Formand for Kolding Lærerkreds Anders Petersen mener, han som kredsformand kommer på hårdt arbejde for at forklare forliget om lærernes arbejdstid for medlemmerne i den kommende tid.

"Vi havde ønsket os en arbejdstidsaftale, der gjorde noget ved de problemer, som lærerne har. Det gør den her aftale ikke. Men man må også erkende, hvilke muligheder, der er. Det her skal vejes op imod, hvad vi havde fået ud af at gå i konflikt", siger han.

Han har allerede snakket med flere medlemmer - blandt andet én, der nok ender med at stemme ja, selvom den indre stemme gerne vil stemme nej.

"Vi er skuffede. Men vi må holde det op mod, hvad alternativet er", siger Anders Petersen.  

Han oplevede på kredsformandsmødet i København, at langt de fleste mente, at det her var så langt, man kunne komme. Og han er klar til at anbefale medlemmerne at stemme ja.

"Der blev brugt ord som at sælge sand i Sahara, men jeg synes nu, der er meget mere i det. Det positive er, at det er første gang i fem år, vi har noget fælles med KL, hvor vi går sammen ud at siger, at vi vil noget med folkeskolen. Vi kan prøve en ny start, der kan signalere en ny start for en meget presset folkeskole. Det kan være meget værd for folkeskolens fremtid".

Ny tillid mellem KL og DLF: Vi tror på en ny start

Slagelse: Lokale forhandlinger må samle op

Formand for Slagelse Lærerkreds Per Toft Haugaard vil gerne vente med at tage endelig stilling til forliget om lærernes arbejdstid, til han kender det samlede forlig, og til han har talt med sin kredsstyrelse.

Han mener, det er nødvendigt at se på det samlede forlig. Og der mangler stadig de resterende specielle forhandlinger, hvor de enkelte organisationer - for lærernes vedkommende Lærernes Centralorganisation - forhandler med KL.

"Vi bliver nødt til at vente og se, hvad der sker ved organisationsforhandlingerne og så tage stilling derfra. Jeg synes, det ligger fint med lønnen. Vi havde spillet ud med 8,17, og så ender vi på 8,1 procent", siger han.

Han synes også, det lader til, at spisepause-diskussionen er endt med  "en formulering, som er holdbar".

Men han har det lidt svært med, at lærerne ikke får en arbejdstidsaftale, men der i stedet skal være et kommissionsarbejde og et forhandlingsforløb, der skal være afsluttet om senest tre år.

"Mange lærere har håbet på noget mere.  Noget som kunne værne om forberedelsestiden og en større præcisering af opgaveoversigten. Det må vi så bokse med derhjemme i de lokale forhandlinger", siger Per Haugaard.

Hvis medlemmerne stemmer nej til resultatet, mener han, at lærerne kommer til at stå alene med en konflikt.

"Så vil vi komme i en situation, hvor vi er de eneste, der stemmer nej. Og så er vi alene i konflikt", siger han.

Esbjerg: "Jeg håber på, at det her papir forpligter"

Formand for Esbjerg Lærerforening Kenneth Nielsen tror, der er mere perspektiv i at samarbejde end at modarbejde hinanden.

"I store dele af landet har kommuner og lærerforeninger arbejdet mod hinanden. Det, vi har set rundt omkring i kommunerne, har været båret af en mistillid og en misundelse over lærernes arbejdsvilkår. Jeg håber på, at det her papir forpligter", siger han.

Han håber især, at de kredse, som har haft svært ved at samarbejde med kommunen kan hente hjælp i arbejdstidsforliget, men han erkender, at der stadig er lang vej mod en arbejdstidsaftale.

"Jeg er ikke så naiv, at vi får guld og grønne skove ud af det her. Det var heller ikke målet, da vi begyndte for fem måneder siden med de her forhandlinger".

Er det nok, når KL ikke på forhånd forpligter sig til noget?

"Man skal tro på det. Det øjeblik, man indgår et ægteskab, så lover man også, at det er til døden os skiller. Og det er ikke altid, at det lykkes, men det lykkes jo for nogen, der både når til kobber- og sølvbryllup, og hvis ikke man tror på det, så har det ikke en chance", siger Kenneth Nielsen.

Vejen: "Jeg tror faktisk, at det vil være en stor hjælp"

Birthe E. Cramon er kredsformand i Vejen. I Vejen er der skrevet ind i byrådets konstitueringsaftale, at kommunen ikke laver aftaler med Vejen Lærerkreds. Birthe Cramon håber på, at det nye forlig kan ændre på det.

"Jeg kan se meget godt i denne her aftale, for vi kan ikke komme igennem med noget hos os.  I forhold til aftalen fra '15, får vi her en kommission nedsat med en formand, som gør, at det bliver mere bindende, og som vi kan rette henvendelse til, hvis vi ikke synes, at vi kan komme skabe et samarbejde med vores politikerne. Så for os tror jeg faktisk, at det vil være en stor hjælp", siger Birthe Cramon.

Vejen-borgmester: "Vi vil ikke indgå en lokalaftale" 

Hvorfor vil borgmesteren ikke indgå en aftale med jer?

"Borgmesteren har direkte fortalt mig, at det er, fordi vi ikke skal ind og detailstyre skolerne. Han er imod aftaler og fagforeninger".

København: "Jeg er bange for, at vi ikke kan nå meget længere"

Nyvalgt formand for Københavns Lærerforening Lars Sørensen har fra begyndelsen forsøgt at nedtone forventningerne til, hvad lærerne kunne få ud af arbejdstidsforhandlingerne.

"Vi har snakket om en normperiode og nogle varslingsbestemmelser. Og mange medlemmer har spurgt: hvad vil det give mig af konkrete forbedringer? Formentlig ikke særlig mange. Men vi har også snakket om, at det var noget, som kunne veksles til noget andet. Men KL har ikke ville gå med på vores tanker om vilkår, der modsvarer dem, som andre kommunalt ansatte har", siger Lars Sørensen til Københavns Lærerforenings facebookside.

Han tror ikke, det er muligt at nå længere, end det man har opnået.  

"Det, vi har nået er en forhandling, som forpligter i overenskomstperioden, og som har nogle gode formuleringer på en ny start for folkeskolen, hvor man er enige om, at det er kvaliteten af elevernes undervisning og lærernes arbejdsmiljø, der skal i front", siger han: "Alternativet var et sammenbrud og en konflikt. Og jeg tror desværre ikke, man kunne nå mere med en konflikt".

Debat: Træerne er langt fra vokset ind i himlen

Hovedstyrelsesmedlem: "Jeg stemmer selv nej"

Hovedstyrelsesmedlem i DLF og kredsstyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening Kjell Nilsson var også med til kredsformandsmødet. Han er klar til at stemme nej, fordi han tror, at en konflikt kan give et bedre resultat:

"Jeg respekterer 100 procent, at Anders Bondo kan se, at KL's nye politiske ledelse er klar til det her projekt. Men der skulle have været en kvartalsnorm for, at det ville blive vellykket i min optik. Hvis man ikke kunne få den, så skulle vi være gået ud i en samlet konflikt med hele Forhandlingsfællesskabet og sagt, at nok er simpelthen nok", siger Kjell Nilsson.

Kjell Nilsson vil ikke igangsætte en nej-kampagne, for at få lærerne til at stemme nej:

"Jeg stemmer selv nej", siger han. "Man skal kun stemme nej, hvis man som mig tror på, at en konflikt kan være måden til at få en arbejdstidsaftale, som kommunerne ikke ville give".

Heftig Facebook-debat om lærerforlig