TVIVLENS UDGANGSPUNKT:

Hvor skal jeg begynde? Ved oplevelsen af at være blevet udnyttet? Ved oplevelsen af, at min demokrati- og retfærdighedssans er blevet krænket? Ved rystelsen af min faglige integritet og identitet?

I virkeligheden er det her en beretning om min personlige oplevelse af at stå i det, som Brian Degn Mårtensson tidligere (hele tre gange) så malerisk har kaldt: at stå i orkanens øje.  Jeg kunne måske begynde ved konklusionen.

KONKLUSIONEN:

Lærernes a-kasse har i går givet arbejdsgivere (læs: folkeskoler) uindskrænkede beføjelser til at lyve over for potentielle jobansøgere (læs: lærere) omkring både ansættelsesforhold og –betingelser. Arbejdsgiver kan med andre ord konsekvensfrit pynte på beskrivelsen for et åbent job, som interesserede arbejdstagere herefter er forpligtet til at tage, altså på trods af åbenlyse brud på den oprindeligt indgåede aftales (tilbudte/forhandlede) præmisser. Konsekvensen for en dagpengemodtager, der alligevel forsøger at bryde en sådan ’aftale’ (som i: ’an offer you can’t refuse’), er til gengæld tre ugers umiddelbar karantæne (læs: truet på sit levegrundlag). Vi er altså nået dertil, hvor vi har fået et jobmarked (med tyk understregning af ’marked’), der alene tilgodeser arbejdsgivers og a-kasses interesser. Altså en uholdbar situation, hvor dagpengemodtagere ligesom kontanthjælpsmodtagere reelt ingen rettigheder har i forhold til såkaldte ’jobtilbud’ (læs: nyttejob).

Hvorfor skulle dette nu være interessant og vedkommende at tage op i en debattråd på folkeskolen.dk? Til det kan jeg kun svare, at det er mit håb, at jeg med indlægget kan bidrage til, at:

• andre lærere (især nyuddannede) vil tage ved lære af mine ’fejl’ (mindre selvdestruktivt: uheld).
• gode mennesker med erfaring og/eller indsigt i fagforeningsproblematikker vil give deres besyv med (giv dog som altid gerne din mening til kende alligevel)
• medlemmer af Lærernes a-kasse kan overbevise mig (og andre uden for Lærernes a-kasse) om, at der skulle eksistere en særlig formålstjenlig grund ved at være medlem af en faglig a-kasse (jeg er pt. stadig medlem)

DEN PERSONLIGE BERETNING:

Jeg blev tilbudt og accepterede et lærerjob på en skole i Københavnsområdet, men opdagede efter min accept flere besynderlige omstændigheder, som gjorde, at jeg følte mig nødsaget til at genoverveje min beslutning. Da jeg ikke er medlem af en fagforening (endnu), men er medlem af en a-kasse, som jeg naivt troede havde en faglig profil, kontaktede jeg Lærernes a-kasse omkring mine bekymringer i forhold til mine nye fund, herunder de genovervejelser opdagelserne havde affødt.

En umiddelbart imødekommende konsulent fra a-kassen lyttede til mine kvaler, men indrømmede snart, at problemstillingen måske alligevel lå uden for hans kompetenceområde. Da han i røret gav udtryk for en oprigtig forståelse for alvoren og hastværket forbundet med mit dilemma, anbefalede han derfor, at jeg hurtigst muligt fik sendt en skriftelig redegørelse via a-kassens officielle kanaler (dvs. gennem websiden), men dog skulle ringe samtidigt med afsendelsen for at få skabt noget ekstra opmærksomhed omkring henvendelsen, idet skriftelige henvendelser som udgangspunkt har 24 timers behandlingstid. I min situation hastede det dog, da jeg ønskede at give skolen besked inden efterårsferien.

Her følger den redegørelse, som jeg fremsendte til Lærernes A-kasse (fredagen før efterårsferien). Lad mig kort præcisere, at redegørelsen altså mao. er skrevet som følge af, at jeg efterspurgte a-kassens rådgivning i forbindelse med opdagelsen og erkendelsen af, at det ansættelsesforhold, som jeg havde sagt 'ja tak' til, ikke længere var identisk med de præmisser, som ansættelsesforholdet ellers var aftalt på. Arbejdsgiver havde med andre ord løjet, og jeg ønskede derfor at komme ud af aftalen, og ønskede tilmed at give besked herom til skolen inden denne gik på efterårsferie.

REDEGØRELSE FREMSENDT TIL A-KASSE:

Tirsdag d. 22/9 udgives følgende i en Facebook-gruppe, som jeg er medlem af: ”Hej allesammen. X skole har sendt følgende ud til lærerne (de ansatte).. Hvis nu, der er én, der er interesseret. Vi står lige nu og mangler en lærer, der kan varetage undervisningen i dansk i 6.c samt noget studietid og Uuv på mellemtrinnet. Vi har behov for en der kan tiltræde meget hurtigt, og som er indstillet på at være i det skema indtil jul eller helt til sommerferien. Det vil være en deltidsstilling med god mulighed for at få suppleret med vikartimer. Vi vil naturligvis helst have en læreruddannet, men hvis I kender en kvalificeret uden læreruddannelse, så sig endelig til.”

Tirsdag d. 22/9 sender jeg følgende mail vedlagt min ansøgning til mail@X.kk.dk: ”Hej, X har delt en besked om, at I søger at få en ledig deltidsstilling besat. Jeg vedlægger derfor min ansøgning og CV. Håber det fremsendte vil vække jeres interesse. Mvh. Robin Frederiksen”

Torsdag d. 24/9 bliver jeg ringet op af souschef X, som indtaler en besked på min telefonsvarer om, at man gerne ser mig til en samtale på skolen d. 28/9. Jeg ringer tilbage og bekræfter via X's telefonsvarer min deltagelse i samtalen.

Mandag d. 28/9 er jeg til jobsamtale. Det bliver fremlagt, som det også fremgår af jobopslaget, at der er tale om en deltidsstilling, som dog har mulighed for supplering af vikartimer på skolen (til vikartimeløn selvfølgelig). Samtalen forløber godt, og der er en god kemi. Afdelingsleder Y deltager med et kvarters forsinkelse også i samtalen.

Mandag d. 28/9 (halvanden time efter min jobsamtale) får jeg et opkald af X med beskeden om, at man gerne vil ansætte mig. De ønsker derfor at se mig til yderligere en samtale den følgende onsdag, hvor forhold og præmisser for ansættelsen planlægges uddybet.

Onsdag d. 30/9 afholdes ansættelsessamtale med X og Y. Følgende præmisser blev fremlagt:

1. Lærerne på skolen har 1:1 forberedelse. Hvilket betyder, at en times konfrontationstid modsvares af en times forberedelse (utroligt i forhold til gældende forhold på landets øvrige folkeskoler).
2. At man i stedet for at ansætte mig som vikar ønsker at fuldtidsansætte mig frem til sommerferien. Dog stadig suppleret op med vikartimer (dog til alm. løn)
3. Fik udleveret et 3-ugers skema (gentages over tid), der indeholdte 25,5 klokketimers skemalagt konfrontationstid.
4. At arbejdet i fagteams vægtes højt, hvorfor der også er afsat tid til, at lærerne kan mødes (utroligt i forhold til gældende forhold på landets øvrige folkeskoler)
5. At 6,75 klokketimer af min skemalagte konfrontationstid var afsat til lektiecafe, som dog (i overensstemmelse med gældende ministeriebeskrivelser) havde både brede og frie rammer. Som eksempel for at illustrere denne bredde nævnte X, at jeg fx kunne lære eleverne at spille ’bridge’.

Fredag d. 2/10 (på mit eget initiativ) aftaltes via lærerintra, at lærerteamet i dansk på 6. årgang skulle mødes. Dette møde kunne dog først finde sted den følgende torsdag.

Torsdag d. 8/10 mødes jeg med mit fagteam. Forinden og under selve mødet får jeg dog en kedelig erkendelse, idet jeg opdager følgende:

• Mit skema er pludselig tilføjet ekstra 15 klokketimer (fordelt over 3 uger). Dels har man forøget dansktimerne med 2,75 klokketimer (klassen er bagud i forhold til parallelklasserne), og så har man ellers tildelt mig yderligere 12,25 klokketimers obligatorisk lektiecafe for diverse klasser. Dette strider således imod ansættelsespræmis 3 og 5. Vel og mærke uden at jeg bliver gjort opmærksom på det.
• Jeg finder desuden ud af, at der fremover på skolen (dvs. efter efterårsferien) kommer nye regler/strukturer for skolens lektiecafeer. Dette betyder, at der ikke længere er frie rammer for tidens brug, hvilket i princippet betyder, at der ikke længere er brug for en lærer, men derimod en opsynsmand eller i bedste fald en pædagog. Her brydes præmis 5 (igen). Det må tilføjes, at min faglige integritet også trues.
• Mit fagteam gør mig opmærksom på, at man kun har tid til at mødes én gang hver tredje uge (i halvanden klokketime, på trods af, at der ikke er udarbejdet hverken lovbestemt årsplan, forløbsplaner eller noget andet). Her brydes i princippet ansættelsespræmis 1 og 4. Desuden er et teammedlem alvorligt stresset og udviser på den baggrund en fjendtlig attitude, der synes at indikere, at 1:1-forberedelsen måske nok ikke var en del af virkeligheden.

Fredag d. 9/10 tager jeg kontakt til A-kassen (da jeg ikke er medlem af en fagforening, endnu). Her får jeg fat på en imødekommende konsulent, som dog ærligt må erkende, at min problemstilling ligger uden for hans kompetenceområde. Derfor fremsendes denne redegørelse, som jeg har undladt at tilføje teorier og fortolkninger for det ’bondefangeri’ jeg synes at være blevet udsat for.

Øvrige fakta:

• Jeg har ikke modtaget eller underskrevet nogen kontrakt.
• Jeg har ikke haft første arbejdsdag, da denne først er 19/10 (bemærk hvordan jeg dog mødtes med mit fagteam, men på eget initiativ og således ikke som ansat).
• Jeg er ikke endnu afmeldt jobcenter, idet denne afmeldelse først træder i kraft 18/10.

Kan jeg komme ud af det her uden at få karantæne?

A-KASSENS KONKLUSION (Tirsdag d. 13/10):

”Selvforskyldt ledighed med karantæne til følge.”

Begrundelse: ”Efter min vurdering er de arbejdsretlige principper overholdt.” (!?!)

LÆRDOMMEN:

1. Kontakt hverken a-kasse eller jobcenter, såfremt du har udsigt til job. Dette må du endelig først gøre, når dine forhold og betingelser er 100% afklarede/afstemte med arbejdsgiver.
2. Insister på en skriftelig kontrakt inden ansættelse (bemærk at du er berettiget til økonomisk godtgørelse, hvis der ikke foreligger en kontrakt 1 måned efter din ansættelse). Kræv som minimum, at du modtager et udkast, som i hovedtræk indrammer aftalte præmisser for din ansættelse.
3. Kræv, at en tillidsrepræsentant er tilstede ved din ansættelsessamtale, eller aftal evt. efterfølgende møde med en sådan.
4. Insister på at mødes med de faggrupper, som du under din ansættelse skal sparre med. Brug disse møder til at aflæse stressbelastning, arbejdsglæde og kemi.
5. Før logbog.

EFTERREFLEKSION:

Det burde være unødvendigt at skrive, men lad mig for en sikkerheds skyld gøre det klart, at jeg er fuldstændig urokkelig i min overbevisning om, at et ansættelsesforhold bør og skal være baseret på gensidig tillid. Det må og kan ingen da være uenig i? Altså udover Lærernes a-kasse. Alligevel spørger jeg mig selv, om jeg mon har været for naiv? For kræsen? For fagligt stolt?

Desværre er jeg nemlig den type menneske, som er opvokset med betydningsfulde voksne, der som udgangspunkt indtog et individorienteret perspektiv i forståelsen og reaktionen på adfærd. Jeg er dermed selv blevet rigtig ’dygtig’ til at vende ’skylden’ for egen adfærd indad, men bør jeg gøre det her? Min mavefornemmelse siger klart ’nej’, men min pengepung siger ubønhørligt ’ja’.

Billede (c): 

'Auschwitz gate june 2005' by Muu-karhu - Eget arbejde. Licensed under CC BY 2.5 via Wikimedia Commons - https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Auschwitz_gate_june2005.jpg#/media/File:Auschwitz_gate_june2005.jpg