Nervepirrende - det har det været, må Laura Aamand indrømme. Det er trods alt en afgangsprøve. Men nu er det overstået.

Sammen med 90 andre elever fra 9. klassetrin har hun siddet krumbøjet over computeren i tre en halv time i hallen på Hillerødsholmskolen i Hillerød og bakset med skriftlig fremstilling i dansk.

Men til forskel fra de andre elever har hun og hendes 23 klassekammerater fra m-klassen - medieklassen - haft adgang til internettet.

Deres opgavesæt har også været anderledes: Der var fire opgaver at vælge mellem, ikke seks. Én, der består af to små film om at være »Ung i alle hjørner af Danmark«, en film om »Danish Air Show i Karup 2014«, reklamefilmen »Nyd det gode« og én, hvor eleven skal skrive en novelle om »Identitetstyveri«.

Laura Aamand skrev en novelle med titlen »Fuld identitet«. Hun layoutede den, så den fik en Facebook-agtig baggrund. Til forskel fra den traditionelle afgangsprøve i skriftlig fremstilling skal man nemlig i sin besvarelse vise, at man kan bruge layoutmulighederne på nettet kreativt.

Behøvede ikke at læse på genrer inden

Laura Aamand puster ud. Nervepirrende, ja, men det var rart at kunne komme på nettet, siger hun.

»Ellers ville jeg have siddet og læst op på genrerne derhjemme i går. Nu kunne jeg bare søge på dem på nettet«, tilføjer hun.

»Og jeg kunne søge på 'identitetstyveri'. Jeg har aldrig selv været udsat for identitetstyveri, men så kunne jeg læse om andre, der har været det, og så skrive min novelle ud fra det«, fortæller hun.

Sidst gik det galt

Omkring 200 skoler deltager i Undervisningsministeriets forsøg med internetadgang i afgangsprøven i skriftlig fremstilling i år. Ministeriet har gennemført forsøg med det før, men for første gang har det været en mulighed for alle skoler, der tilmeldte sig inden 1. februar.

Hillerødsholmskolen var også med i forsøget sidste år. Men dengang gik det galt, fortæller Michael Østergaard, der var dansklærer i 9. klasse sidste år.

»Da vi tjekkede computerne om morgenen, var der ingen internetforbindelse, så vi måtte bruge det traditionelle opgavesæt, som vi havde liggende i reserve for en sikkerheds skyld. Det var selvfølgelig irriterende for eleverne, som havde øvet sig på online-prøver op til afgangsprøven«, siger Michael Østergaard.

»Men de klarede sig fint alligevel. De fik gode karakterer«, tilføjer han. Det viste sig, at en kommunal gravemaskine havde revet hovedkablet over.

Gammeldags medie fra ministeriet

Så i år, hvor Michael Østergaard igen har en 9. klasse til prøve, har han været på stikkerne fra morgenstunden. Han har været med til at tjekke, om udstyret nu også var i orden, inden eleverne troppede op klokken 9. Og han har flere gange været inde i hallen undervejs for at se, om det tekniske nu også fungerede. Det gjorde det. Heldigvis. Skriftlig fremstilling med internetadgang - det er den rigtige vej set med hans øjne.

»Det er en prøveform, der afspejler den måde, vi arbejder med skriftlig fremstilling på i hverdagen. I medieklassen er eleverne på computeren 90 procent af tiden. Og når de skriver stil derhjemme, bruger de jo også internet«, siger han.

Så må man tage det tekniske koks, der kan følge med, i strakt arm, mener han. Man er også nødt til at tage med, desværre, at opgavesættet fra Undervisningsministeriet er kommet på en cd-rom, som er et »spøjst gammelt medie«.

»22 af de 24 bærbare, vi bruger i klassen, kan ikke afspille cd, så skolens sekretær har haft en ekstraopgave med at lægger opgavesættene over på usb-nøgler. Hver elev fik så en usb-nøgle«, fortæller Michael Østergaard og nævner en anden pudsighed: Elevernes besvarelser skal afleveres på papir, men eftersom layout er et bedømmelseskriterium, forsøger skolen at komme af sted med også at aflevere besvarelserne som filer.

Internetadgangen hæver det faglige niveau

Men det er småtingsafdelingen, mener Michael Østergaard. Internetadgangen er et fremskridt, fastslår han - prøven bliver mere virkelighedsnær og vedkommende for eleverne, og det motiverer dem.

»Ikke alle elever elsker danskfaget lige højt, og mangler man inspiration til sin stil, kan man altid gå ind på for eksempel Ekstra Bladets Nationen og blive provokeret, og så kan man komme i gang med at skrive«, siger han.

»Kreativ skrivning er udfordrende for nogle, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan formulere sig, hvis de har noget at formulere sig om. Søgningerne på nettet kan skubbe til nogle og give dem muligheder for at løfte deres faglige niveau«.

Men selvfølgelig er der udfordringer, påpeger Michael Østergaard. Ikke alle dansklærere er fagligt klædt på til layoutprogrammer på computeren for eksempel. På Hillerødsholmskolen prøver lærerne at hjælpe hinanden og lære hinanden op. Men de er også presset på tiden.

Forældrebetalte computere

Og så er der computerne. Kommunen mener, at forældrene skal sørge for computere til deres børn. Det mener Michael Østergaard ikke, at man kan kræve. Ikke i en folkeskole.

»Spørgsmålet bliver ivrigt diskuteret i kommunen«, fortæller han.

Som lærer i medieklassen er han så heldig, at der altid er computere til rådighed. Hvis en elev ikke selv har en computer, stiller skolen en til rådighed. Også når en elevejet computer er i stykker, og det er ret tit tilfældet.

Så heldige er de ikke i de tre andre 9.-klasser på den firesporede skole. Dér skal man skrives op for at få adgang til skolens computere, og det gør, at computeren ikke er så integreret en del af skolehverdagen i de klasser.

Og det er også grunden til, at det kun er m-klassen, der er med i det aktuelle forsøg med skriftlig fremstilling med internetadgang.

»M-klassen har trænet i skriftlig fremstilling med internetadgang i terminsprøverne, men de andre 9.-klasser har vi trænet i at gå op i den traditionelle form. Derfor er de ikke med i forsøget. Det er jo også en del af det - at lære at gå op til prøve«, siger leder af udskolingsafdelingen på skolen Henrik Stockfleth Olsen.

Cirka halvdelen af de 90 elever i hallen i dag havde deres egen computer med, den anden halvdel brugte skolens computere.

Fra 2017 skal afgangsprøven i skriftlig fremstilling være online i det danske skolesystem.