Folkeskolens fælles naturfagsprøve er en realitet. Men hvilke udfordringer ser lærerne ved implementeringen af den? Hvorfor er udfordringerne der, og hvad kan der gøres for at imødegå dem, spørger May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Professionshøjskolen Metropol.

Fire hypoteser

I deres fælles professionsbachelorprojekt har de opstillet fire hypoteser:

1: Ministeriets håndtering og rammesætning af den nye prøveform har ikke varet tydelig for lærerne. Kommunikationen har varet mangelfuld, og der har varet strukturelle barrierer.

2: Ledelsen har ikke haft mulighed for at understøtte implementeringen af den nye prøveform, i forhold til de strukturelle barrierer.

3: Fagteamets samarbejde har været konfliktfyldt i forhold til lydhørhed og forståelse for andre linjefagsformål og metoder.

4: Lærernes modstand skyldes manglende forståelse for, hvorfor man skal arbejde tværfagligt og ikke monofagligt. Naturfagslærerne frygter, at viden går tabt.

For at forstå problemformuleringens spørgsmål undersøgte May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard de fire hypoteser og et femte aspekt, som de fandt under interviewrækken, fortæller de.

"Vi har valgt, at kombinere en kvantitativ metode i form af en spørgeskemaundersøgelse med semistrukturerede kvalitative forskningsinterview for at sikre både dybde og bredde i vores afdækning af data. De individuelle kvalitative interviews giver en mere nuanceret forståelse, og ved at lægge dem i forlængelse af den kvantitative analyse, giver det mulighed for dataintegration", forklarer de. Spørgeskemabesvarelserne brugte de, da de skulle vælge interviewpersoner. "På den måde er det muligt, at udvælge repræsentanter fra både yderpositioner og middelgruppe. Ved at vælge personer fra yderpositioner opnår vi at trække nogle af de modsætninger op, som er identificeret i den kvantitative analyse, og dermed kan vi i bedste fald forstå, hvilke forhold der kan medvirke til at skabe forskellige holdninger til den nye prøveform", siger May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard.

For at vælge interviewpersoner analyserede de først indsamlede de kvantitative data og udvalgte så tre skoler, "der lå matematisk over, under og på karaktergennemsnittet", men fandt så ud af, at de - på trods af de matematiske forskelle - ikke kunne genfinde forskelle i de holdninger og meninger, lærerne gav udtryk for i interviewene.

Ministerium og skoler forstår ikke hinanden

Efter analyse og diskussion af alle indsamlede data konkluderer May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard om hypotese 1, at Undervisningsministeriet og skolens folk arbejder efter to forskellige logikker, og det giver mangelfuld kommunikation mellem de to organisationer. Lærerne fortæller, at ønsker mere tid til implementeringen af den fælles prøve, og det skyldes, mener May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard, "at skolerne ikke løbende har implementeret tilrettelæggelse af undervisningen ved hjalp af læringsmål, som har varet aktuelle siden 1993". De mener, at naturfagslærerne ikke har sammentænkt naturfagene, som det har været hensigten siden 2009. "Vi kan dermed bekræfte den del af vores hypotese, der handler om kommunikationen mellem ministeriet og skolen", skriver de. Lærernes oplevelse af at mangle tid kan de dog kun bekræfte i forhold til, "at størrelsen af den indførte ændring skyldes manglende løbende implementering af målstyret læring".

Økonomi, skemalægning og Lov 409, understøtter ikke planlægningen af tværfaglige forløb i fagteams, siger de om hypotese 2.  Men skolens ledelseskultur er med til at afgøre, i hvor høj grad økonomien og skemaet begrænser implementeringen. Det generelle billedede er, at skolerne ikke har en tydelig ledelseskultur, og det betyder meget for, om ledelsen fungerer som en pædagogisk sparringspartner, "der aktivt går ind og definerer rammerne og målet med eksempelvis arbejdet i fagteamene". Utydelig ledelse giver en ujævn implementering af den nye prøveform. "Denne hypotese kan vi dermed bekræfte, som en medvirkende faktor i lærernes modstand", konkluderer de.

Folkeskolernes størrelser, og dermed størrelsen på den enkelte skoles naturfaglige lærerteams, begrænser muligheder for teamkonstellationer, og det har stor betydning, hvis man kun har fokus på lærernes faglige kompetencer. Og det er det generelle billede i undersøgelsen, siger May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard om deres tredje hypotese. Hvis ledelsen er fraværende, når teamets mål skal defineres, giver det udfordringer for samarbejdet, og et konstruktivt samarbejde i teamet forudsætter, at de enkelte faglærere har forståelse for de andre fags formål og arbejdsformer. "Da vi kun så begrænset villighed til at sætte sig ind i de andre fags formål, og da ledelsen ikke var en aktiv del af deres arbejdsproces, kan vi bekræfte hypotese 3", lyder deres opsamling.

De interviewede naturfagslærere var enige om, "at tværfaglighed har en berettigelse i folkeskolen, og den forståelse understøttes af deres fagsyn; lærernes modstand mod den nye prøveform skyldes altså ikke tværfaglighed som begreb eller deres individuelle fagsyn", siger May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard. Men modstanden mod tværfagligt samarbejde eksisterer fortsat. Det må så skyldes, at der er udfordringer ved teamarbejde, at lærerne frygter, at der går faglig viden tabt, og at de enkelte fag får færre timer, siger de om hypotese 4.

Ledere svigter, og lærere sætter sig ikke ind i det nye

Det femte aspekt, som kom til undervejs i arbejdet med projektet, skyldes mener de, at lærerne sandsynligvis hverken har sat sig tilstrækkeligt ind i læseplaner eller prøvevejledning. "Dette aspekt handler altså mere om en oplevet barriere, som ville kunne opløses ved, at lærerne dybdegående satte sig ind i formuleringen af prøvevejledningen og fagenes læseplaner".

I den samlede konklusion fremhæver May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard, at der ikke kun er én årsag til lærernes modstand mod den nye prøveform. "Udfordringerne, som lærerne har givet udtryk for i forbindelse med prøven, handler blandt andet om mangelfuld kommunikation fra Undervisningsministeriet, som skyldes de to forskellige organisatoriske kommunikationsformer, der konflikter. Lærerne italesætter samtidig de økonomiske rammer på skolerne, som ikke understøtter implementeringsprocessen. Det er desuden vores vurdering, at ledelserne heller ikke i tilstrækkelig grad har varet tydelige i forhold til den pædagogiske sparring, og det har betydet, at læringsmålstyret undervisning kun i begrænset omfang er implementeret på skolerne". Lederne har, vurderer May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard, "heller ikke haft fokus på at facilitere teamsamarbejdet optimalt", og det har betydet, at samarbejdet i teamene har været mere konfliktfyldte end nødvendigt. Og konflikterne i teamene har smittet af naturfagslærernes motivation for at arbejde tværfagligt - på trods af, at de går ind for tværfaglighed. Udfordringen med de fællesfaglige fokusområder kunne ledelserne have tacklet ved at givet lærerne tid til og krævet, at de satte sig ordentligt ind i tre naturfags læseplaner, forenklede Fælles Mål og prøvevejledningen. mener May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard.

Se deres forslag til mulige forbedringer, side 38-39 og læs hele projektet: