Debat
Ja'et satte et komma – men ikke noget punktum!
Vedtaget af Enhedslistens Lærernetværk torsdag 3. september
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ja'et satte et komma – men ikke noget punktum!
Lærernes nye arbejdstidsaftale er blevet vedtaget ved urafstemningen. Men når en tredjedel af de stemmeberettigede stemte nej, bør det give panderynker i Lærernes Centralorganisation og hos ledelsen i Danmarks Lærerforening.
Dertil kommer, at mange på ja-siden ikke afgav deres stemme med stor entusiasme. Som en debattør skrev: ”Jeg holder mig for næsen og stemmer ja", og mange andre indlæg er gået i samme retning.
Den store utilfredshed blandt lærerne skyldes, at aftalen ikke leverer noget håndfast i forhold til forberedelsestiden og med hensyn til lektionstallet.
Anders Bondo Christensen har lovet en ekstraordinær indsats for, at "aftalen kommer til at fungere efter hensigten og får reel værdi på alle skoler og i alle kommuner", og det er naturligvis positivt. Men hvis det er muligt i alle kommuner, hvorfor lykkedes det så ikke at få bindende vilkår for lektionstal og forberedelsestid direkte ind i aftalen?
Ingen må efterlades på perronen
Vi frygter, at reelle forbedringer i mange kredse vil blive ofret på budgettets alter. Især fordi der hverken er konfliktret eller fagretslige bindinger i forhold til lokale aftaler. Derfor er det svært at se, hvad der er at kæmpe med, hvis den kommunale velvilje ikke er til stede lokalt.
Under alle omstændigheder bliver det en vigtig opgave at monitorere alle lokal-aftaler, så man samlet kan se, om de lever op til intentionerne. Her bør de afgørende parametre være: tid til forberedelse og lektionstallet.
Kampen for en central arbejdstidsaftale skal fortsætte
Der er stadig behov for en central arbejdstidsaftale, for lærernes arbejdsforhold må ikke være afhængig af lokale budgetproblemer. Derfor må denne kamp fortsætte, og dette må nok være det vigtigste budskab fra de over 12.000 nej-stemmere.
Det drejer sig ikke om, at et mindretal er blevet nedstemt. Det drejer sig om at aftalen ikke løser det problem, som i en årrække har ført til lærerflugt fra skolerne og forringede vilkår for undervisningskvaliteten.
Det burde vel også mane til eftertanke i regeringen og KL – som har det øverste ansvar for kvaliteten af undervisningen på landets skoler?
