Hvordan kan biologilæreren samarbejde om de udfordringer og muligheder, der opstår, når der arbejdes med tværfaglighed i undervisningen samtidig med at biologifagets særkende bevares, spørger Anne Line Skytte Braas i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

"På fjerde år af læreruddannelsen havde jeg min sidste praktik på en efterskole i Jylland, hvor man har arbejdet med tværfaglig naturfagsundervisning i 12 år, derfor indgik jeg i et naturfagsteam. Det havde jeg aldrig prøvet før, og planlægningen af min undervisning i fysik/kemi skulle nu fungere i samspil med biologi og geografi", fortæller hun.

Anne Line Braas valgte at tage udgangspunkt i sin profil, som kommende biologilærer, da hun i praktikken erfarede, at elevernes praktiske arbejde især forgik i fysik/kemiundervisningen. Biologi- og geografiundervisningen var derimod meget teoretiske, og laboratorie- og feltarbejde spillede her en meget lille rolle. "Selvom fysik/kemi, geografi og biologi alle er naturfaglige fag, så anvender fagene forskellige værktøjer", siger hun. "Den nye naturfagsprøve betyder, at eleverne skal deltage i handlingsorienteret undervisning, hvor problemløsning og projektarbejde fylder meget. Derfor finder jeg det interessant at have det med i mine overvejelser, når jeg som kommende biologilærer skal undervise eleverne i at arbejde tværfagligt i naturfagene".

Naturfagsteamet skal vælge mindst fire ud af de seks fælles faglige fokusområder, som opgives til afgangsprøven. Opgivelserne skal indeholde stof fra 9.klasse, men kan også omfatte stof fra 8. De seks fælles faglige fokusområder er:

• Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget,

• Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan,

• Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer,

• Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren,

• Strålingsvirkning på levende organismers levevilkår,

• Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Biologifagets særkende

"Alle fag i skolen har deres eget sprog og arbejdsværktøjer, og biologi er ingen undtagelse", siger Anne Line Braas.  I biologifagets formål står der, at elevens læring "skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi og naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere".

"Som kommende biologilærer har jeg derfor fokus på, at eleverne skal have varierede arbejdsformer, og især laboratorie- og feltarbejde skal udgøre en vigtig del af undervisningen. Gennem erfaringer i praksis antager jeg, at interessen for naturen ikke kan skabes ved blot at fortælle eleverne om det; de skal ud i naturen og opleve den på egen hånd. Det understøttes af Undervisningsministeriet vejledning for faget biologi, hvor det uddybes, at det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at opleve naturen og udvikle deres kendskab gennem at se, lugte, røre eller smage på genstande og fænomener. Eleverne skal, slår Undervisningsministeriets fast, gennem det praktiske arbejde skabe forbindelser mellem genstande, tankegange og teorier.

Genstande, tankegange og teori

"Eleverne skal anvende bestemte teknikker i deres undersøgende arbejde. De skal observere, måle, indsamle, klassificere, dissekere, dyrke, mikroskopere og bruge stereolup. Disse teknikker får deres bedste arbejdsbetingelser, når eleven laver laboratorie- og feltarbejde. Blandt andet ved klassificering, hvor eleven skal inddele organismer systematisk efter klassernes indbyrdes forhold. Det kan være, når eleven arbejder med planter. Det er derfor vigtigt, at eleven selv finder disse planter og undersøger dem. Det er ikke nok at se billeder af forskellige planter, der skal lugte, røre og se. Derudover er dissekering af organismer, indsamling og anvendelsen af mikroskop og stereolup helt særligt for biologifaget", skriver Anne Line Brass.

Læring er grundlæggende social

Ifølge John Dewey er det vigtigt, at eleverne arbejder med værktøjerne i en helhedsorientering, og med det menes, at eleverne skal kunne se en mening og et mål med at arbejde med en given situation og kontekst.  Handlinger skal ikke være til den enkeltes fordel, men rettet mod fælles fordel. Derfor er der meget gruppearbejde i handlingsorienteret undervisning, da det udvikler elevernes kompetencer i en erhvervsrettet tænkning, refererer hun. Deweys uddannelsestænkning har demokratiet, dialog og samarbejde som mål, og det hænger sammen med hans forståelse af læring som noget grundlæggende socialt.

John Dewey er optaget af, at eleverne lærer ved at gøre noget, siger Anne Line Brass: De skal deltage i situationer, hvor de kan gøre sig erfaringer, som er afgørende for, at de lærer noget. Erfaringsprocessen sker løbende, hvor eleven anvender tidligere erfaringer til at danne udgangspunkt for fremtidige. "Denne erfaringsproces foregår, når eleven deltager i praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor eleven skal reflektere og rekonstruere sine erfaringer i interaktion med andre. I forlængelse heraf skal det ses positivt, at eleverne laver fejl og prøver sig frem, da det støtter den refleksive dimension og dermed støtte udvikling af problemløsningskompetence. Det er derudover vigtigt at indholdet, som eleverne arbejder med, beskæftiger sig med virkelige problemstillinger, som medvirker til at sikre indholdets relevans".

Fire kolleger

Anne Line Braas' informanter i projektet er fire kolleger, som hun arbejdede sammen med i praktikken, fortæller hun.

Informant 1 er 28 år og har været uddannet i fire år. Alle fire år har han arbejdet på efterskolen. Han her linjefagene matematik, fysik/kemi og idræt. Derudover underviser han i mountainbike og friluftsliv.

Informant 2 er 30 år og har en bachelor i energi- og ingeniørteknik fra Aalborg Universitet. Derefter læste han to år på Den Frie Lærerskole i Ollerup med linjefagene matematik, natur/teknik, biologi og geografi og arbejdede så et år på Hald Ege Efterskole. Han er nu i gang med sit første år på efterskolen.

Informant 3 er 45 år og har været uddannet i fem år. Han har arbejdet på efterskolen i alle fem år og har linjefagene matematik og biologi. Han anvender meget viden fra tidligere, da han har læst medicin i mange år. Derudover underviser han i fotografi.

Informant 4 er 39 år, har været uddannet siden 2002 og været ansat på efterskolen siden. Hans linjefag er fysik/kemi, biologi, matematik og idræt, og siden 2007 har han været skolens viceforstander.

Ud fra de fire interview lavede Anne Line Brass en SWOT-analyser, som viser, hvordan informanterne ser på "hvilke muligheder og udfordringer, der er ved implementering af tværfaglig undervisning med udgangspunkt i den fællesfaglige naturfagsprøve, samt hvordan biologilæreren kan indgå i et naturfagsteam".

I punktform ser konklusionerne sådan ud:

Styrker

Elevperspektiv:

- Tværfaglige sammenhænge,

- Elevens dannelse,

- Refleksioner ved eleven.

Lærerperspektiv:

- Kollega samarbejde og udvikling af lærerprofil,

- Ny tænkning af undervisning,

- Ledelsen.

Svagheder

Lærerperspektiv:

- Fagets dybde,

- Fagfaglige ambitioner,

- Fagligt overskud,

- Laboratorie- og feltarbejde i biologi,

- Forberedelsestid.

Muligheder

- Øge elevens naturfaglige interesse,

- Interesse for videre uddannelse,

Trusler

- Ingen opskrift på emu.dk.

Se Anne Line Braas' gennemgang og analyse side 22-29.

Store krav til naturfagsteam og ledelse

"Gennem mine erfaringer i praktikperioden og i arbejdet med projektet er det blevet tydeligt, hvilke udfordringer faglærerne står i med implementering af undervisningen med naturfagsprøven som mål. Der er ikke en klar vision fra Undervisningsministeriet, eftersom ministeriet både anvender tilgange i form af formel og funktionel tværfaglighed. Det stiller store krav til de enkeltes skolers naturfagsteam, og ledelsen har stor betydning i forhold til organisering af timer og investering af forberedelsestid", skriver Anne Line Brass.

Eleverne skal fra skoleåret 2017 gennemføre en multiple choice-test i ét af de tre naturfag, som en del af deres afgangsprøve. Det er derfor vigtigt, at biologilæreren gør sig nogle overvejelser om sin undervisning i mono- og tværfaglige forløb. Det er afgørende for, at eleverne er forberedte til begge prøver. Disse overvejelser skal være fokuseret på, at det i multiple choice-testen er elevernes faglige viden og færdigheder, der bliver bedømt, hvor der ved den fællesfaglige naturfagsprøve sker en bedømmelse af elevernes naturfaglige kompetencer, siger hun.

Da de fællesfaglige fokusområder fylder meget i 9.klasse, kan biologifagets særkende komme i fare, mener Anne Line Brass med afsæt i sine erfaringer og lærerinterviewene. For at værne om fagets særkende er det vigtigt, at eleverne har laboratorie- og feltarbejde og bruger bestemte værktøjer allerede i 7.- og 8.-klasse. "Det vil kunne gøre eleverne mere fortrolige med arbejdsformer og værktøjer og dermed give mulighed for at effektivisere arbejdsprocesser i 9.-klasse og dermed bevare biologifagets særkende", mener hun.

Det er vigtigt, at biologilæreren ser de nye vilkår som en mulighed for at udvikle sin lærerprofil, siger Anne Line Skytte Braas. Bachelorprojektet illustrerer, at øget samarbejde mellem kolleger kan udvikle biologilærerens didaktiske kunnen og fagfaglige kompetencer, mener hun.

Se hele professionsbachelorprojektet: