Den genetik, der ligger til grund for ADHD, er forskellig alt efter, hvor gammel man er, når man får sin ADHD-diagnose. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse om et nyt forskningsresultat fra det nationale projekt iPsych. Får man diagnosen som barn, overlapper den genetiske profil mere med autisme, mens den hos voksne i højere grad overlapper den genetik, der ligger til grund for depression. Personer diagnosticeret med ADHD som voksne har således øget risiko for depression.