Elever med udfordringer i matematik har ikke de samme problemer og skal derfor i specialundervisningstilbud ikke mødes af den samme tilgang. Matematikvanskelighederne kan skyldes faglige udfordringer, ordblindhed eller generelle indlæringsvanskeligheder, men elevens vanskeligheder kan også bunde i dårlige oplevelser med faget, forældrenes indstilling og ressourcer, skriver Dorte Højlund Overgaard i sit pædagogiske diplomprojekt ved Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

”Fælles for mange elever i matematikvanskeligheder er dog, at deres oplevelser med matematik har resulteret i frustration, ligegyldighed og manglende motivation - og hele deres indstilling til matematikfaget er præget af dette”, skriver hun.

Inden hun gik i gang med projektet, var hendes overvejelse, ”at specialundervisningen - forud for de egentligt faglige løft af eleven - bør arbejde med elevens forhold til matematikfaget, således at motivationen højnes, og frustration og ligegyldighed kan blive til en ulmende interesse og tro på, at man faktisk kan blive bedre til matematik, også selvom det er svært”.

Målet er at give eleverne en oplevelse af, at matematik ”er en måde at anskue og håndtere verden, som man kan få både god nytte af – men også glæde ved. Med andre ord en forståelse af, at matematikken udgør en del af din livsduelighed”, skriver Dorte Overgaard.

I projektet undersøger hun, om teori om tankemønstre og indstillinger - mindsetteori - kan danne et grundlæggende fundament for specialundervisning i matematik og løfte elever med matematikvanskeligheder, og problemformuleringen lyder:

”Hvad er mindsetteori? Og hvordan kan matematikundervisningen trække på teoriens begreber?

I hvilket omfang er elever i matematikvanskeligheder - udover deres faglige udfordringer - påvirket af manglende motivation og et fastlåst mindset i forhold til matematikfaget?

Hvordan og hvorfor er mindsetteori særligt interessant i forhold til elever i matematikvanskeligheder?”

Matematisk mindset

Dorte Overgaard refererer den britiske professor i matematikuddannelse Jo Boaler, der i bogen Mathematical Mindsets (2015) præsenterer ”ideer til både undervisere og forældre om, hvordan oplevelser og opfattelser af matematikfaget kan transformeres ved hjælp af growth mindset metoder”. Growth mindset metoder indebærer blandt andet udviklingspotentialet i at lave fejl og ”at en positiv fejlkultur i undervisningen er afgørende for udviklingen af elevers growth mindset”. I modsætning hertil står ”fixed mindset”, hvor eleven vil prøve at undgå udfordringer og giver hurtigt op, hvis der laves en fejl.

Professor Jo Boaler foreslår to indsatsområder i forhold til elever i matematikvanskeligheder: Targeted Brain Interventions (målrettede hjerneinterventioner) og Teaching Mathematics through Multiplicity (matematikundervisning gennem mangfoldighed). Målrettede hjerneinterventioner er intensive kognitive forløb med daglig træning og én til én opmærksomhed (lærer–elev), og ”matematikundervisning gennem mangfoldighed” handler om at åbne elevens øjne ”for de mange måder, matematik kan opleves; at være undersøgende, problemløsende, kommunikerende, ræsonnerende, illustrerende - og at skabe sammenhænge og anerkende alsidige løsningsmodeller”, skriver Dorte Overgaard.

Matematiske samtaler der løfter

Gennem en spørgeskemaundersøgelse med 200 deltagere har hun undersøgt matematiklæreres oplevelse af elevers udfordringer. Undersøgelsen viser, at det ikke kun er egentlige faglige udfordringer, eleverne har vanskeligt ved, men at mindset og motivation også spiller en stor rolle. ”65 procent af respondenterne oplever i nogen eller høj grad, at motivation og elever i vanskeligheder har en sammenhæng, mens mere end 80 procent i nogen eller høj grad kan genkende et fastlåst mindset hos disse elever”. Dorte Overgaard skriver, at ”den reaktion, respondenterne oftest oplever hos deres elever i matematikvanskeligheder, er opgivenhed (83 procent), mens mere end halvdelen også oplever frustration, ligegyldighed og/eller undgåelse”.

Som en del af undersøgelsen gennemførte hun samtaler med en elev med matematikvanskeligheder, hvor eleven blandt andet blev indviet i aspekter fra mindsetteorien, og der blev arbejde med opgaver med fokus på matematisk mindset. Dorte Overgaards oplevelse var, at eleven ”har udvist en større motivation, end jeg ser i den almindelige undervisning. Hun var ikke så opgivende og har virket interesseret i at lære om mindset, og selv de matematiske opgaver blev hun optaget af”. I samtalerne var der fokus på ”en positiv fejlkultur, hvor vi glædede os, når synapserne i hjerne lyste op og gav mulighed for læring”, og hun havde stor opmærksomhed på at rose eleven for vedholdenhed og indsats fremfor de egentlige matematiske resultater. Samlet set oplevede hun et fagligt løft og et motivationsløft, hvilket eleven også selv gav udtryk for i evalueringen.

Dorte Højlund Overgaard skriver, at mindsetteori har noget at byde ind med, hvis man anerkender, ”at dårlige oplevelser med matematikken, med dertil manglende motivation og et fixed mindset som resultat, kan være blandt årsagerne til vanskelighederne”, og hun mener, at hvis man hjælper eleverne i retning af et growth mindset, så vil det være muligt at løfte dem - først og fremmest i forhold til motivation. Det kræver øget bevidsthed om mindset, ”både hos matematiklæreren og i specialundervisningen. Når den er til stede, vil man også ud fra et rent fagligt perspektiv kunne flytte eleven - særligt hvis man husker den strategibaserede og undersøgende tilgang”, konkluderer Dorte Højlund Overgaard.