"Det tegner lovende", siger Rikke Frederiksen, konstitueret leder på Frederiksværk Skole i Nordsjælland, om den skoleplan, hun er lige ved at lande sammen med lærernes tillidsrepræsentant på skolen, Nina Petersen. Det er kun nogle formuleringer, der skal tydeliggøres, for at debuten på en skoleplan er færdig. Hele processen omkring udarbejdelsen har været både hurtig og behagelig, mener både leder og medarbejdernes repræsentant.

"Det, at vi får listet op, hvilke ting der egentlig ligger i vores læreropgave, giver en overskuelighed, som mange af mine kollegaer har manglet", siger Nina Petersen.

Alle skoler i landet skal have en skoleplan til næste skoleår. Det er skolens leder, der efter drøftelser med tillidsrepræsentanten præsenterer et udkast til en skoleplan på et møde med lærerne. Her kan lærerne komme med spørgsmål og kommentarer, inden lederen udarbejder den endelige skoleplan. Fagbladet Folkeskolen fik lov til at være med til et virtuelt møde på Frederiksværk Skole, hvor første bud på den nye skoleplan blev præsenteret for lærerne.

Rikke Frederiksen og Nina Petersen har arbejdet på planen siden februar, men afviser, at arbejdet har været en kæmpe tidsrøver. Hvilket i høj grad skyldes, at de ikke har haft de store konflikter om timefordelingen på skolen med cirka 40 lærere og pædagoger og omkring 500 elever.

"Ja, det er ikke, fordi vi har sloges som sådan", siger Nina Petersen.

"Jeg tror, du havde én ting, jeg måtte give mig på, og resten har vi aftalt at arbejde videre med til næste år", siger Rikke Frederiksen.

Den knast, der skulle høvles af, var tid til tilsyn med faglokaler, som Nina Petersen insisterede på at have med i planen, selv om det kun er tildelt 30 timer og dermed er en mindre opgave, som ifølge arbejdstidsaftalen ikke behøver at få sat timer på.

"Og så endte det med, at jeg gav mig på lokalerne, og vi blev enige om, at vi arbejder videre med at se på timetal til lederne af fagteam næste år", siger Rikke Frederiksen.

"Men hvis jeg skal kigge på det udefra, så kan jeg se, at hvis vi ikke i udgangspunktet havde været så enige, ville det have været en tung opgave", siger Nina Petersen. "Hvis vi hver gang skulle diskutere, om det var rimeligt, at der blev givet tid til den eller den opgave, så havde det taget meget længere tid".

"Ja, det tænker jeg også. Nu har vi klaret det på et par eftermiddage", siger Rikke Frederiksen.

På mødet, hvor skoleplanen fremlægges for lærerne, giver lige netop opgaven som leder af fagteam anledning til spørgsmål. For hvorfor er opsyn med lokaler med i planen, når fagteamlederfunktionen ikke er? En anden vil vide, i hvilken pulje af timer hun skal finde tiden til alle de småopgaver, der ikke fremgår af skoleplanen, og svaret er, at det afhænger af opgaven, men at puljen "fælles forberedelse" er et godt bud. Hvilket så fører til nogle fælles overvejelser om, hvorvidt den pulje skal omdøbes til "øvrige opgaver" eller lignende.

Her er aftalen: Pligt til samarbejde og fokus på forberedelse 

Skoleplan skal føles retfærdig

Skoleplanerne blev aftalt i den centrale arbejdstidsaftale fra 2020 - der afløste lov 409 - og som nu er indeholdt i den seneste overenskomst på folkeskoleområdet. Planen, der går i dybden med arbejdstiden, kan få stor betydning, mener skolens tillidsrepræsentant.

"En af reminiscenserne fra lov 409 er, at mange har gået rundt med følelsen af at være blevet snydt", siger Nina Petersen. "Den følelse oplever jeg så småt er ved at blive skrevet ud med skoleplanen, i hvert fald her hos os. Det kan give folk følelsen af, at de ikke går gratis på arbejde, for de kan se, hvad deres arbejdstid skal bruges til".

Det var ikke svært at fordele, hvor mange timer de enkelte opgaver skulle have, mener både leder og tillidsrepræsentant. Det var nemlig noget, skolen i forvejen havde ret godt styr på. Skolens ledelse havde allerede sidste år udarbejdet et årshjul, hvor det blandt andet fremgik, hvor meget tid der blev brugt på forskellige møder. Det årshjul kom til at udgøre et fundament for forståelsen af, hvordan tiden bliver brugt.

"Der er ikke rykket mange timer frem og tilbage i vores plan, men nu er alt lagt åbent ud. Hvad kræver klasselærerfunktionen, for eksempel? Hvad gives timerne til?" siger Nina Petersen. "Udgangspunktet har været, at det er ledelsens prioritering. Jeg kan være uenig i den, men hvis det er det, ledelsen vil have, så bliver det synligt i planen".

For skolelederen er gennemsigtigheden i disponeringerne også afgørende.

"Det handler også om, at personalet ikke skal føle, at de arbejder gratis", siger Rikke Frederiksen. "Gennemsigtigheden i skoleplanen gør meget for at fjerne medarbejdernes oplevelse af uretfærdighed. Og så har det selvfølgelig også været tilladt at komme til mig med ønsker. Det har vi forsøgt at imødekomme, så godt vi kunne, og nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Der er jo kun de timer, der er, og ingen kan jo arbejde døgnet rundt, selv om de gerne ville".

Frederiksværk Skoles skoleplan indeholder en individuel forberedelsesfaktor, så der bliver taget højde for, om man er på deltid eller fuldtid, fortæller skolelederen. Det er en vigtig brik i arbejdet med at give medarbejderne en oplevelse af rimelighed og retfærdighed, mener Rikke Frederiksen.

"Deltidsansatte lærere var tidligere nødt til at 'spise af' deres forberedelse, hvis de skulle deltage i de møder, vi holder, og som deltidsansat kan man ikke bare vælge at deltage i færre møder", forklarer hun.

Nu er den individuelle forberedelsestid gradueret, så hvis man har 27 undervisningslektioner om ugen, får man årligt 345 timer til forberedelse. Hvis man underviser 22 lektioner om ugen, udløser det årligt 281 forberedelsestimer, hvilket giver en næsten ens ratio mellem undervisning og forberedelse.

Kommunal koordinering af skoleplaner

Det konkrete arbejde med skoleplanen blev lettet af, at Halsnæs Kommune udarbejdede et oplæg med nogle punkter, som forvaltningen mente, det var vigtigt at holde fokus på, men der var stadig plads til skolens egne behov og ønsker, siger Nina Petersen.

"Helt overordnet tog vi udgangspunkt i overenskomsten, og så har vores kommune lagt fire indsatsområder ind i sit oplæg. Det er vikardækning, praksisudvikling, styrket skolestart og kompetenceudvikling", fortæller hun. "Det har vi indarbejdet i vores skoleplan. For eksempel er der afsat 30 timer til hver af lærerne her på skolen til praksisudvikling i skoleplanen".

"Skolelederne i kommunen har forsøgt at få nogenlunde enslydende skoleplaner, men der skal selvfølgelig være plads til skolernes individuelle særpræg. Vi er for eksempel en skole med udeskoleprofil, og det skal afspejles i planen", siger Rikke Frederiksen. Derfor har Frederiksværk Skole specifikt afsat 180 timer til udeskole.

På mødet med medarbejderne kom visse forglemmelser i skoleplanen frem, for eksempel var der ikke afsat timer til it-vejledning. Det er nu rettet, men det betyder ikke, at skoleplanen er hugget i sten for det næste skoleår. Og det blev diskuteret, hvorfor opsyn med faglokaler har fået tildelt 30 timer, selv om det er mindre end det minimum på 40 timer, som arbejdstidsaftalen kræver. Især fordi der ikke eksplicit er blevet afsat timer til at være formand for et fagudvalg, og hvilken pulje skal de timer så tages fra?

"Hvis man efter sommerferien oplever, at det timetal, man er blevet tildelt, slet ikke hænger sammen med virkeligheden, skal man selvfølgelig henvende sig til ledelsen. Så finder vi en løsning sammen", understreger Rikke Frederiksen. "Sådan er det allerede i dag, og jeg sætter mig gerne og tæller alt sammen på kryds og tværs - netop for at man skal føle, at det er retfærdigt".

Tillidsrepræsentant Nina Petersen peger på, at det for eksempel kan "vælte læsset", hvis der kommer noget stort og uforudset i forbindelse med socialt arbejde omkring den enkelte elev. "Hvis læreren i sådan en situation føler sig presset, så skal vi i ledelsen løse det. Uanset hvor mange eller hvor få timer der er tildelt i skoleplanen", siger Rikke Frederiksen.

Vender UFØ-tiden tilbage?

Tilbage i 90'erne skulle alle folkeskolelærere gøre deres timer op i U-, F- og Ø-tid for tid til undervisning, forberedelse og øvrige opgaver, og det bliver af og til fremhævet som et skræmmebillede med timetælleri og kassetænkning. Men tillidsrepræsentanten på Frederiksværk Skole er ikke bange for, at skoleplanen bliver en tilbagevenden til det.

"Det var meget rigidt dengang", siger Nina Petersen. "Det, vi får med skoleplanen, er ikke kassetænkning, det er en beskrivelse af, hvad der er inde i kassen. Ja, der er nogle puljer til bestemte ting på økonomisiden, og det kan virke firkantet at sige, at 'der er denne her tid til at føre tilsyn med et faglokale'. På den anden side - hvis du ikke fik tiden i skoleplanen, hvor skulle den så komme fra?"

Hun forklarer, at skoleplanen kan tilpasses igennem skoleåret:

"Skoleplanen er et dynamisk dokument, som vi løbende kan ændre i, hvis det viser sig at være mest hensigtsmæssigt. Vi skal kontinuerligt have det op som punkt på vores medarbejdermøder for at have fingeren på pulsen og have en løbende evaluering. Jeg tænker, at der skal laves en form for slutevaluering med lærerne næste år, og så må vi se, hvordan vi kan lande det".