnå disse forbedringer?". Sådan skrev Morten Refskov i sidste uge i et debatindlæg på folkeskolen.dk.

Debat: Er 2 år kort eller lang tid - på vej mod OK18

Debatindlægget er skrevet som optakt til, at kredsformændene i DLF mødes til en arbejdstidskonference i København i dag og i morgen, og Morten Refskov mener, at selv om der er to år til fornyelsen af overenskomsten, så er det nu debatten skal begynde.

Gordon Ørskov: Vi skal finde nye overenskomstveje

Er medlemmerne klar til konflikt?

Morten Refskov skriver i indlægget, at hvis medlemmerne skal vende tilbage til en aftalt arbejdstid, kan man ikke komme uden om, at det kan ende med en konflikt, som "næppe sker uden sværdslag, mulige privatøkonomiske efterveer og et enormt pres på vores organisation, fællesskab og solidaritetsfølelse", som han skriver i debatindlægget.

"Hvis man vil opstille noget, som man vil kalde resursebindende krav, skal man tage stilling til om man har medlemmernes opbakning til at sådanne krav kan føre til konflikt. Jeg er af den opfattelse, at det konkrete oftest er det bedste udgangspunkt for at perspektivere og udarbejde strategier i", siger Morten Refskov.

Og for ham betyder det alt, at DLF er klar til at stille krav, der sikrer alle lærere forberedelsestid.

"Jeg har det sådan, at hvis man ikke kan opnå det, kan vi lige så godt nedlægge foreningen. Vi skal ikke gå arbejdsgivernes og politikernes ærinde i nødvendighedens politik. Hvis vi ikke løfter medlemmernes vilkår og arbejdsbetingelser, er foreningen ligegyldig".

Medlemmerne skal inddrages

Han fortæller, at han med indlægget gerne vil ruske lidt op i arbejdsgangene i DLF.

"Det er en omvendt måde at arbejde med det på. Vi skal sørge for at få et så kvalificeret output af konferencen som muligt. For mig er det vigtigt, at man ikke holder alt for meget for sig selv, men bringer det ud til medlemmerne, så der bliver skabt en debat. Vi har brug for en stor grad af medlemsinvolvering. Gerne fra start af", siger Morten Refskov.  

Han mener, det er for tidligt at komme med specifikke bud på, hvilke resursebindende krav, der skal stilles. Men et kunne være et specifikt krav, der sikrer at antallet af undervisningstimer hænger sammen med tiden til forberedelse.

"Forberedelsen må aldrig udgøres af det, der er tilbage, når alt andet er planlagt". 

Men var det ikke præcis sådan et krav, der var op til overenskomsten i 2015?

"Jo, men det var formuleret alt for uklart og rummede for store fortolkningsmuligheder. Det viste resultatet også. Jeg vil gå skridtet videre. Der skal være en sammenhæng mellem forberedelse og undervisning. Man skal konkret kunne se en sammenhæng. Og her er det svært at komme uden om tal. Vi har en lokalaftale hos os i Ballerup, som er et bud på en aftalemodel, men der er mange veje til at sikre, at lærerne har rimelige arbejdsbetingelser".

Mindre undervisning - mere tilstedeværelse til Ballerups lærere

Bundniveauet skal hæves

I Ballerup, hvor Morten Refskov er kredsformand, har lærerkreds og kommunen indgået en aftale, der sikrer, at lærerne har en maksimal undervisningstid på 780 timer om året svarende til knap 20 timer om ugen i snit. Nyuddannede lærere har mindre undervisningstid.

Men hvis forhandlerne bliver enige om et maksimalt timetal, så kan det ende med at være højere end det, lærerne har i Ballerup. Er du klar til at risikere, at dine egne medlemmers vilkår bliver forringet?

"Det vil jeg svare ubetinget ja til. Men det er helt på egne vegne, da det ikke er noget, der er undersøgt hos vores medlemmer. Vi havde et ret massivt nej til OK15 i Ballerup, som viser Balleruplærernes solidaritet med resten af medlemsskaren. Men man kan ikke gøre det op sådan. En fælles aftale skal også give mulighed for lokalt at bygge ovenpå. Det var netop styrken ved A08. Der er grundlæggende ting, der skal være i orden og som skal gælde for alle. Så er der ikke noget i vejen for, at der er nogle, der gør det bedre. Men vi har et bundniveau nogle steder, som er helt uacceptabelt. Det bliver vi nødt til at få hævet".

Valgkamp til DLF's hovedstyrelse er blæst i gang

Løn kan ikke erstatte arbejdssikkerhed

Men hvorfor ikke bare kræve løn, når erfaringen har vist, at aftalemæssige sikringer af arbejdstid politisk kan fjernes med et snuptag?

"Det er et dilemma. Jeg har selv før fremsat, at man kunne forestille sig, at vi blev konsulentansat mod, at vi får en højere løn. Især i en tid, hvor der er så lidt styr på resurser og normeringer, kan det give mening at gå efter løn. Men politikerne kan dybest set også fjerne løn ved et lovindgreb. Der er ikke nogle universelle rettigheder", siger Morten Refskov.

Han mener dog, at det lige nu er vigtigst at have fokus på lærernes arbejdstid.

"Grundlæggende har vi som lærere en udmærket løn. Man skal have en ordentlig løn for at gå på arbejde, men det at lykkes med sit arbejde, er det der driver lærerne. Og det er alt for svært i øjeblikket".