"Kommunerne anerkender, at vi har en viden, som de ikke selv råder over, og de har tiltro til, at vi visiterer borgerne til netop den undervisning, vejledning og rådgivning, de har brug for. Vi er ikke tynget af lange sagsbehandlingsprocedurer, men kan tværtimod reagere hurtigt med kvalificeret og målrettet hjælp, når en borger udsættes for et funktionstab", siger synskonsulent og tillidsrepræsentant Philippa Steen fra Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, CSR, i Odense.

I Region Hovedstaden er kommunerne gået over til ren takstfinansiering af de tre kommunikationscentre. De har også overtaget visiteringen, og det har ført en masse administration med sig. Det slipper de for på Fyn.

"Ud over de borgere, der selv henvender sig, sker visiteringen direkte fra speciallæger og sygehuse til os. Det sparer både os og de i forvejen hårdt pressede kommunale sagsbehandlere for en masse overflødigt papirarbejde", konstaterer Philippa Steen.

Mærker alligevel til strukturreformen

På Fyn finansierer de ti kommuner CRS via en abonnementsordning, som gør centret i stand til at levere stort set samme service som før. Alligevel mærker medarbejderne konsekvenserne af strukturreformen.

"Kommunerne kræver en helt anden dokumentation og evaluering, end vi har været vant til. De skal selvfølgelig vide, hvad vi laver. Vi skal også udarbejde ydelseskataloger, hvor vi sætter pris på alting, og hvert år holder vi vejret, når der skal forhandles med kommunerne, for vi ved ikke, om vi er købt eller solgt, før de skriver under på en ny abonnementsaftale", siger Philippa Steen.

Hun og hendes kolleger har oplevet, at intet er sikkert. Nogle kommuner har valgt at hjemtage enkelte ydelser, som har betydet, at de skulle sige farvel til kolleger.

Netværk på tværs af landet er i farezone

I øjeblikket er mange kommunikationscentre i gang med at udvikle et skema til klassifikation for funktionsnedsættelser ud fra internationale standarder. Målet er, at alle bruger samme fagudtryk, så man bedre kan kommunikere på tværs af faggrænser.

"Tidligere ville vi have lavet skemaet sammen. Nu oplever vi, at nogle institutioner bruger tid og penge på at udvikle et skema, som de ikke har lyst til at dele med andre. Det ville jo være konkurrenceforvridende, hvis vi fik det gratis, for så kunne vi holde vores priser nede. Så nu laver alle hvert sit skema", fortæller Philippa Steen.

Som synskonsulent på børneområdet laver hun stort set det samme, som hun altid har gjort. Men hendes kontakt til kollegerne rundt om i landet er truet.

"Vi er kun to skolekonsulenter i Odense, og mange mindre steder sidder man helt alene. Vi har brug for vores nationale netværk til sparring, vidensdeling og udvikling. I går var vi for eksempel nogle stykker, som på netværkets vegne holdt møde med Skolestyrelsen for at tilrettelægge et prøvesæt til svagsynede elever i 9. og 10. klasse. Dette netværk er nu truet, fordi man steder med takstfinansiering er tvunget til at holde en timeløn, som kan tilskrives et personnummer", siger Philippa Steen.

Takstfinansiering kan true fælles arrangementer

Børnesynskonsulenterne på CRS har i mange år sammen med konsulenterne i naboområderne arrangeret kurser og synspædagogiske aktiviteter både for blinde og svagsynede elever og for lærere, der skal integrere dem i skolen.

Det drejer sig blandt andet om computercamps, hvor eleverne træner specielle synskompenserende programmer, og ture, hvor de lærer at mestre deres handicap - lave mad, redde seng, dyrke sport og knytte venskaber - selv om de ikke ser så godt.

"Vi fortsætter samarbejdet på trods af, at nogle er blevet kommunalt ansatte, mens andre er gået til regionen. Men samarbejdet vil være truet, hvis der indføres takstfinansiering, og tilbuddene vil være meget svære at drive alene. Vi kæmper for at beholde vores kolleger rundt om i landet som uundværlige samarbejdspartnere. Det vil være en katastrofe, hvis vi skulle til at betragte dem som konkurrenter", siger Philippa Steen.