Over 500 lærertillidsfolk, skoleledere og skoleforvaltningschefer mødtes i Falconer Salen på Frederiksberg 1. november til den første fælles dialog om lærernes arbejdstid efter sidste års overenskomst.

Og netop Frederiksberg er ligesom København blandt de kommuner, hvor lærerkreds og kommune først i 2016 er nået frem til en fælles forståelse om lærernes arbejdstid, som begge parter har skrevet under på. Med aftalen i København, som blev indgået for tre uger siden, er der nu lokale aftaler/forståelsespapirer i 68 ud af landets 98 kommuner.

Fra lov 409 til fleksibilitet og aftaler

»Det synes jeg er rigtig positivt ud fra det nulpunkt, vi befandt os på i 2013«, siger formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen.

Ikke kun aftalemæssigt, men også stemningsmæssigt var forholdet mellem lærerne og KL på et absolut nulpunkt efter lockout og lovindgreb i foråret 2013. Med overenskomstforhandlingerne to år senere blev situationen blødt noget op, da KL så småt åbnede for, at det kan være relevant at indgå lokale aftaler. I februar 2015 skrev parterne i fællesskab et bilag, bilag 4, til Overenskomst 2015 med 15 punkter, som blandt andet skal sikre, at lærerne får den nødvendige, sammenhængende tid til at forberede deres undervisning. Men kort efter fulgte et nyt stemningsmæssigt dyk, da KL og Lærerforeningen tørnede sammen i retten, først i sagen om aflønning for døgnophold på lejrskoler og dernæst i sagen om punkt 3 i bilaget, hvor Arbejdsretten afgjorde, at skoleledelsen ikke er forpligtet til at sætte tid på den enkelte lærers forventede tid til forberedelse.

Men nu er det alligevel lykkedes at stable den fælles evaluering af bilag 4 på benene, som parterne lovede hinanden i overenskomsten. I løbet af de seneste 14 dage har parterne været i dialog på alle niveauer på seks regionale dialogmøder, hvor også de to topforhandlere, der har underskrevet bilag 4, KL's Michael Ziegler og DLF's Anders Bondo, har deltaget.

En anden virkelighed

»Jeg var spændt på generalprøven og på, om det kom til at virke. Jeg vil gerne takke jer for jeres engagement og jeres bidrag til dialogen. Det er et sundhedstegn, at vi kan samle 500 mennesker til dialog - det lover godt«, sagde Michael Ziegler efter det første møde på Frederiksberg.

Anders Bondo havde også ros til deltagerne:

»Jeg har hørt ude ved bordene, at vi ikke har kunnet høre forskel på, om man var skoleleder eller tillidsrepræsentant. Der har været en stor vilje til at lytte til hinanden og blive klogere«, sagde han.

Et stort team af proceskonsulenter fra Rambøll styrer møderne og faciliterer dialogen i grupper a tre, 12 og 50 mødedeltagere og sørger også for, at det hele bliver skrevet ned og indgår, når KL og DLF/Lærernes Centralorganisation mødes i starten af det nye år og tager stilling til, om der er grundlag for at tage nye initiativer før næste overenskomst. Men på mødet i Frederiksberg oplevede tillidsrepræsentant Lisbeth Blaabjerg Kruse, Måløvhøj Skole i Ballerup, at det billede, der tegnede sig på de mange plancher rundtomkring på borde og vægge, blev lidt for lyserødt:

»Når alle spørgsmål er formuleret, så det kun er muligt at fortælle de gode historier, så får vi også en rapport, der siger, at det hele går skidegodt - og så rykker vi ingen steder«, sagde hun til folkeskolen.dk efter en diskussion med udgangspunkt i spørgsmålet »Hvilke udfordringer har I tacklet på gode måder?«

Vi tæller minutter

»Jeg ved jo, at Arbejdstilsynet arbejder på overtid med at udstede påbud til skolerne i øjeblikket. Tre skoler alene i Ballerup har fået påbud, fordi de ansatte går ned med stress på grund af høje følelsesmæssige krav. De står med børn, som de ved har brug for hjælp, for ellers går det galt - men de har ikke tiden til at kunne hjælpe dem. Og når der så står arbejdsmiljø på programmet på sådan et dialogmøde, så er vi da nødt til at tale om de udfordringer«.

Og den kritik har arrangørerne taget til sig, fortæller Gordon Ørskov Madsen. På de efterfølgende møder bliver det understreget fra scenen, at det selvfølgelig er helt i orden også at tale om de problemer, man står med, som man ikke har fundet løsningen på: »Selvfølgelig skal der være plads til at udtrykke frustrationer - det er jo også et afsæt til at finde løsninger!«

Han har oplevet nogle møder, som tegner et billede af, at hold da op, hvor er lærerne pressede derude, men også nogle møder, hvor der har været en kæmpemæssig talelyst, en stor grad af åbenhed og nogle tillidsfulde debatter.

»Og vi har også hørt om steder, hvor man faktisk har fundet nogle rigtig gode løsninger, som andre kan lære af. For eksempel skoler, der har skåret i den understøttende undervisning og fået to voksne i nogle af fagtimerne eller lagt den understøttende undervisning ind som en forlængelse af fagtimerne, så man får længere lektioner og får mere ro og sammenhæng i undervisningen i stedet for at skulle forholde sig til den understøttende undervisning som et ekstra vedhæng«.

Tillidsrepræsentant: Billedet bliver for lyserødt