Tema/Frihed

Eleverne lærer mere af feedback end af karakterer, mener udskolingslærer på Sønderrisskolen Mette Roden. Hun ville rigtig gerne bruge mere tid på undervisning og mindre på prøveforberedelse og -træning.

Afgangsprøver snævrer friheden ind

Det er svært at eksperimentere i udskolingen, når eleverne skal til de samme afgangsprøver som alle andre. Det peger flere skoleledere i Holbæk og Esbjerg på, når de skal nævne, hvor de gerne ville have haft mere frihed.

Offentliggjort

“Mere frihed til eksamensformer eller til at vælge eksamen fra”. “Mere individuelle tanker, også omkring prøver”. “Det er svært at eksperimentere meget i udskolingen, når prøverne er de samme”. 

Flere skoleledere i Esbjerg og Holbæk peger på afgangsprøverne, når de i en rundspørge fra Folkeskolen skal svare på, om der er områder, hvor de ville have haft mere frihed. For selv om frihedsforsøget giver skolerne i de to kommuner mulighed for at tilrettelægge undervisningen, som de vil, skal eleverne i sidste ende til de samme afgangsprøver som alle andre.

Det skal sikre, at de hverken får lettere eller sværere prøver, men det udfordrer frihedsforsøget. 

“Det handler om lærernes mindset. De har fokus på, hvordan de kan lære eleverne at håndtere prøven bedst, og derfor tænker de traditionelt på vej hen til prøven”, siger Jan Lagoni, formand for Skolelederforeningen i Esbjerg. 

Han har prøvet at udfordre afdelingsledere og lærere på sin egen skole, Fortunaskolen, til at finde en anden vej, men det er svært. 

“Hvis jeg havde geografi i en time om ugen i en udskolingsklasse, ville jeg nok også holde fast i det, jeg kender. Muligheden for at gøre det anderledes er til stede, men der er ikke tid til at eksperimentere”, medgiver Jan Lagoni. 

At stort set alle skoler i Esbjerg har benyttet friheden til at forkorte skoledagen, gør det ikke nemmere, mener Esbjerg-lærernes formand, Maja Gundermann Østergaard. 

Styrelsen er ikke gearet til at tænke anderledes, så vi må konstatere, at prøverne er meget bindende for undervisningen".

Kredsformand Maja Gundermann Østergaard

“Udskolingslærerne synes, de har svært ved at nå det, de skal ifølge prøvebekendtgørelserne, og de vil gerne give eleverne en god oplevelse med at gå til prøve”, siger hun.  

Andre måder at teste på 

I det nye udspil fra regeringen tales der om øget frihed til skolerne. Står det til Jan Lagoni, bør det indebære frihed til at spørge: Hvordan vil vi teste eleverne? 

“I mine øjne er der andre måder at kontrollere på, om eleverne har fået den nødvendige viden, men vi oplever, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kun mener, at der er én måde at gøre det på”, siger skolelederformanden. 

Maja Gundermann Østergaard fra Esbjerg Lærerforening mener også, at styrelsen er svær at danse med, når det gælder afgangsprøver. 

“Styrelsen er ikke gearet til at tænke anderledes, så vi må konstatere, at prøverne er meget bindende for undervisningen”, siger kredsformanden. 

Under pandemien fik eleverne ophøjet deres standpunktskarakterer til prøvekarakterer. Det kan være en vej at gå, mener hun. 

“Et standpunkt er lærerens fagfaglige vurdering af, hvad eleven samlet set kan til hverdag. Jeg ville ønske, at vi har tillid til, at de fagprofessionelle kan foretage den vurdering, men så rammer vi ind i hele diskussionen om prøver eller ej”. 

Den diskussion deltager Mette Roden gerne i. Hun er udskolingslærer på Sønderrisskolen Aura i Esbjerg. 

“Vi burde kunne vælge, om vi vil være prøve- og karakterfri, for eleverne lærer mere af at få feedback på deres opgaver end af et syvtal. Hvis vi fjerner prøverne helt eller delvist, tager vi også noget af presset fra eleverne, og vi får mere tid til at undervise, hvor vi nu bruger tid på at træne i prøven”, siger Mette Roden.