En dumpet afgangsprøve i matematik eller dansk er langt fra ensbetydende med, at man ikke vil være i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det viser en ny rapport fra Rockwool-fonden. I øjeblikket diskuteres det at gøre beståede afgangsprøver i netop dansk og matematik til adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

51 procent af de elever, der til afgangsprøven i 2002 'dumpede' i enten dansk eller matematik, og som senere blev optaget på en erhvervsuddannelse, endte med at bestå, og de kan altså i dag kalde sig faglærte.

"Det overrasker mig, at der er så mange, der dumper de her fag i folkeskolen, og så alligevel gennemfører en erhvervsuddannelse. Selv i den gruppe, der er dumpet i begge fag, er vi oppe på 42 procent", siger Camilla Hvidtfeldt, en af forskerne bag undersøgelsen.

"Det overraskede mig også, at der er så mange, der kommer ind på erhvervsskolerne, der faktisk har så lave karakterer i de to fag - der er tale om cirka 3.500 ud af 22.000 unge".

Den gennemsnitlige gennemførelsesprocent blandt de indskrevne på erhvervsskolerne er på 66 procent, når man ikke medregner dem, der skifter til en gymnasial uddannelse.

Antorini: Karakterkrav skal hæve niveauet på erhvervsuddannelserne

Matematik er vigtigst

Undersøgelsen konkluderer, at især matematikkarakteren er afgørende for mulighederne for at gennemføre uddannelsen - jo højere karakter i matematik, jo større gennemførselsprocent. Har man bestået matematik, gør danskkarakteren stort set ingen forskel, og Camilla Hvidtfeldt påpeger, at man faktisk ser en af de højeste gennemførselsprocenter blandt den gruppe, der er dumpet i dansk men fik høje karakterer i matematik.

"81 procent af dem, der er dumpet i dansk, og som har mellem 7 og 12 i gennemsnit i matematik, gennemfører. Det er en af de højeste gennemførelsesprocenter overhovedet i denne undersøgelse", siger hun.

"Det er ikke en voldsomt stor gruppe, så man skal derfor passe på med at drage for højtragende konklusioner, men det illustrerer jo fint, at det er matematik, der gør forskellen".

Til sammenligning var det 62 procent af den gruppe, der 'dumpede' i matematik, men scorede 7-12 i dansk, der bestod deres erhvervsuddannelse.

Baggrunden skal findes i, at mange af erhvervsskolernes fag kræver talmæssige færdigheder, mener Camilla Hvidtfeldt.

"Selvfølgelig kan man ikke løse en problemregning uden at kunne læse, og karaktererne i fagene følges som regel ad, men når vi snakker traditionelle håndværksfag, kræver det jo matematikegenskaber, hvad end man skal regne dimensioner på rør ud eller sætte spær på et tag", siger hun.

Som at slå plat eller krone

Reform af erhvervsuddannelserne skal starte med folkeskolen

Hvis man vælger at indføre adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelserne i form af beståede afgangsprøver i dansk og matematik, kommer man ifølge forskerne til at sortere en del fra, der ville have bestået uddannelsen.

'Hvis det eneste man ved om en erhvervsskoleelev er at han eller hun dumpede i dansk og/eller matematik efter 9. kl., så er den mest præcise forudsigelse af om vedkommende vil være i stand til at gennemføre uddannelsen, at slå plat og krone', lyder konklusionen i rapporten. Frasorterer man på baggrund af dumpekarakterer i matematik, vil man endda sortere studerende fra, der vil trække gennemførselsprocenten op. Dog påpeger rapporten, at der alligevel kan være grunde til at indføre adgangsbegrænsninger på baggrund af karakterer. For det første vil det formentlig hæve det faglige niveau på erhvervsuddannelserne og dermed fastholde nogle af dem, der i dag skifter til en gymnasial uddannelse. For det andet kan et karakterkrav føre til, at eleverne tager afgangsprøven mere seriøst, lyder det i rapporten.