Lærerne skal igen have en aftale om deres arbejdstid. Sådan lyder det nu fra både De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet. 

Folkeskolen har indtil nu ikke fyldt meget i valgkampen. Men nu melder de fire røde partier sig på banen med et forslag, som normalt ikke har noget med Christiansborg at gøre.

Radikale vil sætte penge af til en ny arbejdstidsaftale til lærerne 

De fire partier er nemlig hver især klar til at give lærerne og KL en stor pose penge med ind i forhandlingslokalet, når de til næste år igen sætter sig ved forhandlingsbordene for endnu en gang at forsøge at blive enige om en arbejdstidsaftale. 

Lærernes arbejdstid har været bestemt ved lov siden 2013, hvor Folketinget afsluttede den månedlange lockout af lærerne ved at indføre et arbejdstidslov. Sidste år endte overenskomstforhandlingerne med, at KL og DLF i fællesskab nedsatte en kommission, som skal komme med anbefalinger til en ny lærerarbejdstid.

Enhedslisten: Folkeskolen har brug for en milliard-indsprøjtning

De anbefalinger skal danne grundlag for de kommende forhandlinger mellem lærerne og KL. Og de forhandlinger vil de fire partier nu forsøge at hjælpe på vej ved at melde sig klar til at sætte statslige midler af til en del af ekstraomkostningerne ved at indføre bedre vilkår til lærerne. 

Enhedslisten er klar med to milliarder

De Radikales politiske leder Morten Østergaard har i dag på folkeskolen.dk meldt ud, at han er klar til at sætte én millard af på den første finanslov efter valget, hvis det bliver en rød regering. 

Det forslag støtter Enhedslisten op om. Partiets undervisningsordfører Jakob Sølvhøj fortæller, at partiet er klar til at bidrage med en endnu større check på omkring to milliarder.

"Det var en rigtigt dårlig ide, da Folketinget i 2013 greb ind i lærernes overenskomstforhandlinger og fjernede lærernes arbejdstidsregler. Siden har det ikke været muligt for lærerne at få genetableret aftalte regler. Og derfor tror vi på, at et bidrag til løsningen vil være, at Folketinget bevilger de penge, det koster at få etableret ordentlige arbejdstidsregler for lærerne", siger han. 

Er det Christiansborgs opgave at give aftaleparterne en pose penge med? Strider det ikke mod den danske model, at I blander jer? 

"Nej, det synes jeg ikke. Folketinget skal jo ikke fastsætte reglerne, ligesom de heller ikke burde afskaffe dem, som vi så i 2013. Vi mener, at det er en helt afgørende opgave for Folketinget at levere de penge tilbage, som vi tog. Jeg har selv mange års erfaring som overenskomstforhandler, så jeg ved, at man som forhandlinger ikke bare kan trylle et milliardbeløb frem. Derfor er det vigtigt, at Folketinget kommer med pengene", siger han.

SF vil give KL og DLF en pose penge med ind i forhandlingsrummet

Jakob Sølvhøj fortæller, at Folketingets økonomiske sekretariat tidligere har beregnet, at den gældende arbejdstidslov har sparet kommunerne omkring to millarder, og det er derfor det beløb, som partiet mener, at der skal føres tilbage. 

"Vi er dog klar med at give et større eller mindre beløb, hvis det er det, som parterne bliver enige om, at der er brug for", siger han.

SF: Vi bibeholder armslængdeprincippet

SF var det første parti, der var klar til at hjælpe forhandlingerne på vej med en sum penge. Nu fortæller undervisningsordfører Jacob Mark, at partiet står klar med et bidrag på 500 millioner.  Opdateret kl. 13:24: SF matcher nu De Radikales udspil om en hel milliard, siger Jacob Mark til folkeskolen.dk. 

"Hvis lærerne og KL skal nå frem til en løsning, så er der en reel chance for, at det vil koste nogle penge. For man tog jo penge fra lærernes arbejdstid under forhandlingerne til folkeskolereformen. Hvordan parterne præcist vil bruge pengene, er op til dem, der forhandler, for vi har et armslængdeprincip fra Christiansborg", siger han. 

SF vil hente penge fra by-privatskolerne til bedre inklusion

For at lærerne får en pose penge med til forhandlingerne, kræver det et politisk flertal på den anden side af valget. Derfor håber de to partier på, at Socialdemokratiet vil være med til at give forhandlingerne en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

"Jeg tænker, at Socialdemokratiet har en interesse i, at vi har en god og stærk folkeskole, og hvis vi skal have det, kræver det, at vi har lærere, som har tid til forberedelse. Og det er fuldstændigt uholdbart, at vi har en faggruppe, som ikke har en arbejdstidsaftale ligesom alle andre. Det bør være hjerteblod for et ethvert rødt parti", siger Jacob Mark.

Røde partier går alle til valg på flere penge til folkeskolen

Hos Enhedslisten peger Jakob Sølvhøj på, at pengene til en ny arbejdstidsaftale til lærerne kan skaffes ved at trække de lange skoledage tilbage, hvis Socialdemokratiet ikke er klar til at finde ekstra penge. 

"Socialdemokratiet kan ikke have den indvendig, at der ikke er penge. For de kan skaffes ved at lave præcis samme sammenkædning, som Antorini og co. lavede i 2013 bare med modsat fortegn: for man kan gøre skoledagene kortere igen og så bruge provenuet. Vi mener imidlertid, at det bør være Folketinget, som finder ekstra penge", siger han.

Alternativet: Besparelser skal føres tilbage til skolen

Carolina Magdalene Maier fra Alternativet fortæller, at Alternativet ønsker, at det økonomiske udgangspunkt fra tiden før folkeskolereformen og arbejdstidslov kommer tilbage. Dengang i 2013 var Alternativet ikke en del af Folketinget.  Alternativet ønsker, at det økonomiske udgangspunkt for lærernes arbejde fra tiden før folkeskolereformen og arbejdstidslov kommer tilbage. 

"Vores position er, at vi skal tilbage til den gamle arbejdstidsaftale, så vi får lavet en balance mellem forberedelsestid og undervisning. Vores udgangspunkt er, at de penge som blev sparet i 2013 skal tilbage igen, så den balance kan skabes", siger Carolina Magdalene Maier.

Alternativet har prøvet at få en beregning på, hvor mange penge det drejer sig om. Carolina Magdalene Maier har ikke det præcise beløb. Men hvis det stod til hende, skulle pengene afsættes til lærernes arbejdstidsforhandlinger på næste Finanslov.

Hun ser ingen problemer i, at politikerne på den måde blander sig i overenskomstforhandlinger

"Jeg forestiller mig, at man tilfører midlerne til kommunerne. KL skal have et større råderum, som de kan forhandle med. De skal have et økonomisk råderum, som er øremærket til arbejdstidsforhandlingerne", siger hun og tilføjer:

"Grundpræmissen er at få styrket folkeskolen og få stoppet den flugt, der har været fra folkeskolen til privatskoler. Årsagen til flugten har i høj grad handlet om en nedgang i kvaliteten, fordi lærerne bliver for presset til at kunne gøre det arbejde, de egentlig brænder for og er uddannet til. Så det er vores opgave, at de har de rette vilkår og rammer. Det er simpelthen ikke godt nok i dag".

(Alternativet er tilføjet 29/5 - 2019 14.27)

Bondo: Enormt positivt

De fire partiers udmeldinger glæder i høj grad formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

"Det er enormt positivt, at de bakker op om, at der i den grad er brug for, at lærerne får nogle ordentlige rammer til at udføre deres arbejde, og at der er en erkendelse af, at det vil kræve noget økonomi. Jeg håber på, at det er en generel holdning i Folketinget", siger han. 

Stadig flere kommuner indgår arbejdstidsaftaler for lærerne 

Lærernes formand understreger, at det er helt afgørende, at der ikke følger krav med partiernes penge. 

"De skal ikke blande sig i de egentlige forhandlinger mellem os og KL, men det er heldigvis heller ikke det, jeg hører fra partierne. Til gengæld ligger det et positiv pres på os i forhandlingslokalerne. For vi får jo kun pengene, hvis det lykkes os at nå frem til en aftale", siger han. 

Anbefalinger ligger klar 16. december

Der er endnu uvist præcist, hvornår KL og LC, der repræsenterer lærerne i forhandlingerne, sætter sig ved forhandlingsbordet. Men det hele starter med, at den nedsatte arbejdstidskommission kommer med sine anbefalinger den 16. december i år.

Efter at formand for arbejdstidskommissionen Per B. Christensen har præsenteret sine anbefalinger, vil lærerforeningen drøfte den videre proces på en ekstraordinær kongres, fortæller Anders Bondo Christensen.

"Vi skal selvfølgelig have en demokratisk proces i Danmarks Lærerforening, og derfor skal vi på kongressen finde ud af, hvordan vi skal arbejde med det her, og hvordan vi skal forsøge at lande en god aftale. Men så snart vi føler, at vi har et godt grundlag fra vores bagland, så går vi gang med forhandlingerne. Og det vil sige i starten af næste år". 

Nina med megafonen: Tiden foran Forligsen nærmer sig noget af det største i mit liv 

Og selvom parterne reelt kan forhandle helt ind til næste overenskomstforhandlinger i foråret 2021, så forventer Anders Bondo Christensen, at parterne når i mål før. 

"Mit klare indtryk er, at KL og LC har et stor ambition om, at vi har lavet et resultat i god tid før 2021. Det har begge parter interesse i, så vi begge kan forberede os ordentlig til OK21," siger han. 

KL har ikke ønsket at kommentere på partiernes forslag. KL oplyser til folkeskolen.dk, at foreningen ikke blander sig i valgkampen og ikke kommenterer på enkeltpartiers udmeldinger. 

Tilføjet kl. 19:47: Også Socialdemokratiet meddeler, at partiet ikke ønsker at kommentere.