I Uganda lyder et kendt ordsprog, hvis man er forsinket: »Vi skal ikke vente så længe, at Karamoja når at udvikle sig«.

Der går mange rygter i Uganda om, at karamojong-folket er tossede, underudviklede og render rundt uden tøj på. Befolkningen i hovedstaden ser forundrede ud, når de hører, at hvide mennesker, muzungoer, har tænkt sig at rejse til Karamoja. »Karamoja, altså her i Uganda?« spørger de skeptiske.

Og der er også en verden til forskel fra den pulserende hovedstad Kampala med asfalterede veje, forretningsfolk i gaderne og spændende natteliv og til Karamojas hullede jordveje, vandposter og udmagrede kvæg, der vandrer rundt alle vegne.

Kvæg er det vigtigste i Karamoja, men på trods af den voldsomme sult, der præger området, spiser folket ikke deres køer, medmindre der er en helt særlig anledning. De bliver derimod brugt til at vise andre sin rigdom og som valuta, når man skal købe en brud. En god kvinde koster et par hundrede stykker kvæg.

Hvis en mand skulle vælge imellem at redde sin kone, sine børn eller sit kvæg, vil han til enhver tid vælge det sidste. Derfor må børnenes skolegang også ofte vige pladsen, fordi drengene skal ud med kreaturerne hver morgen for at finde græs og vand.

En farlig hverdag som hyrdedreng

Tikwang Cilcil bor i Karamoja. Han ved ikke, hvor gammel han er, men han ligner en 12-årig. Han kan også være ældre, mange børn i Karamoja ser yngre ud, end de egentlig er, fordi de er så underernærede. I nogle tilfælde kan børnene ikke engang gå, fordi lemmerne er for svage til at bære dem.

Tikwang Cilcil har aldrig gået i skole, han bruger det meste af sin tid på at passe familiens kvæg. Han tager af sted tidligt om morgenen for at finde mad og vand til de dyrebare kreaturer, men det kan godt være farligt. Der foregår mange voldelige kvægtyverier i området. De fleste børn har derfor en hjemmelavet flitsbue med, når de er ude med kvæget. Selvom det kan være en både farlig og triviel hverdag, er Tikwang Cilcil godt tilfreds med sit liv som hyrdedreng.

»Jeg vil ikke have en uddannelse, men blive her i landsbyen, som mine forældre gerne vil have det. Jeg ønsker mig en masse kvæg, så jeg kan blive en stor og respekteret mand«, siger han.

Men fremtiden som hyrde kan være usikker. Der bliver mindre og mindre kvæg i området på grund af de barske vilkår, og Tikwang Cilcil oplever, at der er mindre brug for ham til at passe kvæget. Så da han har tænkt sig lidt om, tilføjer han:

»Måske vil jeg gerne gå i skole en dag. Jeg føler mig bare ikke klar endnu«.

lwn@dlf.org

- Pengene fra årets ulandskalender går til Unicefs projekt »Sports for Life« i Karamoja.

- Gennem en række sportsaktiviteter forsøger den danske organisation at lokke børnene i skole.

- Foruden skole- og sportsprojekter har organisationen delt 300.000 myggenet ud i området, så hver husstand nu har minimum et. Malaria er et stort problem i området, men med nettene håber man at sænke dødstallet.

- Kun mellem to og syv procent af karamojongerne har adgang til offentlig information. Unicef har derfor delt 5.000 solcelleradioer ud i området, så befolkningen kan lytte til oplysende programmer.

- Karamoja ligger i det nordøstlige Uganda og er på størrelse med Jylland.

- Der bor cirka en million mennesker i Karamoja, 80 procent af dem lever for under en dollar om dagen.

- Kun 43 procent af børnene i området starter i skole. Over 50 procent af dem dropper ud, inden de starter udskolingen.

- Området har omkring seks stammer. De taler alle det lokale sprog karamojong.

- Karamojas største problem er den interne vold. Stammerne forsøger at stjæle hinandens kvæg i voldelige tyverier, og det koster hvert år mange livet.

- Næsten alle i Karamoja ejer en AK-47. De stammer fra borgerkrigene i Somalia og Sudan.