Debat

Fællesskabets styrke

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I de seneste måneder har Danmarks Lærerforening vundet tre meget principielle retssager på medlemmers vegne. Det er sager, som på hver deres måde har afgørende betydning. Naturligvis helt konkret for de pågældende medlemmer i de tre sager, men også for vores fremadrettede arbejde for medlemmernes vilkår og rettigheder. Sager, der føres for ét medlem, har således også konsekvenser for alle andre.

»Tre på stribe«

Tilbage i september slog Højesteret fast, at en myndighed ikke bare kan ændre praksis, hvis det betyder, at den ændrede praksis kommer til at stride mod politikernes intentioner med lovgivningen. I den konkrete sag blev der afsagt kendelse om, at det ikke var korrekt, da Erstatningsnævnet ikke ville anerkende en dispensation fra en politianmeldelse i forbindelse med vold mod en lærer. Afgørelsen fra Højesteret betyder, at vores medlem nu kan få sin retmæssige erstatning.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

I november afgjorde landsretten den såkaldte Erik Schmidt-sag. Landsretten fastslog, at det ikke var berettiget, at man tildelte en tjenstlig advarsel for at have stillet kritiske spørgsmål på et lærermøde tilbage i 2014.

Afskedigelsesnævnet afgjorde her i december, at det ikke var i orden at afskedige en børnehaveklasseleder, fordi hun havde givet sin klasse før fri uden at involvere ledelsen, for at eleverne kunne deltage i en børnefødselsdag. Nævnet fandt, at selv om der var tale om tjenesteforseelse, så var en afskedigelse på det grundlag helt ude af proportioner. Afskedigelsen er derfor nu blevet trukket tilbage, og medlemmet fortsætter i jobbet på skolen. Der er grund til at rose kommunen for, at den, på trods af at den har tabt sagen, ønsker at beholde vores medlem på arbejdspladsen. Kommunen betaler sig ikke bare fra en usaglig afsked, det er god personalepolitik!

Alle tre sager er vigtige for de medlemmer, som de vedrører. Og de rummer samtidig fortællingen om betydningen af at være en del af det stærke fællesskab, som vi har i Danmarks Lærerforening. Fællesskab gør stærk!

Der er altså noget at glædes over i denne søde juletid