”Hele processen henimod denne her aftale er en klar markering af, at vi nu har nogle politikere, der vil samarbejdet om skolen. Processen har kunnet gå galt mange gange, men vi har oplevet et politisk niveau, som har insisteret på, at vi skulle finde en løsning", siger formand for Frederiksberg Lærerforening.

Frederiksberg-lærere får for første gang en lokal arbejdstidsaftale

For første gang får lærerne på Frederiksberg nu en lokal arbejdstidsaftale. Aftalen skærper centrale elementer fra den nye centrale lærerarbejdstidsaftale, A20, fortæller den lokale lærerformand.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lov 409 har dannet grundlaget for det lokale arbejdstidspapir på Frederiksberg, siden loven erstattede arbejdstidsaftalen i lærernes overenskomst i 2013. 

I forbindelse med kommunens budgetforhandlinger i efteråret 2019 blev kommunalbestyrelsen dog enig om at igangsætte forhandlinger om at indgå en reel lokal arbejdstidsaftale med Frederiksberg Lærerforening. Og sådan en er nu forhandlet på plads.

"Det er rigtigt stort. Vi har nu endelig fået en arbejdstidsaftale, hvor der er bundet midler til, som betyder, at rigtigt mange lærere kommer til at undervise mindre, og dermed får de mere forberedelsestid", siger kredsformand Lasse Hansen.

Budgetforlig på Frederiksberg lover lærerne en arbejdstidsaftale 

Loft på 26 lektioner

Af aftalen fremgår det, at Frederiksberg-lærerne i "udgangspunktet" maksimalt skal undervise 26 lektioner om ugen. For nyuddannede vil loftet ligge på 24 lektioner første år og 25 lektioner andet år som ny lærer.

Det står også, at parterne er enige om, at "jo højere en lærers undervisningstimetal er, jo større er behovet for forberedelse, og jo mindre er tiden til andre opgaver".

Lasse Hansen fortæller, at aftalen skærper og konkretiserer elementer fra den nye centrale lærerarbejdstidsaftale, A20.

"Der er større klarhed over ledelsens beslutninger i forhold til forberedelsen, som sikrer et mere synligt grundlag for, hvordan arbejdsopgaverne er fordelt", fortæller Lasse Hansen.

Halsnæs' kredsformand om A20: Endelig en aftale, jeg som lærer kan se mig selv i 

Mulighed for registrering af arbejdstiden

Lærernes individuelle opgaveoversigter skal indeholde et estimat over omfanget af henholdsvis individuel forberedelse og fælles forberedelse. Og det fremgår også af aftalen, at lærerne får mulighed for at registrere deres egen arbejdstid.

"Hvis læreren registrerer arbejdstid, er det den enkelte læreres ansvar at gøre dette. Udgangspunktet er tilliden til de gjorte registreringer, idet læreren er forpligtet på i god tid at advisere ledelsen, hvis læreren vurderer, at den præsterede tid overstiger eller ligger under det forventede", står der i aftalen.

For de lærere, der vælger at registrere deres arbejdstid, indgår lærerens selvregistrering i ledelsens opgørelse af lærerens præsterede arbejdstid. Det fremgår, at ledelsens opgørelse skal foretages i første uge af november, februar og maj samt i ugen op til lærernes sommerferie.

Formand: Klar markering fra politikerne

Lasse Hansen fortæller, at han har oplevet, at politikerne har gjort en stor indsats for, at det er lykkes at nå i hus med en aftale.  

"Hele processen henimod denne her aftale er en klar markering af, at vi nu har nogle politikere, der vil samarbejdet om skolen. Processen har kunnet gå galt mange gange, men vi har oplevet et politisk niveau, som har insisteret på, at vi skulle finde en løsning. Det er vi rigtigt glade for".

Lærernes nye arbejdstidsaftale på plads i Frederikssund

SF: Endelig

I en pressemeddelelse udtrykker SF's rådmand og medlem af Undervisningsudvalget Balder Mørk Andersen stor glæde over lærernes lokale arbejdstidaftale.

"Endelig! - lige siden 2013 har SF på Frederiksberg set frem til denne dag. Vores beslutningsforslag om arbejdstidsaftale er tidligere i to omgange blevet stemt ned, men alt godt kommer til dem som kæmper", siger han. 

Læs mere

Frederiksberglærernes nyearbejdstidsaftale