Fredag eftermiddag den 3. juni afsagde Arbejdsretten sin dom i striden mellem Lærerforeningen og KL om fortolkningen af et punkt i Overenskomst 15. Dommen gik Lærerforeningen imod - ledelsen er ikke forpligtet til at sætte tid på den enkelte lærers forberedelse.

Dommen er en frifindelse af KL for at have brudt loyalitetspligten i den hovedaftale, som er udgangspunktet for overenskomsterne mellem KL og Lærernes Centralorganisation (LC). Arbejdsretten mener ikke, at LC har godtgjort, at punkt tre i arbejdstidsbilaget til Overenskomst 15 - af retten kaldet »det politiske papir« - »tydeligt fastslår en forpligtelse for ledelsen til at meddele læreren et skøn over, hvor megen tid læreren samlet set forventes at anvende til forberedelse i det pågældende år«.

Striden står om punkt tre, som siger, at der i drøftelserne mellem lærer og skoleleder om lærerens opgaveoversigt »indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver«. Det mener Arbejdsretten altså ikke nødvendigvis skal læses, som at skolelederen skal give læreren et skøn over, hvor meget tid han eller hun har til forberedelse.

Vejen til arbejdsretten

»En fornuftig balance«

»Ordlyden kan nemlig forstås således, at ledelsen og læreren i forbindelse med udarbejdelsen af opgaveoversigten skal drøfte, om der er en fornuftig balance mellem de opgaver, der skal udføres i løbet af året, og den arbejdstid, der er til rådighed, når undervisningstiden fratrækkes, uden at læreren skal have meddelt et skøn over forventet tidsforbrug til den samlede forberedelse«, skriver dommerne.

»Det er helt uforståeligt«, mener Anders Bondo efter dommen. »Da KL og vi i Overenskomst 15 udformede bilag fire, var det vores fælles mission at finde en løsning på problemet med, at tiden til forberedelse endte med at være 'resttiden', når alle andre opgaver var løst. Netop derfor formulerede vi punkt 3 om, at der skulle drøftes det forventede tidsforbrug til forberedelsen«.

»Det er en ulykkelig situation«, siger han, »for KL har ingen svar på udfordringerne med manglende forberedelsestid«.

KL's topforhandler ved Overenskomst 15, Michael Ziegler, svarer gerne på, hvordan skolelederne skal sikre, at lærerne får den nødvendige tid til forberedelse:

»Det skal de sørge for gennem den drøftelse, vi hele tiden har lagt op til, hvor man drøfter, om tingene hænger sammen. Uanset om der skal sættes timer på eller ej, er det en god ide at have en drøftelse af, om tingene hænger sammen«.

Men 80 procent af lærerne siger jo, at tingene ikke hænger sammen - at de ikke har tid nok til at forberede sig?

»Jamen, det er en anden diskussion. Det tror jeg dækker over, at tingene stadig er meget nye - både ændringen af arbejdstidsreglerne og folkeskolereformen. Det er klart, at det tager tid at indarbejde nye måder at arbejde på«, svarer han.

Selvom Michael Ziegler er glad for frifindelsen, ærgrer han sig over, at sagen havnede i retten, og håber, at KL og lærerne hurtigt kan lægge den bag sig.

KL lagde i Arbejdsretten vægt på, at arbejdstidsbilaget fra Overenskomst 15 ikke er en ny arbejdstidsaftale, men et »politisk papir«. Anders Bondo siger:

»Målet med aftalen i 2015 var, at vi skulle tage et fælles ansvar for, at lærerne kunne lykkes med deres opgave. Vi synes, at formuleringen var helt klar. Men det er klart, at vi fremover må stille helt andre krav til præcisionen, når vi indgår aftaler med KL«.

Det diskuterede DLF og KL i retten