Da skoleleder på Fløng Skole Jan Bjergskov Larsen midt i november 2019 greb telefonen for at besvare et opkald, havde han ingen idé om, at han få minutter senere ville pakke sine ting, gå ud af skolens dør og for evigt forlade den folkeskole, hans hjerte banker heftigt for. Det var en uvant mild novemberdag. Solen skinnede. Temperaturen var omkring 7 grader. Men det tænkte Jan Bjergskov Larsen ikke på lige netop denne dag.

”Det kom som lyn fra en klar himmel”, siger han om samtalen i dag to et halvt år efter.

Økonomisk samfundsinteresse

Men historien om Jan Bjergskov Larsen begynder et helt andet sted. På Lolland. Tæt ved Nakskov på en gård. Hans far var landmand, hans mor hjemmegående. I skolen var kammeraterne fra familier, hvor en tredjedel kom fra fiskerfamilier, en tredjedel fra bondefamilier og de sidste havde fædre, der arbejdede på skibsværftet. Måske var det allerede der, hans interesse for økonomi og samfundsforhold blev skabt. Jan Bjergskov Larsen aftjente sin værnepligt og valgte selv at forlænge tiden i militæret med tre år, før han tog en HF-eksamen i København og begyndte på cand.polit.-studiet.

”Jeg var politisk vakt. Jeg ville forstå samfundet. Jeg har altid interesseret mig for økonomi og penge. Jeg ville vide, hvordan samfundet hang sammen. Men jeg kedede mig gevaldigt, da jeg havde fundet ud af det”.

Pengene til livets ophold tjente han ved at arbejde på et specialtilbud for unge, der var tæt på at blive 18, men ikke havde afsluttet folkeskolen.

”Det åbnede mine øjne for at arbejde med relationer og børn, der havde det svært. Jeg var solgt. De her børn havde ikke nogen som helst forudsætninger for fagligt at lykkes med noget. Der kunne jeg se, at jeg kunne noget med de her børn, som fik dem til at lykkes. Derfor blev jeg lærer”.

Jan Bjergskov Larsen er ikke en mand, som er nærig med sig selv. Han svarer på spørgsmål, før de bliver stillet. Med rolig stemmeføring, eftertænksomme pauser og et lunt imødekommende blik bag brillernes sorte kant blotlægger han brikkerne i livets puslespil. Og selv om han ville ønske, at det færdige billede viste en visionær leder foran en tryg skolebygning med glade elever og lærere, så fylder folkeskolen mindre nu, end han før drømte om.

Lærer med ambitioner

Læreruddannelsen trak ud for Jan Bjergskov Larsen. Hans kone skulle til USA for at forske. Han tog orlov og tog del i eventyret. Det var ikke en lige vej til lærerjobbet. Jan Bjergskov Larsen var 35 og far til tre, da han fik sin første fastansættelse som uddannet lærer på Parkskolen i Taastrup. Halvandet år efter blev han viceinspektør på den nystartede Trekronerskolen ved Roskilde. Tre år efter landede han sit første skolelederjob på Tjørnegårdsskolen i Roskilde.

”Det gik skidegodt. Det var megasjovt. Det med at opbygge og udvikle en skole sammen med personalet har givet mig indsigt i, hvor meget, man kan, når man har det råderum, som vi havde dengang. Vi bestemte, hvilken retning vi skulle i, og hvordan vi ville arbejde med inklusion. Det er ikke som nu, hvor reformen specifikt fortæller, hvor meget motion, der skal være i skoledagen”.

Naiv KL-konsulent

I 2008 kom konsulenter og en kontorchef på besøg på Tjørnegårdsskolen. De havde hørt om skolens inkluderende læringsmiljøer, og skoleleder Jan Bjergskov Larsen viste rundt. Samtalen flød, og da KL slog en stilling op som konsulent med fokus på skoleledelse og inklusion, slog Jan Bjergskov til. Efter tre år på skolen var han klar til nye udfordringer.

”Jeg er politisk interesseret. Jeg tænkte, at her var en mulighed for at prøve at få skoleledelse på dagsordenen. Her var mulighed for at ændre på, at når man snakker inklusion, så snakker man ikke bare om målsætninger om at inkludere 96 procent, men om hvordan man arbejder virkelig arbejder med det”, siger han med ivrigt gestikulerende arme. Han holder en pause. Kigger op og synker lidt sammen. ”Det var nok lidt naivt”, siger han så med et skævt smil.

”Men jeg fik meget viden om, hvordan staten, kommuner og KL arbejder”.

Efter fire år sagde han op.

”Jeg lærte meget, men alt blev konsekvent overrulet af økonomi. Det havde jeg det svært ved. Og så begyndte man at varme op til folkeskolereformen. Der tænkte jeg, det skal jeg ikke være en del af, så jeg søgte tilbage til folkeskolen”.

Det sidste skolelederjob

Han landede et skolelederjob på Fløng Skole i Høje-Taastrup Kommune.

”Jeg havde besluttet, at jeg skulle være mindst syv år på Fløng Skole. Efter syv år er man grounded i forhold til personalet og indholdet. Man har lavet ting om, man har implementeret og stået på mål for det. Men da jeg nærmede mig syv år, havde jeg lyst til at fortsætte. Der kom hele tiden nye udfordringer, der gjorde, at det var sjovt at gå på arbejde. Jeg nåede dertil, hvor jeg mærkede, at jeg godt kunne gå på pension fra det job”.

Lærere er chokerede: Populær leder er fratrådt med øjeblikkelig virkning

Efter syv år var han stolt at det, han havde opnået på skolen.

”Vi var den skole i kommunen, hvor der flere år i træk ikke var et eneste af områdets børnehaveklassebørn, som havde søgt privatskole. Vi havde pæne arbejdspladsvurderinger. Flere af de syv år havde vi kommunens bedste karaktergennemsnit, og vi havde generelt en høj løfteevne. Det var et godt personale, og der var stor forældreopbakning”.

Mens han var skoleleder på Fløng Skole var Jan Bjergskov Larsen valgt ind i Roskilde Byråd for SF. Her sad han mellem 2009 og 2013.

”Det var mens, der var lockout, så der kom jeg i en interessekonflikt. Jeg stod på torvet i Roskilde og kæmpede for at droppe lockouten, samtidig med at jeg var skoleleder i Michael Zieglers Kommune. Det er aldrig kommet mig til skade. Det var der plads til”, siger han.

Han stillede også op til folketingsvalget.

5. juni 2019 gik danskerne til stemmeurnen.

”Det var tæt på, jeg kom ind. Men jeg blev slået af en yngre kvinde”, siger han.

Afskedigelsen

Den dag i midten af november i 2019, hvor telefonen ringede, var Jan Bjergskov Larsen på arbejde på Fløng Skole.

”Skolechefen ringede til mig, og jeg blev bedt om at køre hjem og kigge i min e-boks. Der ville komme et brev. Jeg måtte slet ikke sige noget til nogen”, siger han.

På vej hjem vidste han godt, at beskeden i mailboksen ikke ville være god. Skolelederforeningen hjalp ham. Som kontraktansat skoleleder betød den afskedigelse, som han fandt i e-boksen, at han blev fritstillet med øjeblikkelig virkning med et års løn. Han fik en vag begrundelse for afskedigelsen, som han den dag i dag ikke helt forstår, og som han stadig ikke kan tale om.

”Når man gør det sådan, så vil folk tænke, at han har taget af kassen, lavet et overgreb eller det der er værre. Hvorfor kan man ikke være åben om det? Her lå en mistænkeliggørelse af mig, som jeg ikke synes var rar. Jeg måtte ikke sige farvel til børnene eller til personalet. Det sidder stadig i mig. Det var utidigt. Det er ikke værdigt”.

Han tænkte meget over, hvad den egentlige begrundelse for afskedigelsen var.

”Var det høringssvaret, jeg havde skrevet? Var det sagen om sammenlægningen af klasser? Jeg tænkte virkelig meget over det”, siger han og tilføjer: ”Jeg kan virkelig kun gisne om det”.

I Høje-Taastrup havde kommunen før hans afskedigelse lanceret projektet Fremtidens Skole, som Jan Bjergskov Larsen egentlig bakkede op om. Men udmøntningen havde han udfordret.

”Jeg har været positiv om indholdet i det projekt. Det står jeg gerne på mål overfor, og det vil jeg gerne arbejde med i en lokal kontekst, men jeg har udøvet kritik af, at vi blev påtvunget konsulenter, der skulle lave processer med mine medarbejdere”.

Når konsulenterne kom på besøg, mente de, at lærere og pædagoger havde arbejdet aktivt. Men det var ikke Jan Bjergskov Larsens opfattelse.

”De lavede noget andet, de sad og snakkede årsplaner. De prøvede at skabe mening i det kaos, konsulenterne havde lavet”.

”Jeg er ti gange bedre til at lave processer med mine medarbejdere. Jeg kender dem. Det var beskæmmende at se, at når konsulenter kom på besøg, så gik vi ti skridt tilbage, og så skulle der samles op. Derfor sagde jeg, at jeg ikke ville have konsulenterne, men gøre det selv”.

Pisa-direktør på dansk flagskibsskole: Projektdidaktik kræver gode lærer/elev-relationer

Jan Bjergskov Larsen ved ikke, om hans kritik var årsag til at han blev afskediget. Men han ved, at den ubegrundede afskedigelse var den direkte vej til en personlig krise. De første par dage vidste ingen på skolen, at han var afskediget. Han var bare forsvundet. Men da skolechefen fortalte det på skolen, mødte han stor opbakning. Medarbejderne skrev et støttebrev. Og mange kontaktede ham.

”Det betød meget. Jeg vidste, at folk ville gætte. Selv om personalet synes, jeg har været en god leder eller en rar person, så gætter man på, om der er foregået noget forkert. Jeg blev opfordret til at invitere til et afskedsmøde her i bofællesskabet, hvor forældre, skolebestyrelse og medarbejdere kunne sige hej. Jeg kunne ikke sige noget og har ikke sagt noget, men det var rart at kunne se dem i øjnene”.

Men selv om han fik massiv opbakning måtte han i et helt år køre omveje, når han nærmede sig Fløng Skole. Han kunne ikke komme tæt på skolen.

”Jeg havde det virkelig dårligt. Det var 120 procent stress og depression. Jeg fik tunnelsyn og blev svimmel. Jeg var rastløs og ked af det. Hele følelsesregistret var på overarbejde på grund af usikkerheden”.

Heldigvis havde han noget at give sig til. Flere år forinden havde han købt sig ind i en vinimportvirksomhed og nu kastede han al energi i at stable kasser, sælge vin og drive forretning.

”Michael Ziegler betalte mig for at blive selvstændig”, siger han om borgmesteren i Høje-Taastrup.

Farvel til folkeskolen

Ret præcist to år efter afskedigelsen, i november 2021, var det igen en telefonopringning, der blev starten på et vendepunkt i livet. I den anden ende var SF’s markante folketingspolitiker Jacob Mark. SF’s skolemand havde efter lang tids pres fået konstateret en sygdom, som svækkede hans syn. Hvile var vejen frem. Jacob Mark skulle sygemeldes, og stedfortræderens navn var tidligere lærer og skoleleder Jan Bjergskov Larsen.

”Jacob og jeg talte under valgkampen om, hvor meget vi kunne gøre for skolen, hvis vi begge kunne være i Folketinget på samme tid. Det kom så ikke til at ske”.

Jan Bjergskov Larsens drøm var at overtage Jacob Marks post som undervisningsordfører, men Charlotte Bromann Mølbak stod foran i køen. I stedet fik han SF’s ordførerposter på ungdoms-, kommunal- og kirkeområdet, og så er han medlem af Børne- og undervisningsudvalget.

”Sådan er politik, men Charlotte og jeg sparrer meget”, siger han.

Hans vikariat slutter den 6. juni, hvor Folketinget går på sommerferie, for Jacob Mark har meldt sig klar til at komme tilbage den 7. juni. Jan Bjergskov Larsen har besluttet, at han ikke stiller op til det kommende valg. Livet som folkevalgt er for usikkert til, at han vil opløse sin vækstende virksomhed. Han har bladret meget i de dagbøger, han har ført i sine år som skoleleder. Og jo mere han læser, jo sikrere er han på, at han ikke skal tilbage til folkeskolen. Han kan se, at han gennem årene er gået for meget på kompromis med sine ledelsesidealer. Skal han engagere sig i en skole igen, bliver det en friskole. Men lige nu glæder han sig til livet som vinimportør.

”Jeg tjener ikke lige så mange penge, som jeg gjorde som skoleleder. Men jeg har mere fleksibilitet”, siger han, mens han rutineret svinger en palle vin på plads på det store lager i Høje-Taastrup. En kunde har lige ringet og vil gerne afhente 12 kasser rosé.

Så nu er han vinimportør. I hvert fald indtil næste gang, telefonen ringer med et livsændrende budskab.