Foråret er begyndt. Det kribler og spirer, og om få uger er alt grønt. Man kan få behov for at blive optimist. Men det er godt nok op ad bakke.

Årsdagen for lockouten nærmer sig. Ingen havde forestillet sig, at lærerne kunne blive låst ude fra deres arbejdsplads i fire uger. At det alligevel skete, kan stadig få følelserne i kog. Men lærere er også pragmatiske, og for mange er det efterhånden mest bekymringen for næste år, der fylder.

I dette nummer af Folkeskolen kan du læse, hvad et udsnit af lærere går og tænker på i forhold til deres situation næste skoleår. Det er jo hverken det grønne eller lyse, som præger billedet. Langt de fleste lærere ved endnu ikke, hvordan de kommer til at arbejde - og mange spekulerer på, hvordan de skal spare tid, så de flere timer på skemaet ikke går alt for meget ud over undervisningen.

Reform og lov 409: Lærerne frygter for undervisningens kvalitet

Næsten alle de lærere, Folkeskolen har spurgt, er overbevist om, at de kommer til at levere dårligere kvalitet - og det svier i maven.

»Det var ikke derfor, jeg blev lærer«, står der i mange af lærernes svar på Folkeskolens undersøgelse. »Bliver der tid til snakken på gangen med den elev, som har problemer?«

Mange tænker på forældresamarbejde som et af de steder, hvor de bliver nødt til at skære ned. Den daglige undervisning kan godt fungere alligevel - i hvert fald på kort sigt. Men alle ved, at hvis man skal have den nødvendige opbakning fra forældrene, er man også nødt til at bruge tid på at tale med dem.

Samtidig går mange og overvejer, hvordan de skal holde til at være på skolen og forberede sig. Er der plads? Er der ro? De fleste ved det ikke. Det er helt uhørt, at det endnu ikke er faldet på plads.

Derfor er det ikke mærkeligt, at to tredjedele af lærerne i løbet af det seneste år har overvejet at skifte job. Men.

Det er forår, og der skal findes et håb! For der er altid håb.

Så her er tre bud:

For det første kan man føle håb, når man følger de to lærere, du kan møde i bladet. De er godt nok stærkt bekymrede. Men de har talt timer, de tænker, de overvejer, de planlægger, de snakker med deres kolleger, kort sagt: De er meget langtfra passive ofre. De er i færd med at finde ud af at handle.

For det andet: Rundtomkring i landet bliver der i øjeblikket forhandlet forskellige former for rammer om arbejdstiden frem mellem lærerkredse og kommuner. Navnet varierer, men det er rammer, som lærerne kan forholde sig til. I Herlev er udgangspunktet for eksempel 30,5 timer på skolen om ugen. De kan begynde at planlægge.

Lærerne i Herlev skal undervise 24½ lektion

Endelig en lille solstrålehistorie. I efteråret besøgte Folkeskolen blandt andet en skole i Esbjerg, hvor det var udelukket, at lærerne kunne få en individuel arbejdsplads. Nu er der flyttet rundt, og lærerne på både den skole - og i hele Esbjerg - får næsten alle egen arbejdsplads med pc, skab og fjernlager. De er allerede i gang med at indrette sig.

Et forsøg. Find selv på mere. 
Godt forår!