Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærerstandens Brandforsikring og udviklingsorganisationen Ibis er indgået i et toårigt samarbejde, der skal sikre en bedre skolegang for 690 elever på Nante-skolen i Mozambique. Lærerstandens Brandforsikring har postet 650.000 kroner i til efteruddannelse af lærere, og pengene skal bruges på faglige løft, bedre undervisningsmaterialer og flere pædagogiske værktøjer. Samarbejdet gør Nante-skolen til en del af Ibis-projektet »Den Glade Skole«, der sikrer lærere løbende efteruddannelse. I Mozambique er det ikke unormalt, at undervisningen foregår under et træ, kun halvdelen af lærerne har en læreruddannelse, og mere end halvdelen af alle børn færdiggør ikke 7. klasse, dette gælder især pigerne. Lærerstandens Brandforsikring støtter løbende velgørende projekter, der har relation til skole og uddannelse. Ibis støtter via samarbejdspartnere 28 »Glade Skoler« i Mozambique.