Egentlig skulle Anders Bondo være gået fra repræsentanskabsmødet og videre til den første egentlige politiske forhandling med KL om de samlede kommuanle overenskomstforhandlinger.

Men samtlige organisationer på det offentlige arbejdsmarked har som bekendt givet undervisergrupperne det skulderklap, at der skal være gang i forhandlinger, der peger i retning af, at der kan indgås en arbejdstidsaftale for undervisergrupperne, før de øvrige organisationer for alvor går i gang med deres og fællesskabernes forhandlinger, forklarer Anders Bondo Christensen til repræsentantskabet. 

"Det er en meget værdifuld støtte, som jeg er meget glad for, at vi har fået. Men det er naturligvis også en opbakning, der forpligter. Vi vil gøre alt,  hvad der står i vores magt for, at der etableres reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale. Vi mødtes med KL onsdag og Moderniseringsstyrelsen i går, og vi har endnu en forhandling med KL senere i dag. Jeg håber meget, at de kommende dage giver et afsæt til, at vi kan konstatere, at der er tale om reelle forhandlinger om en arbejdstidsaftale", sagde Anders Bondo i sin beretning til LC's repræsentantskab.

"I har nok selv læst alle de interessante analyser om de mange mulige udfald af forhandlingerne, som journalister, spindoktorer, arbejdsmarkedsforskere og andre allerede har bragt til torvs", sagde Anders Bondo.

"Vi, der deltager som politikere, lægger lige nu alle vores kræfter i at nå et godt resultat ved forhandlingsbordene. For os er målet ikke en ny konflikt på lærerområdet eller en stor generalstrejke på det offentlige arbejdsmarked, som enkelte øjensynligt taler for. Vi arbejder målrettet for at få en aftale i hus".

Aftalt spil

Anders Bondo fortalte om de efterdønninger fra konflikten i 2013, som har præget efteråret. Anders-Peter Mathiassens bog 'Søren og Mette i benlås' og arbejdsmarkedsforskeren Laust Høgedahls rapport om offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsninger, som giver en række forslag til justeringer af  aftaler, lovgivning og tvistløsningsmodeller på det offentlige arbejdsmarked. Og 'Søren og Mette i benlås'-bogen om aftalt spil ved OK13 har fået lærernes organisationer til at undersøge juraen:

"Brød den danske regering internationale konventioner, som Danmark er forpligtet af gennem henholdsvis ILO-konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? Og hvilken betydning har det i forhold til det tab, vores medlemmer blev påført som følge af lockouten? Overvejelserne har bund i vores opfattelse af, at det aldrig var en reel faglig kamp, men en politisk orkestreret lockout med et på forhånd politisk besluttet resultat".

Lærerforening går efter erstatning efter lockouten 

Anders Bondo fortalte om det seneste års konfrontationer mellem Finansministeriet og innovationsminister Sophie Løhde på den ene side og de ansatte i staten på den anden, hvor både den betalte frokostpause og fridage som grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er i spil. Kommunerne har dog holdt noget mere lav profil det seneste år, måske fordi var valgår:

"Det er nu også mit indtryk, at der i mange kommuner ikke er den store interesse i eller tradition for at gå konfrontationernes vej. Derude i landets kommuner er medarbejderne tættere på. De har måske ligefrem ansigter og er synlige og kendte af arbejdsgiverne på en helt anden måde, end når medarbejderresurserne fremstår som en dyr rød rubrik på regnearket i Finansministeriet", fremhævede Anders Bondo. "Det har fået mange kommuner til at gå i en mere konstruktiv dialog med de lokale aftaleparter for at indgå aftaler om rammerne for arbejdstiden i folkeskolen. Det er al ære og respekt værd. For os er det bare ikke godt nok. Vores arbejdstidsregler skal naturligvis også være en del af vores overenskomst", sagde Anders Bondo og forklarede, at lærerne stiller krav om aftalte rammer, som understøtter lærerens mulighed for at leve op til kravene i lovgivningen og kvalitet i undervisningen, og rettigheder der modsvarer værdien af rettighederne i andre kommunalt ansattes arbejdstidsregler. 

Kamp om opinionen

På tværs af hele det offentlige arbejdsmarked har der været kamp om opinionen op mod overenskomstforhandlingerne:

"Arbejdsgivernes forsøg på at opstille et billede af, at offentligt ansatte har haft en bedre lønudvikling end de privat ansatte, er et godt eksempel", fremhævede Anders Bondo.

"Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvilket tidspunkt der ligger som fælles udgangspunkt, når man skal vurdere lønudviklingen. Det er så elementært, at jeg sandt for dyden håber, at det kan forklares og forstås af de elever, der skal til afgangsprøve i folkeskolen! Virkeligheden er, at vi i årevis haltede efter den private lønudvikling. Endelig i 2008 lykkedes det os at indhente dette efterslæb, og siden har lønudviklingen været parallel helt efter intentionerne med reguleringsordningen. Det ved arbejdsgiverne, og alligevel fortsætter de med deres spin og hokus-pokus fortælling", sagde han og åbnede også muligheden for kollektive kampskridt om nødvendigt:

"I dag den 5. januar er det for tidligt at give bud på, hvordan forhandlingerne ender. Vi gør naturligvis alt, hvad der er muligt, for at opnå en forhandlingsløsning. Det er det, vi er forpligtet til i et aftalesystem. Men vi er også parate til at tage de nødvendige konsekvenser, hvis vi ikke kan enes om et resultat, det være sig med eller uden Forligsinstitutionens medvirken".