Afgangsprøven
Foto: Leif Harboe/flickr
Ministeriet: Derfor informerede vi ikke lærerne om ændringen i prøven
Vi gav ikke lærerne besked om ændringen af retskrivningsprøven, slår ministeriet nu fast. For den ændrede ikke ved "prøvegrundlaget eller i prøvens formål", begrunder ministeriet.
Mange lærere og elever fik sig noget af en overraskelse i fredags, da de pludselig opdagede, at retskrivningsprøven ikke var som forventet. For mod forventning bestod prøven af én diktat i stedet for to.
Det fik en stribe lærere til at dele deres frustrationer under et opslag på Facebook over, at de ikke havde fået besked om ændringen på forhånd.
Redaktionen spurgte efterfølgende formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen Ida Geertz-Jensen, om lærerne ikke var informeret om ændringen prøven.
Det kunne hun ikke endegyldigt bekræftet, men nu er der svar fra Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet (Stuk),
Styrelsen slår nu fast overfor Folkeskolen, at man ikke informerede om
ændringen af prøven.
Det skyldes ifølge styrelsen, at ”ændringen fra to til én diktat
ikke ændrer i prøvegrundlaget eller i prøvens formål”, da der ikke er fastsat
regler for, ”hvor mange diktater diktatdelen skal bestå af”, oplyser styrelsen i
et skriftligt svar til redaktionen.
”Det samlede antal items, eleven skal besvare ved prøven i
retskrivning, er det samme som tidligere, og udfyldningsdiktaten er en
opgavetype, som har været anvendt i tidligere prøvesæt”, slår ministeriet fast
om fredagens retskrivningsprøve.
Styrelsen tilføjer, at det godt kan være, at der i fremtiden igen ”vil
kunne forekomme to diktater i diktatdelen”.