Har du mødt markante forældre? Dem som kan give dig lidt ondt i maven og få dig til at tænke, om du egentlig kan stå distancen som lærer?

Så skal du læse videre her, for psykolog, forfatter og foredragsholder Rikke Yde Tordrup har helt konkrete råd til, hvordan lærere tackler lige præcis de forældre.

Århus Lærerforening og Aarhus Kommune har på baggrund af hendes bog: ’Markante forældre' inviteret hende til at give de nyuddannede lærere i kommunen en mental værktøjskasse, hvor de kan finde redskaber til at håndtere overskudsforældre, der ofte har stort fokus på egne børn.

Interessen for emnet kom, da Rikke Yde Tordrup opdagede, at hun selv var en af de markante mødre. En af dem, der var aktive i institutionernes bestyrelser, rakte hånden op først, når der skulle vælges kontaktforældre eller findes deltagere til festudvalget. 

”Vi er ikke så mange. Faktisk kun 6 til 8 procent i en indskolingsklasse, men i personalerummet fylder vi 99,9 procent. Derfor skal I have styr på mig”, siger Rikke Yde Tordrup, da hun holder oplæg for 63 nyuddannede lærere i Århus Lærerforenings lokaler. 

Tallene har hun indsamlet, da hun researchede til bogen fra 2015-2017. Her samlede hun 25 grupper af lærere, pædagoger og ledere af dagtilbud, sfo og skole.  

En af de lidt overraskende opdagelser var, at på top-fem over jobtitler, som markante forældre i skolen har, er faktisk lærere. Sammen med pædagoger, psykologer, læger og advokater, fortæller Rikke Yde Tordrup.

Rådgiv ikke om opdragelse

Det første råd, Rikke Yde Tordrup giver nye lærere er, at aldrig at rådgive om opdragelse.

”I kan komme i klemme, hvis forældre spørger ind til sengetid i 2. klasse, eller 'hvor mange fritidsaktiviteter vil du anbefale, at børn har?' Eller skærmtid. Hvis I går ind i den, så er I døende", siger Rikke Yde Tordrup.

”Der er ingen evidens, og hvis I svarer, så spørger de jeres kollega, som ikke svarer det samme. Så begynder sådan én som mig at spille jer ud mod hinanden, og så ender det pludselig med, at jeg klager til ledelsen”.

Hun forklarer, at det kan være godt at kende til forældreværdier, som svinger fra 'curlingforældre', som vil hjælpe deres barn, til 'new nordic-forældre', der balancerer, og 'tigerforældre', som mener, børnene skal udfordres.

”Forældre søger svar fra eksperter, og det er jer. Men gå ikke ind på den”, siger hun og forklarer, at børn kan trives i alle forældreværdier, men at lærere skal undlade at rådgive ud fra egne forældreværdier.

I skal ikke være dommere

Men det hjælper heller ikke at sætte forældrene til alene at finde løsninger på forældremøder.

”Send ikke forældre ud i grupper og lav værdidiskussioner. Det nytter ikke. De bliver aldrig enige”, siger hun og giver som eksempel alkoholpolitik i udskolingen og børnefødselsdage i indskolingen.

”'Tigrene' siger, at enten inviterer man alle piger, eller alle drenge. 'New Nordic' mener, at det kan man ikke med den kønsdebat, der er nu, mens 'curlingforældrene' mener, at børnene selv må bestemme. Så vil forældrene bede læreren om at være dommer. Men det er en dødssejler, og det har intet med jeres fag at gøre”, siger Rikke Yde Tordrup.

Hun anbefaler, at lærere i stedet opdrager forældre til demokrati.

”Sig: 'Min erfaring som lærer er: vi bliver ikke enige'. Sig: ’Vi tager lige en afstemning’. Skriv forslagene op, giv forældrene en seddel og en hat. For guds skyld ikke Kahoot – man må ikke se, hvem der stemmer hvad”, siger hun.

Når der er en beslutning taget ved en demokratisk afstemning, kan læreren trække sig ud af det. 

”Så kan læreren sige, 'vil I respektere demokratiet, følger I den beslutning'. Vælger nogle ikke at følge den, så har det ikke noget med læreren at gøre. Det får jer ud af de diskussioner”.

Sidsel Thøgersen har været lærer i tre uger. Hun står foran sit første forældremøde. Hun synes, rådet er meget brugbart. 

”Jeg ville være lidt på bar bund, hvis forældre spørger om opdragelse og alkohol. Jeg vil helst gerne holde mig ude af det, så det er en god ide med den hat”, siger hun.

Konflikt-årshjul

Planlægning kan forhindre nogle konflikter med forældre, mener Rikke Yde Tordrup. 

Hvis man laver et årshjul over, hvor konflikter med forældre kan opstå - fx lejrskoler, idræt, motionsdag og nye pladser i klassen, så kan man komme på forkant.

”Når der kommer nye grupper, nye klassekammerater, så sig på det første forældremøde, at der kommer uro omkring det. I de her perioder vil I få utilfredse børn hjem. Men vi vil bede jer om at forklare børnene, at det er vigtigt, at de her ting sker i skolen”, siger Rikke Yde Tordrup og peger på, at det giver en gevinst senere på skoleåret.

”Når I så sender ugebrevet ud til forældrene, kan I skrive: 'Kan I huske det møde, hvor jeg fortalte, at vi skifter pladser efter efterårsferien, og hvad det kan betyde? Det sker på fredag – pøj, pøj med det og rigtig god weekend'”.

Udskam aldrig forældre

”Det er vigtigt ikke at udskamme forældre”, lyder endnu et råd fra Rikke Yde Tordrup. 

Hun giver som eksempel, at en lejrtur på en efterskole går med bus til Tjekkiet. Men så er der en lille gruppe forældre, der vælger at købe flybilletter til deres børn.

”Anerkend deres bevæggrunde”, siger Rikke Yde Tordrup og giver et eksempel på, hvad man kan sige til de forældre, der har købt flybilletter.

Tema | Forældreklager

Guide: 8 gode råd til at undgå forældreklager

”Jeg kan godt forstå, at det virker rarere at flyve end køre i bus. Men jeg bliver nødt til at sige, at det ikke er i jeres børns interesse. Der er børnehierakier. De skal være i samme situation, for at der opstår fællesskaber. Han skal lugte som alle de andre, når de kommer frem. Hvis han kommer med en taxa og nystrøget skjorte, er han ikke være en del af fællesskabet. Det er en virkelig dårlig ide”, forklarer Rikke Yde Tordrup og understreger, at både lærere og forældre vil børnene det bedste, og det gælder det om at forklare forældrene, at skolens valg er i børnenes bedste interesse.

”Start med anerkendelsen af forældrenes ønske. Forklar, at det ikke er i barnets interesse, og hvis det ikke giver mening, så forklar, at der ikke er resurser til særindsatser for et enkelt barn. Det kan nedbringe konflikter, når man husker at anerkende bevæggrunden for forældrenes ønsker”, siger hun.

”Det at forstå nogle er det ikke det samme som, at man er enig”, siger hun og giver et eksempel:

”Jeg kan godt forstå, at det er træls, at jeg ikke har smurt ham ind i solcreme inden hvert frikvarter. Men det kan jeg ikke nå med 27 elever”.

Nogle gange gør krav en lærer mundlam. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at bede om betænkningstid.

”Selv om I er ved at tisse i bukserne, så ret jer op. Man har en tendens til at være ydmyg og falde sammen i kropssproget og forklare, at man er ny. Lad vær med det. Sig: 'det vender jeg lige med mine kolleger, så du får betænkningstid og ikke kommer til med mimik eller kropssprog at udskamme forældrene'”.

Skab mangfoldighed

En udfordring i forældregrupper er ifølge Rikke Yde Tordrup, at de 6–8 procent markante forældre er dem, der tager teten.

”Mangfoldigheden på forældresiden er sindssyg vigtig. Hvis vi går nogle år tilbage, sammensatte man forældreråd efter navnelisten. I 1980'erne skulle forældre kun være på skolen en eller to gange om året. Men så blev det frivilligt at melde sig til forældrerådet, og nu er der i snit 11 arrangementer på skolen om året i 0.-4. klasse. Det er helvede på jord, og antallet stiger”, siger hun.

Rikke Yde Tordrup forklarer, at det i forældreråd og festudvalg ofte er de markante forældre, der overtager det hele.

”Det er en lukket klub, og det skaber enormt meget splid i klasserne”, siger hun. 

”Hvis forældre fra udsatte positioner tager til forældrearrangementer, så opdager de, at det er slet ikke for dem. Mit råd lyder at få de markante forældre ind i et fælles festudvalg, så de kan lave fester til glæde for hele skolen, men sørg for mangfoldighed i klassens forældreråd”.

Man kan sørge for, at man kun kan være i forældrerådet i et år eller lade det gå efter klasselisten, så der er en mangfoldighed.

”Hvis I får en venindegruppe, der er samlet i et forældreråd mod jer, så søg hjælp, for de tager magten fra jer. Der er mange - både nyuddannede og erfarne - lærere, der laver skoler for de seks procent, der sidder i forældrebestyrelser og klasseråd”.

Faglige argumenter holder

Det kan være en god idé at have faglige argumenter, når man skal forklare forældre, hvorfor der opstår konflikter i klasser. 

Rikke Yde Tordrup mener, at det for lærerne kan være godt at kende til moderne børns udviklingsvanskeligheder. Hun fremhæver en undersøgelse fra Dansk Psykologforening fra 2019, der hedder Normering og trivsel. 

Her er tre vilkår, som ifølge PPR- psykologerne ligger øverst i hypoteser om moderne børns udviklingsvanskeligheder.

”Nummer ét er uden tvivl de lave normeringer i daginstitutioner. Nummer to er mobiltelefoner og nummer tre er for tidligt fødte børn”.

”Det største problem er jævnalderregulering. Når børn ikke kan finde en voksen i dagtilbuddet, som kan nikke til det, de er i gang med, så kigger de på deres jævnaldrende. Det holder ikke op, når de kommer i skole. De kan godt regulere sig hjemme, men ikke i skolen”, forklarer hun.

”Så kommer de i 'bander' med et internt sprog. Det har de ikke derhjemme. Så inviterer I forældrene over for at vise dem, hvad der sker. Men forældrene er en tryg base, derfor opfører de sig helt anderledes, når mor og far er med, og så bliver I frustrerede”, siger hun.

”Undersøgelser viser, at forældre ikke tror på jer til den første skole-hjem-samtale. Når de får at vide, at Peter er del af en bande med et internt sprog, så kan forældrene kan ikke se det. De tænker, hvordan har I ødelagt ham på 14 dage? Så går de hjem og snakker om jer, og så bliver det ikke bedre”, siger Rikke Yde Tordrup.

Hun anbefaler, at lærerne på første forældremøde fortæller om moderne børns udviklingsvanskeligheder, fordi det gør det lettere for forældrene at forstå, hvorfor det kan gå galt senere på skoleåret.

”Det er vigtigt, at vi samarbejder om, at vores børn har reguleringsvanskeligheder i stedet for at skælde hinanden ud”, siger hun.

Hjælp hinanden

Markante forældre kan nedgøre lærere til forældremøder, men det må man aldrig tage personligt, lyder Rikke Yde Tordrups råd.

Hun giver som eksempel, at en matematiklærer beder forældrene gøre sit til, at eleverne kommer hurtigere ind til timen efter frikvarter.

En far kan finde på at sige: ”Undskyld, mener du virkelig det der?”.

Rikke Yde Tordrup ser forarget ud, da hun forklarer, hvordan lærere kan blive taget med paraderne nede. 

Hun kalder det et 'kommunikativt vip', hvis farens følgende sætning er: ”Hvis du evnede at lave spændende undervisning, så ville de nok komme ind”.

”Det er svært. Jeg er selv blevet fanget i det. Man skal lytte. Man skal høre det første 'vip'. Og så skal man stille sig helt hen til forældrene og sige: 'Jeg føler mig helt angrebet, er det er din intention?'", siger Rikke Yde Tordrup og kommer med et meget vigtigt opråb til lærerne:

”Man skal ikke tage et 'vip' personligt. Det er en organisationskultur på nogle arbejdspladser, som bliver taget med til forældremødet”, siger hun. 

”Gå tilbage til jeres kolleger og fortæl dem, hvad du er blevet udsat for, så I kan hjælpe hinanden”, siger hun og håber, at det ikke bliver markante forældre, der gør, at de nyuddannede lærere får lyst til at forlade faget.

Hun fortæller også, at kvinder kan få det lidt sværere end mænd i de her situationer.

”Nogle af jer vil hade forældre så meget, at I får lyst til at kaste op, når I hører fra forældrene. I skal bede om hjælp. De fleste vil få god hjælp, men nogle oplever, at især mænd siger, at de aldrig har oplevet, at forældre har bedt om særkrav, nogle siger måske, at enten har man læreren i sig, eller også har man det ikke. Lyt ikke til dem. Det er noget sludder. Der er ingen, der er født som lærer”.