Formand for Solrød Lærerforening Hanne Rothausen har sammen med Solrød Kommune forlænget en samarbejdsaftale om arbejdstid.

Solrød forlænger aftale om arbejdstid

Solrød Lærerforening og kommune har indgået en samarbejdsaftale om lærernes arbejdstid for næste skoleår. Lærerne får et loft på undervisningstiden på 28 lektioner om ugen og vil fortsat have ’meningsfuld tilstedeværelse’.

Offentliggjort

samarbejdsaftale i Solrød

- Det maksimale timetal en lærer i Solrød kan
have er 28 lektioner om ugen. Det gennemsnitlige timetal er 25,6lektion om
ugen.

- Hvis en lærer tillægges andre opgaver end
undervisning, nedsættes undervisningstimetallet. 

- Den enkelte lærer tildeles tid til
forberedelse og samarbejde ud fra saglige og gennemskueligekriterier.

- Der tilstræbes en fælles håndtering af fx
lejrskoler og prøveafvikling og censur.

- Tillidsrepræsentanterne får afsat
rådighedstimer i deres opgaveoversigt til varetagelse af deresarbejde.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aftalen er en videreførelse af det grundlag for samarbejde, der blev lavet i 2014 med enkelte ændringer.  Det betyder, at lærerne i Solrød også fremover har 'meningsfuld tilstedeværelse', hvilket betyder, at det er ledelsen, der bestemmer over arbejdstiden, men at lærerne er til stede, når det giver mening i forhold til placeringen af undervisningen, særlige opgaver og retningslinjer indgået i skoles MED-udvalg.

"Det betyder, at mange lærere vælger at forberede undervisningen derhjemme, som de altid har gjort, og det er en udfordring for mange at indrette sig, så arbejdet ikke bliver grænseløst", lyder det fra kredsformand for Solrød Lærerforening Hanne Rothausen Faurfelt i en pressemeddelelse.

Sølrøds lærere får meningsfuld tilstedeværelse

Langt de fleste af de 15 punkter, der vedrører lærernes arbejdstid i den nyligt indgåede overenskomst 2015, er allerede en del af vores aftalen i Solrød.

Men lærerne kan godt mærke, at de har fået flere timer. 

"Lærerne underviser i gennemsnit to-tre lektioner mere om ugen end før 2013. Flere undervisningslektioner, skolereformen og flere inkluderede elever med særlige behov tærer på kræfterne", lyder det fra Hanne Rothausen Faurfelt. Men lærerne er glade for den fleksibilitet, som samarbejdsaftalen giver.

"De fleste lærere i Solrød er alligevel tilfredse med den fleksibilitet, som samarbejdsgrundlaget er udtryk for, fordi det giver den enkelte lærer mulighed for selv at bestemme, hvor og hvornår forberedelsen af undervisningen skal foregå".