Det er tid til eftertanke i Danmarks Lærerforening. På et møde i går for formændene for samtlige 76 DLF-kredse, sparkede formand for Organisationsudvalget Thomas Andreasen gang i et nyt udviklingsprojekt i DLF med navnet: "Gearet til fremtiden".

"Vores ambition er, at en sund og stærk organisation som Danmarks Lærerforening er i stand til at stoppe op og kigge lidt på os selv og se på de behov og udfordringer, der er. Vi skal kunne udfordre os selv i tide og udnytte de nye muligheder, der er", sagde formand for Organisationsudvalget Thomas Andreasen.

Han understregede, at der er flere grunde til, at det er tid til at geare organisationen.

"Medlemstallet bliver efter vores bedste vurdering ved med at falde. Ikke fordi folk ikke ønsker at være medlem, men fordi der bliver færre lærerstillinger.  Det er et problem. Medlemstallet falder med omkring 500 om året, og vi regner med, at det fortsat vil falde".

DLF's medlemstal dykker 

Organisationsændringer

Målet med processen Gearet til fremtiden er, at så mange led som muligt i løbet af foråret tager temperaturen på Danmarks Lærerforening og kommer med bud på, hvad der muligvis skal ændres for at sikre, at DLF også fremover bedst mulig varetager medlemmernes interesser. 

Thomas Andreasen pegede blandt andet på samarbejdet med KL om en ny start som et nyt element i DLF. Efter introduktionen blev kredsformændene sat til at debattere spørgsmål som "Hvis foreningen ikke fandtes, hvordan vil vi så skabe den?" og "Hvordan gør vi det bedst for det enkelte medlem?". Kredsformændene skulle også vende emner som "kontingent", "kongres" og "valgperioder".

Thomas Andreasen fortalte, at arbejdet med at indsamle informationer i første omgang løber hen til kongressen.  I løbet af januar og februar vil medlemmer af kredsstyrelser i DLF blive inviteret til regionale møder, derefter vil spørgsmålet bliver diskuteret i kredse og forpligtende kredssamarbejde. Også i udvalgene og i hovedstyrelsen centralt vil debatten løbende blive taget.

"Vi gør status til sommer i hovedstyrelsen. Og så har vi en kongres til efteråret. Beslutninger af eventuelle organisatoriske forandringer skal vedtages på en kongres. Det kræver, man har tænkt sig om og snakket med folk", siger Thomas Andreasen og fortæller, at hovedstyrelsen også forventer, at debatten fortsætter efter kongressen.

Kan kongressen ændre form?

Kredsformændene var  klar til at deltage i debatten. Maiken Amisse blev valgt til formand for Albertslund Lærerkreds 1. april. Hun synes, det er godt, at der bliver sparket gang i debatten:  

"Det er vigtigt at få diskuteret, og at man tør tage snakken om at gøre det bedre. Vi er nødt til på et overordnet plan ind i mellem at vurdere, om noget skal gøres anderledes".

Hun kunne godt tænke sig nye former i DLF.

"Jeg synes godt, vi kunne udfordre nogle af de stive traditioner, vi har.  Jeg tænker, vi kunne se på, hvordan generalforsamlinger og kongres for eksempel kan blive mere levende. De skal være der, men jeg tænker, der kunne ske noget med formen".

Skal der være et minimumsserviceniveau i kredsene?

Formand for Slagelse Lærerforening Per Haugaard har været kredsformand siden 2002 og amtskredsformand siden 1996. Også han er klar til at se på, om noget skal ændres.

"Det er utroligt vigtigt at holde fokus på fremtiden, ellers forstener vi, hvis vi bare bliver ved med at gøre det, vi plejer at gøre", siger Per Haugaard.

Forsker: DLF skal ruste sig til fremtidens medlemmer 

Sidst han var med i et udviklingsprojekt i DLF var i 2000.

"Dengang nåede vi frem til, at der skulle være minimumsstandarder for, hvor lang tid et kredskontor skulle være åben. Dengang kunne man ikke blive enige om, hvor stor eller en lille kredse kunne være og derfor blev det til minimumsstandarder for åbningstider".

Han tror, at kredsenes størrelse igen vil komme til debat.

"Vi kommer til at diskutere kredsenes størrelse, kvalitet i sagsbehandling og sådanne ting", siger han.

Han kunne godt tænke sig, at DLF fik forskeres bud på, hvilke krav medlemmer i fagforeninger vil stille i fremtiden.

"Vi oplever også i kommunerne, at indbyggere går fra at være borgere til at være forbrugere. Hvad betyder det for os, hvis vores medlemmer går fra at være medlemmer til at være forbrugere? Det kunne jeg godt tænke mig at få nogle forskeres bud på. Det synes jeg kan kvalificere diskussionen".

Uhyggelig tæt afstemning om lærergeneralforsamlinger