I sidste uge skrev Politiken, at "Danmark indtager en solid 4.-plads, når det gælder afgangselevers evner inden for læsning, matematik og naturfag". Men de tal, som Politiken baserer oplysningen på, handler om folkeskolens evne til at løfte de svageste elever og ikke om hvor mange, der scorede faglige topkarakterer.  Politikens indlandsredaktør Amalie Kestler ærgrer sig over "en upræcis formulering, som kunne misforstås".

Nej, Danmark er ikke rykket opad i Pisa 

Politikens overskrift var: "Danske elever får topkarakterer i EU", og næste dag skrev læsernes redaktør, at det kunne misforstås, da tallene handler om, at andelen af elever, der klarer sig dårligst i læsning, matematik og naturfag kun udgør 8 procent herhjemme, og det er det fjerdebedste resultat i EU-kommissionens opgørelse.

Amalie Kestler holder fast i, at den samlede rapport i høj grad viser en succeshistorie.

"Vores historie er rigtig, forstået på den måde, at hvis man læser EU Kommissionens samlede tilstandsrapport, så står det helt klart, at det danske uddannelsessystem ligger i top i Europa på en række vigtige områder", siger Amalie Kestler til folkeskolen.dk. 

EU-Kommissionen: Uddannelsesområdet i Danmark lider af reformtræthed

Men hun erkender også, at der er ting, som burde have været klarere i Politikens dækning.

"Ordet topkarakterer handler om det overordnede billede og ikke om 4. pladsen i forhold til de dårligst præsterende elever. Jeg kan godt forstå nu, at mange læsere vil tro, at danske elever er fjerde bedst præsterende i hele Europa. Hvis man isoleret set læste underrubrikken, så kan det forstås, sådan. Det har ikke været tanken", siger hun.

"Der burde vi have været mere præcise. Det er ikke godt nok. Derfor er det også helt på sin plads, at Læsernes Redaktør præciserer det dagen efter i avisen. På Politiken bør vi være bedre. Vi sætter en ære i at være præcise i vores artikler, og ikke skrive artikler, som kan misforstås".

Samme dag, som læsernes redaktør havde en præcisering af EU-tallene, bragte Politiken en leder, signeret af Amalie Kestler, der klandrer undervisningsminister Merete Riisager for ikke at være begejstret nok over rapporten.

Merete Riisager havde svaret Poiltiken på skrift og kaldte udviklingen for glædelig og hæftede sig ved, at der er brug for forbedringer andre steder. Amalie Kestler undrede sig i lederen over "ministerens kølige modtagelse" og over, at ministeren ikke benyttede lejligheden til at lade sig interviewe om sagen.

Bondo kritiserer Politiken for at skamride EU-skoletal

Ville du i dag have skrevet lederen anderledes? 

"Nej. Politikens holdning er, at der er grund til at glæde sig over gode historier fra Folkeskolen, også når man er minister eller lærerformand. Det ændrer den her upræcise - og ærgerlige - formulering ikke på. Den danske folkeskole klarer sig flot på en række parametre sammenlignet med andre EU-lande og gennemsnittet. Det er jo ikke det samme, som man ikke kan påpege ting, som er galt og som man bør gøre noget ved. Det skriver vi også løbende om i avisen, og det gjorde vi også i denne sammenhæng. Men vi synes, det er vigtigt, at der overordnet er rigtigt positive resultater i den danske folkeskole, og at Danmark klarer sig flot på vigtige områder".