Ledelsen på Nivå Skole Syd i Fredensborg Kommune har netop afholdt samtaler med lærerne om de opgaver, der er tiltænkt den enkelte fra næste skoleår. 28 af i alt 43 lærere tog imod tilbuddet om et kvarters samtale. Matriklens daglige leder Lars Rasmussen er imidlertid ikke bleg for at indrømme, at fagfordelingen har været en særlig udfordring i år:

"Det at drøfte en opgaves tyngde frem for at måle den med en fast faktor i 2,17 enheder, har jo været en ny måde at tænke på og det er der blevet taget meget forskelligt imod. For nogle af lærerne har det ligget meget naturligt og det har passet dem meget godt. Andre har haft rigtig svært ved at gennemskue, om det her så er lidt eller meget", siger han.

Skolens TR-suppleant og tidligere kredsstyrelsesmedlem i 18 år Lars Lindstrøm kan nikke genkendende til, at det nu er sværere at overskue arbejdet.   

"Mange af opgaverne på oversigten er jo ikke nøjagtigt beskrevet og i nogle tilfælde bliver det totalt usynligt, hvad der ligger i en opgave. Forventes det fx, at man bruger 10 eller 70 timer på en ny opgave som koordinator for vores ressourcecenter", siger han og tilføjer, at det dermed bliver svært for lærerne at se, hvornår arbejdet er gjort godt nok. "Hvornår kan jeg stoppe?", spørger han retorisk.

»To timers forberedelse om ugen«

Ikke alt er til diskussion

Lars Lindstrøm refererer, at nogle lærere til samtalen blev overrasket over mængden af opgaver på deres lister og at opgaverne som sådan ikke stod til diskussion. Én skulle pludselig have 27,5 lektion i en kommende 3.klasse og alle var i forberedelseskrævende fag. Læreren var usikker på, om hun kunne klare det oveni i opgaven som klassekoordinator og kontaktlærer, men hun havde samtidig svært ved at argumentere for, at hun helt stensikkert ikke kunne klare det.

"Der er bare næsten ingen 'way back', når man først er startet med en klasse. Det skal være slemt, hvis det skal laves om og hvordan skal man på forhånd kunne sige, at jeg er sikker på, at jeg går ned med stress", pointerer han.

Lærerne på Nivå Skole Syd har dog generelt været indforstået med, at de skulle læse et par lektioner eller tre mere næste år, vurderer Lars Lindstrøm.  

"Jeg har da heller ikke set nogen, der har fået 30-32 lektioner, hvilket man ellers kunne have frygtet. Knasterne har været for dem, der er på nedsat tid eller i flexjob", siger han.

Lederens pejlemærker

Det er med den ny arbejdstidslov blevet helt og aldeles op til lederen at vurdere, hvor stort eller hvor lille et udslag det skal give på opgaveoversigten at arbejde på fx nedsat tid eller med aldersreduktion. Daglig leder Lars Rasmussen fortæller imidlertid, at han og afdelingsleder Pernille Stubkjær har støttet sig til tidligere tiders pejlemærker under samtalerne.

"Vi har jo haft en fornemmelse for, at en med aldersredaktion som oftest har tre lektioner mindre end lærere uden aldersreduktion, at lejrskoler måske tæller to lektioner, når det er i 4.klasse. Og så har vi sagt: Men ok, du har også natur og teknik i tre klasser på samme klassetrin, så der er måske noget der i forhold til forberedelsen. På den måde har vi talt os ind på noget", siger Lars Rasmussen og tilføjer:

"Lars Lindstrøm får det til at lyde som om, at opgavernes indhold og omfang er løst formuleret og at der ikke sker en forventningsafklaring. Vi bruger netop møderne med de enkelte lærere til at afstemme forventningen til opgaven".  

En anden holdning

I TR-suppleant Lars Lindstrøms øjne er det flertallet af lærerne på Nivå Skole Syd, der finder opgaveoversigten vanskeligere at gennemskue end den tidligere tjenestetidsplan og flertallet, der er bekymret for deres tid til forberedelse. Men en af lærerne, Pernille Bernsen går mod strømmen. Hun mener, at opgaveoversigten har den fordel, at den gør opmærksom på, hvor mange ekstra opgaver, der findes udover undervisningsopgaven.

"Jeg tror opgaveoversigten gør det mere synligt, hvor mange ting, der reelt er forbundet med planlægningen af undervisning. Men det er svært at sige og vi bliver nødt til at diskutere det igen om et år, når vi har prøvet at fordele opgaverne på den her måde", siger hun. Pernille Bernsen er gift med en skoleleder gennem 11 år og er derfor vant til at også at se tingene fra et ledelsesperspektiv, som hun siger. 

Måske vil hun opleve at savne den faste forberedelsesfaktor, når hun til næste år skal have 15 undervisningslektioner samtidig med, at hun skal være bibliotekar, mødeleder og engelsk fagudvalgsformand. Men hun tror, at hun kan klare det.

I hælene på reformen

"Jeg ved, at jeg skal ind og have løst opgaven dansk i kommende 5. og matematik i kommende 5. Hvordan jeg skal skaffe tid til min forberedelse og de flere fag, jeg har at forberede, det ser jeg som et spændende eksperiment. Vi taler i mit team fx 'flipped classroom' og vi skal have kigget på at få lavet en målsætning for det enkelte barn i den enkelte uge, så vi måske kan få løftet opgaven samlet på nogle punkter og fagspecifik for de forskellige fag", siger Pernille Bernsen.

Qua den samarbejdsaftale, som Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune har indgået, skal lærerne på Nivå Skole Syd som udgangspunkt være på skolen i 35 timer om ugen i 42 uger, men de kan også vælge fuld tilstedeværelse.

Pernille Bernsen har været lærer i 27 år og kunne ikke drømme om at være noget andet. Hun er dog glad for, at den ny arbejdstidslov ikke kom for 15 år siden, da hun havde små børn. "Det ville have været hæsligt", siger hun.