"Kan man tage eleverne til prøve i madkundskab, hvis man selv er veganer?"

"Kan man få en tredjepart ind for at smage på maden til prøven, hvis man ikke tåler nødder?"

"Siger I til elever med svær glutenallergi, at de ikke kan deltage i madkundskab?"

Spørgsmålet om, hvad man gør som madkundskabslærer, hvis man selv eller ens elever af den ene eller anden årsag ikke spiser bestemt fødevarer kommer op i lærerfacebookgrupperne igen og igen. For i prøvevejledningen nævnes ordet 'smag' ikke mindre end 25 gange.

Lærerformand: Vi må se ud over egne holdninger, når vi smager elevernes mad

Eleverne prøves i at "planlægge og tilberede velsmagende mad", de skal begrunde deres madvalg i "smag" og "sætte deres smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring og servering". I bedømmelseskriterierne er smagen også en pind i hver eneste karakterbeskrivelse. Og i et eksempel på, hvordan gruppeprøven skal gennemføres, hedder det:

"De har dækket bord, hvor både elever, censor og eksaminator har fået en plads. Retterne bliver præsenteret og prøvesmagt af alle".

I lærernes svar til hinanden i facebookgrupperne er der stor uenighed og forskellige bud på løsninger, hvis man af den ene eller anden årsag ikke vil eller kan smage. Nogle mener ikke, at man som lærer kan blande sine egne madmæssige præferencer ind i undervisningen. Nogle "ville aldrig drømme om at sætte tænder i et stykke kød", ligesom de heller ikke ville forvente det af eleverne. Andre lider af allergier, som de ikke kan komme uden om.

I forhold til løsninger er der nogle, der overlader smagningen til censor, nogle tilsidesætter deres præferencer til prøven, og nogle har helt fravalgt fx kød i forvejen, da det er for dyrt: Nogle nøjes med at lugte, og nogle spytter maden ud efter at have smagt. Men tvivlen om, hvad man rent faktisk må og skal, står tilbage.

Man kan ikke bare lade censor smage

Derfor har folkeskolen.dk/madkundskab spurgt i Børne- og Undervisningsministeriet, om madkundskabslærerne har pligt til at smage på elevernes mad ved prøven, og det har de. De korte svar lyder:

”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan oplyse, at der ved prøven i madkundskab er vurderingskriterier, der forudsætter, at eksaminator og censor smager den mad, som eleverne har tilberedt".

Vi har spurgt, om man som fx veganer eller allergiker eller af religiøse årsager kan undlade at smage på dele af maden, så kun enten lærer eller censor smager. Men her understreger styrelsen, at bedømmelsen af elevernes præstation ved prøven foretages af både faglærer og censor, og at karakteren gives på grundlag af en helhedsvurdering af elevens planlægning og udførelse af en praktisk opgave med efterfølgende fremlæggelse og samtale om opgavens løsning.

"Dele af vurderingskriterierne, som indgår i helhedsvurderingen af elevernes præstation, herunder 'at planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad' og 'at sætte smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring og servering', kan kun bedømmes ved prøvesmagning af den tilberedte mad. Jf. prøvebekendtgørelsens § 52 er censors rolle ved prøven bl.a. at medvirke til at påse, at elevernes præstationer får en pålidelig bedømmelse, hvilket ligeledes forudsætter, at censor smager på maden", lyder det i svaret.

Styrelsen slår også fast, at prøven skal afspejle undervisningen, og prøveoplæg skal tage udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på skolen.

"Prøven, herunder også prøveoplæg, skal ikke tage højde for censors allergier og/eller madpræferencer", lyder det.

Oplæg skal passe til eleverne

Man hvad skal man så gøre, hvis man har en allergi, som man ikke kan komme udenom - og hvad med eleverne? Det har vi også spurgt om, og her peger styrelsen på, at det er faglærerens ansvar at udforme de prøveoplæg, som eleverne arbejder med til prøven. Og derfor også lærernes ansvar at sikre, at prøveoplæggene er formuleret, så de kan benyttes af alle elever.

"Dette indebærer også tilfælde, hvor der er forhold, der gør, at elever ikke spiser bestemte fødevarer. Et konkret eksempel kan være, at en elev, som har cøliaki og derfor ikke kan tåle gluten, har trukket et prøveoplæg om fuldkorn. Her kan eleven lave mad af produkter uden gluten og samtidig redegøre for fuldkorns gavnlige sundhedsmæssige effekter og således have mulighed for at præstere et højt niveau såvel praktisk som teoretisk på baggrund af det pågældende prøveoplæg".

Og hvordan hvis man så selv har en allergi?

"I de tilfælde, hvor faglæreren er allergisk over for bestemte fødevarer, har faglæreren ligeledes mulighed for at indkøbe alternative fødevarer, fx glutenfri mel, laktosefri mælk osv.”, lyder svaret.