Der er mindre end fire døgn tilbage at stemme i, og lige nu har halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer af Danmarks Lærerforening givet deres besyv med i afstemningen om overenskomstresultatet. 

I 2018, hvor stemmedeltagelsen slog rekord, havde 70 procent stemt, da der var godt tre døgn tilbage af afstemningen. 

Overenskomsten bliver jo vedtaget, uanset hvad lærerne stemmer, konstaterer flere  resigneret i diverse kommentarspor. Dette års overenskomstafstemning adskiller sig nemlig fra det sædvanlige ved, at det på forhånd er besluttet, at alle kommunalt ansattes stemmer optælles samlet. 

Det er altså flertallet samlet blandt HK'ere, pædagoger, lærere, sosu'er osv., der afgør, om de kommunalt ansattes overenskomstforlig træder i kraft.

"Det er jo ikke et ønske, vi har haft", konstaterer formanden for Lærerforeningens organisationsudvalg Thomas Andreasen om sammenkædningen. 

"Men stadig er det som altid rigtig vigtigt at afgive sin stemme og forholde sig til overenskomstresultatet, uanset om man så er klart for eller klart imod eller i tvivl. Og er du i tvivl, så diskuter det med dine kolleger, lyt til vores podcast, læs artiklerne, snak med din tillidsrepræsentant og spørg i din kreds eller et hovedstyrelsesmedlem", siger han.

En høj stemmeprocent er et vigtigt budskab

Ud over at Thomas Andreasen mener, at det er vigtigt, at man sætter sig ind i overenskomstresultatet, understreger han også betydningen af en høj stemmeprocent i sig selv:

"Det er et vigtigt budskab, at man gør brug af sin ret til at stemme og viser opbakning til den danske aftalemodel. Interessen for noget så vigtigt som et aftaleresultatet giver modellen legitimitet. Det er vigtigt både for den danske model og for os som Danmarks Lærerforening og for den samlede fagbevægelse, at medlemmerne bakker op. Det betyder noget for den kraft, hvormed vi kan træde ind i samtaler med politikerne og med omverdenen. Derfor vil jeg stærkt opfordre til, at man stemmer", understreger han. 

Stemmedeltagelsen satte med rekord med 77,8 procent både i 2018, hvor forhandlingsforløbet var langvarigt og dramatisk og i 2020, hvor lærerne stemte om arbejdstidsaftalen A20. 

Ved den seneste afstemning i 2021, landede stemmedeltagelsen på 58,9.

Nogle lærerkredse anbefaler nej

En samlet hovedstyrelse opfordrer til, at man stemmer ja. 

Men det sker ikke helt uden forbehold, og der er forskel på, hvad de enkelte vægter mest i resultatet. I modsætning til ved seneste overenskomstafstemning er der denne gang lærerkredse, der går ud og anbefaler et nej. 

I de to største lokale lærerforeninger, Københavns Lærerforening og Århus Lærerforening, anbefaler formændene et ja, men begge steder er der andre medlemmer af kredsstyrelsen, der anbefaler et nej.

"Det er helt naturligt, at det bliver diskuteret, og det er en rigtig vigtig diskussion", siger Thomas Andreasen. 

Rundt om i Danmark sætter de lokale lærerkredse præmier på højkant, ofte i form af løfte om kager til lærerkollegiet, til de arbejdspladser, der får den højeste stemmeprocent eller når op over et fastlagt procentsats. 

Københavns Lærerforening giver for eksempel kage til arbejdspladser, hvor over 75 procent har stemt, mens man i Aarhus konkurrerer om et sølvfad med stander og indgravering. Du kan se stemmeprocenten på din skole og naboskolerne på DLF's valgbarometer.

"Det er en god ide at skabe opmærksomhed om afstemningen med små konkurrencer. Det er en måde at fejre og markere afstemningen på, som man gør afhængig af tradition og temperament. Det har jeg selv været med til som lokal repræsentant, og det er jo ikke noget med, at det er afhængig af, om man stemmer ja eller nej, det er et spørgsmål om at få stemmeprocenten op", siger Thomas Andreasen.