Den danske lærerstand, især den del, som slår sine folder i de kommunale skoler, har notorisk sine rødder dybt i den danske muld. I 2016 fik fagbladet Folkeskolen beregnet, at kun 2,39 procent af lærerne i folkeskolen kunne bryste sig af at have en baggrund i et ikkevestligt land.

Hver tiende elev er tosproget: Kun to procent af lærerne har ikkevestlig baggrund

Siden er der sket ting og sager. År for år er både antallet og andelen af lærerstuderende, som er indehavere af det, Danmarks Statistik kategoriserer som ikkevestlig baggrund, steget. De nyeste tal, som er fra oktober 2021, viser, at 1.179 lærerstuderende har ikkevestlig baggrund. Det svarer til ti procent af alle lærerstuderende. Dermed er gruppen for første gang overrepræsenteret i forhold til dens andel af befolkningen som helhed. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets webside integrationsbarometeret.dk, udgør indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere 9,1 procent af befolkningen.

Og det sker, mens antallet af ansøgere til læreruddannelsen generelt er faldende, og debatten om, hvad man kan gøre ved det, raser.

Vigtigt at være et forbillede

Anas Attaheri er et af menneskerne bag tallene. Da tallene blev indsamlet, var han fjerdeårsstuderende på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og sideløbende arbejdede han som lærer på Egelundskolen i københavnerforstaden Albertslund. Siden er han blevet færdiguddannet og har fået job på Albertslund Lilleskole.

“Jeg var meget bevidst om, at der ikke var så mange ikkevestlige lærere i skolen, og det var en del af mine overvejelser, da jeg valgte at læse til lærer”, fortæller han. “Jeg var bevidst om, at jeg måske kunne noget andet og måske kunne være et forbillede for nogle elever i kraft af min etnicitetsbaggrund”.

Det med at være forbillede fylder rigtig meget i Attaheris lærerhverdag, fortæller han.

“Jeg har haft mange elever med minoritetsbaggrund, som har haft svære vilkår. Når de så ser mig og kan spejle sig i mig, udseendesmæssigt og til tider kulturelt, og se mig leve et godt og produktivt liv – det betyder noget, det kan jeg mærke på dem. Der er bare en anden connection med de elever. Og det er noget af det fedeste og givende ved mit arbejde”.

Ikkevestlige lærerstuderende er ujævnt fordelt

Tallene fra Danmarks Statistik viser, hvor mange lærerstuderende med ikkevestlig baggrund der var indskrevet på alle landets læreruddannelser den 1. oktober 2021. De siger med andre ord hverken noget om, hvilke uddannelsessteder de går på, hvor mange der gennemfører deres uddannelse, eller hvor de finder arbejde efter sidste eksamen. Ifølge Lis Madsen, som er institutchef på Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse, er der stor forskel på andelen af lærerstuderende med anden etnisk baggrund fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution.

“Vi fører ikke statistik over vores elevers baggrund. Det må vi slet ikke registrere, og hvordan skal man overhovedet gøre det op?”

Hun skyder på, at mellem 20 og 25 procent af Københavns Professionshøjskoles lærerstuderende på Campus Carlsberg har en indvandrerbaggrund, mens der på læreruddannelsen på Nyelandsvej er “næsten ingen”. Københavns Professionshøjskole har haft et særligt fokus på kulturel sensitivitet blandt sine undervisere. For nogle år tilbage var alle undervisere på læreruddannelsen igennem projektet “Den mangfoldige læreruddannelse”, som blandt andet havde til formål at øge undervisernes såkaldte interkulturelle kompetencer og gøre dem bedre til ikke at marginalisere minoriteter.

“De erfaringer griber vi stadig tilbage til, selv om projektet er afsluttet”, fortæller Lis Madsen. “Lige nu er vi faktisk ved at planlægge en pædagogisk dag for vores undervisere om identitetspolitik. Der kommer vi ind på både etniske og kønsmæssige problemstillinger. Vi er bestemt fortsat optagede af at gøre vores uddannelser inkluderende”.

Hvad tænker forældrene?

Anas Attaheri vurderer, at omkring en sjettedel af hans medstuderende havde indvandrerbaggrund, og beskriver det som lidt af en kontrast at komme i praktik, hvor langt størstedelen af lærerstaben var etnisk danske.

“I en af mine praktikker var jeg på en skole i den ’velhavende og fine’ ende af Københavns Sydhavn (kvarteret er et af Danmarks mest socialt opdelte, redaktionen), og der var jeg en af de eneste med anden etnisk baggrund på en stor skole, tror jeg”, fortæller han. “Så bliver det meget tydeligt, at man stikker ud. Men nogle af børnene tilhørte jo naturligvis etniske minoriteter, og jeg følte, at det påvirkede vores relation positivt, at de måske kunne identificere sig med mig”.

På sin nuværende arbejdsplads er lærere med anden etnisk baggrund også en sjældenhed. Og det påvirker ham mest positivt, men ikke kun.

“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tænker over min baggrund, når jeg for eksempel møder mine elevers forældre”, siger han. “Man får den der tanke, som man helst ikke vil have, om de mon ser anderledes på en på grund af etniciteten. Er de utilfredse med, at deres børn skal have en lærer, som ikke er etnisk dansk? Man føler, at man lige skal vise, at man er ’god nok’. Det er ærgerligt, at det er sådan, men det er desværre realiteterne nogle gange”.

DLF og LL er glade for udviklingen

Det stigende antal lærerstuderende med ikkevestlig baggrund glæder både formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen og forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard.

“Det er positivt, at de lærerstuderende og dermed også fremtidens lærersted er præget af mangfoldighed”, siger Gordon Ørskov Madsen om tallene. “Vi skal vise eleverne, at folkeskolen er for alle, og at man kan blive lærer, uanset hvilken baggrund man har”.

Danmarks Lærerforening registrerer ikke medlemmernes etnicitet, hvilket også ville være ulovligt, og foreningen har da heller ikke planer om at række specifikt ud efter gruppen af unge med ikkevestlig baggrund.

“Vi gør en ret stor indsats for at få flere unge til at søge ind på læreruddannelsen, og vi kommer til at gøre endnu mere”, siger han. “Men det er en bred indsats, vi vil lave, ikke henvende os til særlige befolkningsgrupper”.

Caroline Holdflod Nørgaard fra Lærerstuderendes Landskreds, der organiserer de studerende på læreruddannelsen, er også glad for udviklingen.

“Folkeskolens elever er blandede, så det skal læreruddannelsen også være”, siger hun. Hun kunne godt ønske sig, at flere lærerstuderende med anden etnisk baggrund engagerede sig i studenterdemokratiet. Hun savner, at gruppen af aktive medlemmer er mere mangfoldig.

“Vi ser desværre, at der ikke kommer ret mange studerende med anden etnisk baggrund til vores arrangementer, og det er rigtig ærgerligt. Vi ønsker, at studenterdemokratiet skal være mangfoldigt, og at så mange som muligt kan se sig selv repræsenteret i det demokratiske arbejde på uddannelsesstederne. Vi har en udfordring, som vi skal tage fat om her”, siger Caroline Holdflod Nørgaard og peger på en anden “skævhed”:

“Vi kan også se, at vores mandlige medlemmer ikke er lige så tilbøjelige til at gå aktivt ind i arbejdet, og vi tænker da over, hvad vi kan gøre for at vise, at vi ikke kun er et fællesskab for hvide middelklassekvinder. Men løsningen har vi ikke fundet endnu”.