Aftalebaseret samarbejde. Det er nogle af de ord, som DLF's ekstraordinære kongres nu har sendt videre til lærernes forhandlere forud for de kommende arbejdstidsforhandlinger. Forhandlingerne begynder 5. marts og skal foregå i perioden mellem de almindelige overenskomstforhandlinger.

Lærerkommissionen pegede på en ny vej til, at KL's og lærernes forhandlere kan lande en arbejdstidsaftale. Kommissionen kalder det samarbejdsspor, fordi den anbefaler, at en arbejdstidsaftale bygges op om et forpligtende samarbejde.

Formand for DLF Anders Bondo Christensen oplevede, at kongressen gav ham en markant opbakning til at gå den vej.

»Vi kan ikke love, at vi kan lande en aftale, der er god nok til, at vi vil indgå den. Men vi kan se perspektiver i den her måde at tænke arbejdstid på. Vi har eksempler fra kommuner og skoler, hvor man har brugt samarbejdssporet. Steder, hvor man har systematiseret samarbejdet, så der bliver taget meget mere ansvar for, at den enkelte kan lykkes med sine opgaver«, siger Anders Bondo.

Intet mål om maksimalt timetal

Målet er, at DLF og KL sammen skaber rammer, der sikrer størst mulig kvalitet i undervisningen. DLF har formuleret seks mål, som blandt andet handler om at beskytte tid til forberedelse, gennemsigtighed og sammenhæng mellem undervisning og forberedelse. I kongresvedtagelsen er der ikke nævnt et maksimalt undervisningstimetal. Det er der en grund til, siger Anders Bondo.

»Hvis vi ensidigt går efter et maksimalt timetal, så kan vi risikere at ende på et alt for højt timetal. Hvis vi fremadrettet vil forbedre et højt timetal, så kommer vi til at betale for hver time, det skal nedsættes. Det kan blive hundedyrt. Vi skal passe på, at vi ikke skyder os selv i foden. Jeg har kæmpe respekt for de lokale aftaler, der er indgået, hvor man allerede har sikret forberedelsestid eller har maksimalt undervisningstimetal. Vi skal passe på, at en central aftale (som eventuelt har et højere maksimalt timetal, redaktionen) ikke bliver laveste fællesnævner«, forklarer Anders Bondo.

Arbejdsmarkedsforsker: Lærernes periodeforhandlinger er ekstraordinære

Stadig brug for lokale aftaler

I kongresvedtagelsen understreges det, at en central aftale skal kunne bruges til at regulere arbejdstiden i alle kommuner. Men en central arbejdstidsaftale skal samtidig kunne suppleres af lokale aftaler.

»Lige meget hvad, skal vi tilstræbe at indgå lokale aftaler. Kommissionen har konkluderet, at lokale aftaler forbedrer arbejdsmiljøet. Kommissionen er ikke helt klar over, om det er det gode samarbejde, der har ført frem til lokale aftaler, eller om samarbejdet opstår, fordi der er en aftale. Vi skal fortsat have lokale aftaler, for man kan ikke i én aftale rumme alt, med den forskellighed der er i skolen i dag«, siger Anders Bondo.

Han har allerede mødtes med KL for sammen at se på Lærerkommissionens rapport, og han er optimistisk forud for arbejdstidsforhandlingerne: »Signalerne fra KL giver en vis optimisme. KL-formand Jacob Bundsgaard sagde på vores stormøde for tillidsrepræsentanter, at vi skal have noget andet end lov 409. At loven ikke duer som ramme for lærernes arbejdstid. Det er en klar markering«.

Bondo om arbejdstidsforhandlinger: "Aftalen skal være god nok"