Det er en nervepirrende tid for de unge, der afslutter 9. klasse. Og for de unge er det også det første møde med en rigtig eksamen. En eksamen der vel at mærke betyder mere end tidligere, da der nu er adgangskrav til alle ungdomsuddannelser.

Forleden mandag morgen var der skriftlig dansk på programmet. Landet over sad børnene dybt koncentreret ved computeren. Jeg gik vagt og fulgte med, da eleverne gennemgik opgaverne og brugte de første dyrebare minutter på at diskutere i samtalegrupper. Mine elever var gudskelov kloge nok til lynhurtigt at sortere de fire opgaver i to bunker. Dur, dur ikke! De var meget enige, hvilket er usædvanligt. Alle 85 elever fordelte sig næsten enstemmigt på de to sidste opgaver.

Som menig dansklærer har hverken jeg eller mine kollegaer adgang til at se prøveoplæggene, men jeg opsnappede da, at prøverne omhandlede novelleskrivning, blog, essay og en ikke genrebestemt opgave. Jeg opdagede også hurtigt, at novelle-opgaven var dobbelt. Man skulle nemlig også skrive et følgebrev. Et følgebrev?! Ordet findes faktisk. Jeg har slået det op i ordbogen. Altså to opgaver med hver sit indhold, layout, modtager og formål. Noget af en mundfuld - og blev da også fravalgt af de 99%.

Den anden ikke-genrebestemte opgave handlede om at skrive en tekst, der skulle opfordre til at blive mere miljøvenlig. Et sympatisk emne, bevares, men selv om jeg læste opgaveformuleringen igen og igen (over skulderen på eleverne), kunne jeg ikke helt gennemskue, hvad man skulle gøre. Var det en fagtekst, en slags argumenterende opinionstekst eller måske et slags reklamefremstød? Denne opgave var tilsvarende meget upopulær.

Så var der to opgaver tilbage i ”dur bunken”. En blog om et dilemma fra Mads og Monopolet og essayet med et tema om glæden ved gys! Meget passende, da denne eksamensfest var godt på vej til at blive en gyser!

Faktisk ligger de to første opgaver udenfor pensum. Eleverne er ikke undervist i at overskue kompleksiteten i en dobbeltopgave, ligesom begrebet ”følgebrev” både ligger udenfor en 15-årigs horisont og en lærers fantasi. De er undervist målrettet i genrer, og har derfor ingen forudsætninger for at knække koden i en hybridopgave. Det er en interessant udvikling, at undervisningsministeriet først pålægger folkeskolen mere end 3000 bindende mål for derefter at fravige dem til eksamen. Særligt dansk er belastet med meget specifikke krav om perfektionisme indenfor overgenrene journalistik, opinion, refleksion og fiktion. Disse overgenrer dækker over en række undergenrer som fx erindring, kronik og baggrundsartikel samt det nyeste skud på stammen: blog. Disse indtil videre 13 genrer er igen et patchwork af fx layoutkrav, skrivestile og argumentationskneb. Eleverne har ikke kedet sig i dansk – eller jo, det kan da godt være! Men det er i hvert fald ikke fordi, vi været arbejdsløse. Faktisk kan vi slet ikke nå omkring så mange variationer, men underviser i de udvalgte og håber det bedste!

I år var skriftlig fremstilling ikke en chance for at vise, hvad man kan. Det levede heller ikke op til (og her citerer jeg en medarbejder fra undervisningsministeriet næsten ordret), at formålet med afgangsprøverne er, at give eleverne en positiv oplevelse af at gå til eksamen, som de kan bære med sig fremadrettet, når de skal videre i uddannelsessystemet. I år blev fårene skilt fra bukkene. Fårene – ja det er middelklassens og akademikernes poder. Dem, der hører P4 derhjemme og tager fri fra arbejde for at hjælpe med SAP´en i gymnasiet. Bukkene – det er de børn, der gerne skulle bryde med mønsteret i en familie som er ufaglært eller økonomisk sårbar eller flersproglig eller har sociale problemer... Den slags børn findes! De velstillede familiers børn klarer sig nok, det plejer de. Der skal mere til at ryste dem af pinden end en træls eksamen. Men de svagere familiers børn skal støttes i en god og fremtidssikret udvikling. Det bliver de også. Af alle andre end opgavekommissionen.  Konklusionen er, at det er lige meget hvor velforberedt og arbejdsom man har været, for til eksamen bliver man målt på sin evne til at gennemskue fælderne og lægge en sproglig sudoku.

Jeg vil gerne opfordre undervisningsministeriet til at gøre op med den årlig opgradering af kryptiske underforståetheder i skriftligt dansk. Skriftlig eksamen er ikke en øvelse i at læse på, mellem og bag linjerne. Lad nu bare vores fælles børn forlade skolen med en tro på, at de kan noget – for det kan de. De fleste har været dygtige og flittige. Lad dem glædes over det, de har opnået. Lad dem vise, hvad de kan uden at stikke en kæp i hjulet for dem på den sidste og afgørende dag.