Inklusion
Repræsentanter for byens forskellige skoler og Københavns Lærerforening demonstrerede endnu engang, da børne- og ungdomsudvalget mødte i morges på Københavns Rådhus.
Foto: Stine Grynberg
Udvalg hælder 97% inklusion ned ad brættet i København
Debatindlæg, demonstrationer og høringssvar har haft effekt. Københavns børne- og ungdomsudvalg har sagt nej til forvaltningens og borgmesterens plan om en grænse for, hvor mange elever der må gå i specialtilbud.
Opdateret: Onsdag aften udsendte børn- og ungdomsudvalget en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at det er et enigt udvalg, der har droppet 97%-målsætningen. Se boks i artiklen. Redaktionen.
"Vi har hældt mange af forvaltningens forslag ned af brættet", siger SF's Rasmus Steenberg om dagens møde i børne- og ungdomsudvalget i København, hvor udvalget skulle tage politisk stilling til forvaltningens såkaldte Specialanalyse, som anbefalede et måltal for, at 97 procent af de københavnske elever skal inkluderes i almenskolen.
"Lige nu har vi en meget presset folkeskole, der ikke er klar
til at tage imod elever med særlige behov. Det kommer til at tage nogle år at
opbygge kompetencerne i skolen", siger han og forklarer, at også beslutningen om at give visitationsudvalget, der visiterer elever til specialskoler, ansvar for økonomien, er udskudt til efter sommerferien.
"Vi har bedt om et nyt budgetnotat, men det
bliver et langt sejt træk gennem budgetforhandlingerne at skaffe flere midler
til folkeskolen", siger han til Folkeskolen.
Fællesskaber frem for eksklusion
Et enigt Børne- og Ungdomsudvalg har den 26. juni 2024 besluttet en retning, som styrker skoler og dagtilbud i København, så flere børn kan blive i fællesskaberne der. Men det bliver uden et måltal.
Politikerne har besluttet en række pejlemærker, som angiver retningen:
- Forskellighed er en styrke. Et mangfoldigt samfund med stor sammenhængskraftgrundlægges i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
- Den bedste forebyggelse er høj faglig kvalitet i alle vores tilbud, med tydelige forventninger og forudsigelighed for børnene.
- Alle børn og unge uanset udfordringer og ressourcer har ret til at være en del af fællesskaberne, og alle har noget at bidrage med.
- Vi skal løse udfordringerne, hvor barnet allerede er, og tænke i mangfoldige fællesskaber fremfor eksklusion.
- Ingen skal opleve at stå alene, når det bliver svært – det gælder både børn, forældre og fagprofessionelle.
- At vi ser børnenes og forældrenes liv i sammenhæng - læring, socialt og arbejdsmæssigt
Dermed er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget enige om at følge den nationale ambition, der blev besluttet i foråret med folkeskoleforliget. Her er målet også at styrke almenmiljøerne, så flere børn kan blive i fællesskabet her.
Uden måltal
Politikerne besluttede, at der fremover skal være flere børn og unge, der skal have deres hverdag i et alment miljø, men politikerne ønskede ikke at styre efter et konkret måltal.
Model for visitation
På mødet blev det også besluttet, at der er behov for en grundig gennemgang af, hvordan den fremtidige visitation til specialområdet skal se ud. Derfor blev beslutningen på mødet udskudt, og det blev aftalt, at Borgerrepræsentationen skal inviteres til en gennemgang af mulige modeller i august. (...)
Inddragelse
Politikerne er også enige om, at det er vigtigt at lytte til de faglige organisationer og forældreorganisationerne samt interesseorganisationerne. Der lyder derfor en opfordring fra politikerne til at henvende sig til dem med input og indsigter, som knytter sig til arbejdet med at gøre dagtilbud og skole bredere.
Politikerne vil finde midler til at skabe bredere børnefællesskaber i det kommende budget og er samtidig enige om, at indfasningen skal finde sted fra skoleåret 2026/2027 eller fra skoleåret 2027/2028.
Alternativets Emil Sloth Andersen peger på, at idéen om, at kun tre procent af eleverne måtte gå i specialtilbud har skabt rigtig meget uro ude på lærerværelserne:
"Vi har forhindret en regulær katastrofe i at ske", siger han. "Nu kan lærerne gå på sommerferie med vished om, at hele den
idé er stendød".
Han frygter simpelthen, at hvis 97%-målsætningen var blevet vedtaget, havde mange lærere sagt op.
"Folkeskolen er ikke gearet til at rumme så mange børn med specialbehov efter
mange års besparelser. Vi skal starte med at bygge folkeskolen op efter al den
ødelæggelse, der er hændt. Fokus bør være på bl.a. at sikre to-lærer-ordninger
i indskolingen, og så skal flere lærere have mulighed for at få efteruddannelse
inden for håndtering af børn med særlige udfordringer. Når det lykkes i fremtiden,
kan vi begynde at fokusere på, at færre skal gå i specialtilbud, siger Emil
Sloth Andersen.
Lærerne bør sidde med ved bordet
Københavns Lærerforening, Københavns
Forældreorganisation og Skolelederforeningen i København har kritiseret, at de slet ikke har været inddraget i Specialanalysen.
"Læren fra forløbet omkring folkeskolereformen i 2014 er, at man ikke kan lave
en god folkeskole uden om lærerne. Og derfor har vi talt for i Alternativet, at
lærerne og andre faglige aktører skal sidde med ved det bord, hvor
beslutningerne reelt træffes", siger Emil Sloth Andersen med henvisning til Sammen om skolen-partnerskabet på landsplan.
