"Det er en ekstraordinær kongres. For det er en ekstraordinær situation. Alle taler om folkeskolen og alle har rigtig store forventninger til folkeskolen. Vi vil gerne tage ansvar, men vi kan altså ikke gøre det alene" sagde formanden.

Han ville gerne "slå fast med syvtommersøm, at lærerne og Danmarks Lærerforening går meget gerne ind i en diskussion om, hvordan man styrker undervisning. Vi er helt klar over, at kommunerne befinder sig i en svær økonomisk situation. Det mærker vi hver dag. Men netop derfor er det endnu mere vigtigt, at vi sammen finder ud af, hvordan vi kan give mest kvalitet i undervisningen" sagde han.

Mediekampagne

Anders Bondo kritiserede det, han kalder en mediekampagne mod lærerne, som KL har iværksat på baggrund af en undersøgelse af lærernes undervisningstid i 20 kommuner.

"Det er en kampagne mod lærernes arbejdsindsats", sagde Anders Bondo Christensen. Han ville gerne have været med til at diskutere tallene med KL, men han blev ikke inviteret.

"Hvorfor laver KL en stor mediehistorie, hvorfor tog de ikke telefonen og ringede. Hvorfor inviterede de ikke os til en drøftelse", sagde Anders Bondo og fortsatte:

"Det irriterer mig, at vi ikke var med. Jeg vil bestemt ikke afvise, at den undersøgelse, man lavede, kunne være brugt konstruktivt. Vi ved godt, at der er smalhals. Vi ved godt, at vi også skal tage vores del af de besparelser, som sker i kommunerne".

Han mener, at folkeskolen med otte procent nedlagte lærerstillinger har taget sin del af de kommunale besparelser.

"KL vil have en stærkere arbejdsgiverprofil. Jeg håber ikke, at det betyder, at de vil have en gammeldags arbejdsgiverprofil. Men det er der desværre meget, som tyder på", sagde Anders Bondo Christensen.

Han brugte som eksempel Varde, som var en del af med i KL's undersøgelse.

"Den skole i Varde, som har den laveste undervisningsprocent, har vi undersøgt. Her har man haft en lærer på kursus for at tage et ekstra linjefag, man manglede. Så har man styrket læsningen både på biblioteket og med en læsevejleder. Og så har de satset på en AKT-lærer for at støtte inklusions-opgaven. Alt det som kan genfindes i regeringens uddannelsesprogram", sagde han som forklaring på, at lærerne på den skole har mindre tid til undervisning end gennemsnittet. 

Kvalitet

Anders Bondo fremhævede noget af det, der er opnået i et tæt samarbejde mellem kommuner og lærere med udgangspunkt i det store viden om, hvad der skaber kvalitet i undervisningen. Det er baggrunden for, at eleverne i de mindste klasser i dag læser "et klassetrin bedre" end for nogle få år siden, fremhævede han.

Inklusionsdagsordenen er en ny stor udfordring: "Inklusion er en kæmpe udfordring. Vi skal have inklusion i en tid, hvor der er ikke er mange resurser. Havde det været dengang, hvor der var penge, kunne det nok gå. Men nu er det en udfordring. Der er nogle elever, som er afhængige af, at vi træffer de rigtige beslutninger. Derfor er vi nødt til at finde tilbage til sporet og samarbejde om at finde de gode løsninger", sagde han.

Og han sagde: "Jeg vil hævde, at det er hele opbakningen til folkeskolen, som står på spil. Hvis vi misser denne, så risikerer vi at hele opbakningen til folkeskolen ryger", sagde Anders Bondo.

Derfor rakte han trods alle frustrationerne hånden frem mod KL.

"Journalisterne spørger mig: Er du parat til at gå i dialog med KL? Jamen kære venner, vi har stået og banket på døren hele tiden. Ja, vi er parat", sagde han.

"Som organisation tager vi hele tiden ansvaret for at styrke kvaliteten i undervisningen, men vi kan jo altså ikke gøre det uden politikerne", sagde han.